fredag den 17. oktober 2014

Afstemningen til Danmarks nationalret skudt i gang

De 24 regionale bud på Danmarks nationalret er nu fundet. Nu kan danskerne i hver landsdel stemme på deres kandidat til Danmarks nationalret. Hver region skal nu stemme på deres finalekandidat, der går videre til finaleafstemningen om Danmarks nationalret.

"De sidste uger har vi diskutere mad, måltider og lokale råvarer som aldrig før. Danskerne har sendt hundredevis af billeder med bud på retter til konkurrencen, og tusindevis har debatteret vores mad- og måltidskultur på Facebook. Nu skal danskerne til stemmeurnerne," siger fødevareminister Dan Jørgensen

Der er kommet mere end 700 billeder fra danskerne bare på Instagram og e-mail samt mere end 12.000 følgere på Facebook, der deler billeder og kommenterer livligt. Danskerne har været ivrige med at poste forslag til Danmarks nationalret på de sociale medier, og det har givet kokke fra otte regioner inspiration til hver at fortolke tre danske klassiske retter.

"Det bliver spændende, hvilke retter der går videre til finalen om at blive Danmarks nationalret fra de enkelte landsdele. Men lige meget om det bliver frikadeller eller gule ærter, så håber jeg, at debatten forsætter ude i kantinerne og ved middagsbordene, så vi sammen kan løfte den danske mad og måltidskultur," siger fødevareminister Dan Jørgensen.

På www.nationalret.dk kan danskerne stemme på deres regionale favorit frem til søndag d. 26. oktober. Fra 28. oktober til 16. november løber den nationale afstemning om Danmarks nationalret med kåring 20. november.

Læs mere her

tags: Danmark, Facebook, råvarer, fødevareminister, konkurrence,

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar