For et år siden tog Irma et banebrydende skridt og bragte grøden tilbage på danskernes spisebord. Det skete med lanceringen af fem nye og spændende økologiske grødblandinger.
Siden har hvad der svarer til hver femte dansker smagt Irmas Økologiske Balance Grød. I alt 1.250.000 portioner grød med blandt andet: Hirse, rug, jordbær, speltflager, rørhatte, brændenælde og tranebær er der blevet serveret gennem det sidste år.
Grødblandingerne er udviklet af stjerne kokken Rasmus Kofoed, der som den eneste dansker har modtaget sølv og bronze ved kokke VM et Bocuse D or, og korneksperten Jørn Ussing Larsen, Aurion, i samarbejde med Irma. Grødblandingerne byder på forskellige smagsoplevelse og kan serveres til alle måltider, eksempelvis til morgenmad, som tilbehør til en hovedret ved middagen eller som dessert.
- Vi har skabt et nutidigt grødunivers med et utal af muligheder. Grødblandingerne er en kombination af det traditionelle og moderne, og kun fantasien sætter grænser. F.eks. kan en rest af grød nr. 5 med champignon, rørhatte, tørrede tomater og rug sættes på køl til næste dag, skæres i skiver og ristes på panden som polenta. Det smager fantastisk, siger Leif Larsen, der er varechef i Irma.
Grød er sund og nærende med lavt indhold af fedt og højt indhold af proteiner, vitaminer, mineraler og andre værdifulde næringsstoffer. Det giver en mæthedsfornemmelse, der holder længe, og grøden giver et stabilt blodsukker.
En pose Irmas Økologisk Balance Grød indeholder 600 gram og koster 39,50 kr. Det svarer til godt 3 kr. pr. portion.
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar