fredag den 16. oktober 2015
Danskere udpeger bedste rom
SKÅL! 500 tørstige danskere var for nylig med til at blindsmage og udpege ny luksusrom, som nu skal ud på det europæiske marked. Dansk destilleri producerer rommen.Folk i København, Odense, Aarhus og Aalborg, eller rettere deres smagsløg, kan tilsyneladende noget særligt. Derfor fik romfirmaet Skotlander Spirits for nylig over 500 danskere til at give en hånd med og smage på fem variationer af firmaets nye, mørke rom. Vinderen bliver nu sendt ud på det europæiske rommarked, hvor den lanceres under navnet Skotlander Cask Rum.
"Før vi sender en ny rom på gaden, vil vi selvfølgelig rigtig gerne prøve den af på folk først. Når 500 danskere giver os deres vurdering, så giver det os nemlig masser af værdifuld viden om, hvilken smag der er den rette. Vi havde hele fem forskellige variationer af lagret Skotlander rom, og nu gennem blindsmagning fandt vi en klar vinder," siger Anders Skotlander, der er grundlægger af Skotlander Spirits.
Skotlanders rom destilleres og lagres på Nordisk Brænderi i Nordjylland.
Faktaboks: Første mørke rom
Skotlander Cask Rum er firmaets første lagrede rom, den har ligget på små 40-liters px-sherrytønder og har noter af brændt træ, smeltet sukker og peber. Den er på 40 % alkohol.
Verdens bedste rom
Skotlander har lavet rom i Danmark i præcis to år og siden starten er det blevet til fire forskellige varianter, over 4.000 solgte flasker og flere end 10 internationale priser, blandt andet prisen som "verdens bedste rom" ved Miami Rum Festival 2015.
Skotlander Cask Rum kan købes hos vinbutikker landet over.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, København, Odense, Nordjylland, Aalborg, Fakta,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar