søndag den 11. marts 2012

Bliv barista på NorthSide

Bad Request

Bæredygtighed og Fairtrade er i fokus, når Peter Larsens Kaffe til sommer tilføjer 10 nye baristaer til deres hold i forbindelse med NorthSide Festival 2012

Peter Larsens Kaffe har mere end 100 års erfaring på kaffemarkedet i Danmark, og siden 1994 har de været markedsleder på Fairtrade kaffe med stort fokus på økologi og bæredygtig produktion. Derfor er de en logisk samarbejdspartner for NorthSide Festival, der har som målsætning at blive Danmarks bedste, mest bæredygtige, innovative og brugerinvolverende festival.

Peter Larsens Kaffe var til stede på NorthSide i 2011 med stor succes og i år udvides samarbejdet, når NorthSide-publikummet bliver inviteret indenfor i kaffebaren. Til foråret sættes gang i jagten på 10 kommende NorthSide-baristaer, der, udover at blive uddannet til at kunne være en del af Peter Larsens Kaffe-holdet på festivalen til sommer, også skal deltage i en lang række andre aktiviteter.

Om samarbejdet med NorthSide siger Lars Aaen Thøgersen, brand manager ved Peter Larsens Kaffe:

- Interessen for kaffe, og særligt for specialkaffe, stiger overalt, men få steder har vi oplevet et så brændende engagement som på NorthSide. Det falder os derfor naturligt at byde festivalens gæster indenfor. NorthSide Festival er et fællesrum, hvor vi sammen med publikum kan formidle den gode sag.

Hos NorthSide er man glade for muligheden for at udvide samarbejdet med Peter Larsens Kaffe, og talsmand John Fogde udtaler:

- Vi vil gerne involvere vores publikum i så mange aspekter af festivalens udvikling som muligt, og når der opstår en mulighed for samtidig at inddrage en bæredygtighedsvinkel, så kunne det jo ikke passe mere perfekt. Med barista-projektet håber vi at give en gruppe af vores gæster en unik oplevelse, der kommer til at strække sig langt ud over tre dage i juni.

Ansøgningsfristen for at blive barista på NorthSide er 20. april, og forløbet kommer til at inkludere et heldags kick-off arrangement i Viborg, der inkluderer rundtur i risteriet, kaffesmagning, kaffeforedrag og introduktion til Fairtrade samt kaffekursus og baristatræning, inden man bliver medlem af team med glade og dedikerede baristaer.

NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni. Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere information om NorthSide Festival 2012.

------------------------------------------------------------------------------

NorthSide Barista
Vil du med på kaffeholdet til årets NorthSide Festival?
Vi inviterer NorthSide-publikummet indenfor i kaffebaren og indleder jagten på 10 kaffeentusiaster blandt festivalens gæster.
Kan du se dig selv som NorthSide Barista?

Hvad kendetegner en NorthSide Barista?
? Udstråling og stort ENGAGEMENT
? Interesse og KÆRLIGHED for kaffe
? Serviceminded, positiv og let til SMIL
? Inspirerende og TEAMPLAYER, også når tempoet er højt
? Evt. erfaring med kaffebrygning eller lignende jobs

Som NorthSide barista opnår du:
? Heldags kick-off i Viborg inkl. rundtur i risteriet, kaffesmagning, kaffeforedrag.
? Introduktion til Fairtrade og bæredygtig kaffeproduktion.
? Kaffekursus og baristatræning.
? Indgår i et team med glade og dedikerede kaffefolk.
? Armbånd til festivalen.
? Mulighed for at være med på sommerens øvrige festivaler i Danmark.
? Deltagelse i udvikling af 2013 NorthSide kaffeprodukt.

Erfaring som barista, fra café job eller tilsvarende er en fordel, men ikke et krav. Den rette indstilling og engagement vægter højere - så skal vi nok sørge for at du bliver uddannet og rustet til udfordringerne.
Udfyld et skema på http://www.facebook.com/peterlarsenskaffe, og send det i en mail til job@peterlarsenskaffe.dk med ?NorthSide Barista? i emnefeltet.
Frist for indsendelse af ansøgning med udfyldt skema er fredag d. 20. april 2012.

Om Peter Larsens Kaffe LIVE
Hos Peter Larsens Kaffe LIVE tager vi rundt i landet til alle typer kaffeopgaver, næsten kun fantasien sætter grænsen. Vi bruger kaffen til at skabe dialog, komme ud blandt folk, skabe stemning og møde folk i en afslappet atmosfære.

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, 2013, EM, Viborg, LIVE, 2012, atmosfære, økologi,

lørdag den 10. marts 2012

Kager med personlighed til konfirmandens fest

Med foråret, lyset og varmen er det også tiden for konfirmationerne, hvor der sagtens kan serveres lækre hjemmelavede kager til festen og kagebordet

En konfirmation er de unges første større fest, hvor de "træder ind i de voksnes rækker". For den første fest, dåben, husker de næppe. En konfirmationsfest er derfor ikke nogen hel almindelig fest. Og den kan gøres endnu mere personlig ved at servere hjemmebagte konfirmationskager til kagebordet.

Pebermyntemedaljer
20 stk.

200 g mørk chokolade
Dekorationsperler eller guldstøv
125 g smør
125 g Original Odense Marcipan
75 g flormelis
1 tsk. pebermynteessens

Hak chokoladen fint. Smelt 2/3 del over vandbad. Tag skålen af varmen og rør resten af chokoladen i. Rør til det er helt smeltet.
Kom en lille teskefuld chokolade på et stykke folie, glat overfladen med bagsiden af skeen så den får form som en lille medalje. Lav 40 i alt og drys halvdelen med små perler eller guldstøv. Lad dem stå til de er helt størknet.
Pisk smør, marcipan og flormelis sammen i en skål. Start med at piske et par minutter ved lav hastighed til det er blandet og pisk så kraftig 1 min. Smag cremen til med pebermynteessens. Kom cremen i en sprøjtepose og sprøjt den ud på halvdelen af medaljerne. Læg låg på og opbevar dem i køleskabet indtil servering.
Pebermyntemedaljerne kan holde sig i mindst 1 uge, når de opbevares koldt.

Peanuts trøffelslice på marcipanbund
30-40 stk.

1 ps. Odense Færdig Kransekagemasse
400 g mørk chokolade
2 dl piskefløde
Saltet peanuts

Beklæd en lille bradepande med bagepapir og sprøjt kransekagemassen ud i bunden. Glat overfladen så hele bunden er dækket.Bag marcipanbunden ved 200° C i ca. 14 min. til den er gylden og sprød.
Hak chokoladen fint. Bring fløden i kog i en gryde, tag gryden af varmen og tilsæt chokolade. Rør godt til chokoladen er helt smeltet.Hak peanuts og rør ¾ i chokoladen. Hæld chokoladeblandingen hen over marcipanbunden.
Drys med resten af peanuts?ene og sæt den koldt til chokoladen er fast. Skær ud i mindre stykker før servering.


Læs mere her

tags: Odense, chokolade, dæk,

torsdag den 8. marts 2012

Danmark er frontløber i kampen mod resistens

De danske erfaringer med overvågning og kontrol af antibiotikaforbrug og -resistens bliver i stigende grad brugt som det gode eksempel i udlandet. Danmark var det første land i verden, hvor antibiotiske vækstfremmere til dyr blev forbudt på et videnskabeligt grundlag, og hvor en national jord-til-bord overvågning blev etableret. DTU Fødevareinstituttet var med fra starten og har de sidste 15 år forsket på området og deltaget i overvågningen af antibiotikaforbrug og ?resistens.

Antibiotika er det vigtigste våben i kampen mod bakterieinfektioner til både mennesker og dyr, men stofferne kan ved gentagen brug miste deres virkning. Bakterierne kan udvikle resistens overfor antibiotika. Det betyder, at det kan blive sværere at behandle almindelige lidelser som lungebetændelse og infektioner.

I 1995 indførte Danmark et integreret overvågningsprogram, DANMAP, som hvert år opgør antibiotikaforbrug fra jord til bord til sygeseng og undersøger forekomsten af antibiotikaresistens i dyr, fødevarer og mennesker. Bag DANMAP-programmet står DTU Fødevareinstituttet, Statens Serum Institut, DTU Veterinærinstituttet og Lægemiddelstyrelsen.

Overvågningsprogrammet DANMAP var det første af sin art i verden og er nu kopieret i mange lande. Overvågningen bruges til at dokumentere problemer, men også til at dokumentere og foreslå forbedringer, som Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen kan bruge i deres håndtering af resistensproblematikken.

Nedsat antibiotikaforbrug mindsker resistens
"Resultater fra de seneste 15 års danske overvågning af antibiotikaforbrug og resistens viser, at det er muligt at mindske forekomsten af resistente bakterier ved at nedsætte forbruget af antibiotika. Med resultaterne fra DANMAP får vi viden om resistensudviklingen, så vi kan være på forkant med udviklingen", siger seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet.

I 1990?erne opdagede danske forskere, at rutinemæssig brug af antibiotika som vækstfremmere til dyr var årsag til, at bakterier, der kan overføres til mennesker og give sygdom, blev resistente. Landbruget stoppede brugen af visse typer vækstfremmere og på baggrund af de videnskabelige resultater indførte Danmark som det første land - et forbud mod vækstfremmere. Det blev senere efterfulgt af et forbud mod brug af vækstfremmere i hele EU.

Modsat mange andre lande er antibiotika receptpligtig i Danmark, og forbruget til både dyr og mennesker bliver nøje overvåget. I dag har overvågningen fokus på det totale forbrug og på antibiotika, der er kritisk vigtige til behandling af svære infektioner i mennesker.

Udlandet vender blikket mod Danmark
"Vi har dokumentation for, at mindsker vi forbruget af antibiotika, så forebygger vi forekomsten af resistente bakterier. Et meget effektivt tiltag er, at vi i Danmark har et forbud mod, at dyrlæger må tjene penge på at udskrive antibiotika. Forbruget af terapeutiske antibiotika faldt med op mod 30% i 1995, da forbuddet blev indført", siger forskningsleder Frank Møller Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet.

Flere steder i udlandet vender de nu blikket mod Danmark. Særligt USA er interesseret i at lære af de danske erfaringer og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, følger også den danske indsats med stor interesse.

Under det danske EU-formandskab er antibiotikaforbrug og resistens et højt prioriteret emne. Den 14.-15. marts er det danske sundheds- og fødevareministerium værter for en international konference om resistens, som blandt andet Frank Møller Aarestrup har deltaget i planlægningen af.

"Vi håber, at andre lande kan blive inspireret af de resultater, vi har opnået i Danmark gennem de seneste 15 år. Vi har vist, at det har en effekt, at vi løbende overvåger udviklingen af resistens at vi dokumentere problemer og kan foreslå løsninger", siger Frank Møller Aarestrup.

Kontakt
Seniorforsker Yvonne Agersø, yvoa(at)food.dtu.dk,
tlf. 23 65 32 55

Forskningsleder Frank Møller Aarestrup, fmaa(at)food.dtu.dk,
tlf. 35 88 62 81

Læs mere her

tags: USA, våben, Danmark, 1995, EU, Landbruget, fødevareminister, udland, infektion, antibiotika, recept, Læge, Sundhedsstyrelsen, penge, overvågning, DTU, bakterie, Fødevarestyrelsen, Forskning, sprog, videnskab, organisation,

onsdag den 7. marts 2012

Syre er også gift for dine tænder

Gentofte Tandpleje sætter fokus på emaljeskader hos børn forårsaget af blandt andet saft og sodavand. Både 5. klasser og udvalgte børnehaver er med i kampagnen.

At slik, kage og sodavand kan give huller i tænderne er en kendt sag, men færre ved at også syren i fx frugtjuice og saftevand kan skade tandemaljen. Det forhold vil Gentofte Tandpleje nu gøre op med gennem kampagnen ?Syrefri måned?, hvor kommunens tandplejere vil besøge skoler og udvalgte børnehaver for at fortælle om syreskader, og hvad man selv kan gøre for at passe bedre på tænderne.

- Vores mål er at lære børnene at passe bedre på deres tænder. Mange ved ikke, hvor stor skade syre kan gøre på tandemaljen, og at for eksempel selv fortyndet saftevand indeholder en del syre, siger leder afGentofte Tandpleje, Marianne Pedersen og henviser til tandplejens egne tal, der viser, at mere end 15 % af alle 15-årige har syreskader på deres tænder.

Børnehaver også med
Kampagnen løber i marts måned og henvender sig primært til kommunens 5. klasser som led i undervisningen i Natur, Sundhed og Teknik. Eleverne skal blandt andet lære om pH og pH-skalaen og selv prøve at måle syreindholdet i drikkevarer.
Herudover deltager ni børnehaver for første gang i et tværfagligt samarbejde. Alle vil de få udleveret en særlig ?syrekuffert? med læringsmateriale for de ældste børn. Samtidig vil forældrene få oplysning om syre og syreskader ved en særlig bod, der vil besøge daginstitutionerne i kampagneperioden.

Samarbejdet mellem Tandplejen og institutionerne er støttet af Børn- og Ungepolitikken.

De gode syreråd:
Drik mindre sodavand, saft og juice
Sluk tørsten i vand
Hav den syrlige drik i munden så kort tid som muligt
Drik i store mundfulde
Drik med sugerør - det skåner fortænderne
Skyl munden med vand, når du har drukket syrlige drikkevarer
Børst aldrig tænder lige efter du har drukket læskedrikke (? eller kastet op). Vent mindst en halv time, da emaljen er ?blød? og tager ekstra skade.

Kontaktinformation:
Leder af Gentofte Tandpleje, Marianne Pedersen, tlf. 3998 4323
Leder af Humlebien, Gitte Herskind, tlf. 3961 0062
Kommunikationschef Mie Gudmundsson, tlf. 2938 2501

Læs mere her

tags: politi, børnehave, undervisning, læskedrik,

tirsdag den 6. marts 2012

Gamle Carlsberg Lager er tilbage

På utallige opfordringer fra værtshusholdere, restauratører og forbrugere har Carlsberg valgt at relancere Gamle Carlsberg Lager under sit oprindelige navn og etiket fra 1882. Dermed indledes et nyt kapitel i fortællingen om Carlsbergs ældste produkt.

I 2003 integreredes Gamle Carlsberg Lager i Carls porteføljen under navnet Carls Lager. "Alt hvad vi gør her i Carlsberg, sker på baggrund af grundige overvejelser. Men mange ting er i forandring i disse år - også markedet for øl - og derfor er vi også altid parate til at revurdere vores beslutninger, hvis det giver mening" udtaler Marketing Director for Carlsberg, Carsten Suhrke og fortsætter: "Sådan som markedet så ud i 2003, gav det rigtig god mening at gennemføre navneforandringen til Carls Lager, men nu går vi tilbage til rødderne".

Carlsberg har da også igennem tiderne modtaget mange opfordringer til at relancere øllen med sit originale navn og etiket. Og i den seneste tid har mængden af disse henvendelser været stigende. På spørgsmålet om hvorfor lige nu, svarer Carsten Suhrke: "Det er nok et udtryk for tidens ånd, hvor mange søger tilbage til det oprindelige og det autentiske. Flere værtshuse har i dag et blandet publikum af ældre stamkunder om formiddagen og også yngre kunder om aftenen. Den gamle værtshuskultur og tilhørende klassiske øl er simpelthen blevet in".

Det gør indtryk, når så mange kunder og forbrugere henvender sig til Carlsberg. "Vi har en ambition om, at vi altid skal lytte til vores kunder og være parat til at forandre os efter reelle ønsker og behov. Det er ikke altid, at det kan lade sig gøre, men det er glædeligt når det kan, og det er relanceringen af Gamle Carlsberg Lager et godt eksempel på" udtaler Carsten Suhrke afslutningsvist: "Personligt er jeg glad for relanceringen af Gamle Carlsberg Lager. I en tid, hvor der også hele tiden sker meget nyt i markedet, så føles dette som det helt rigtige at gøre".

Gamle Carlsberg Lager er et produkt med en helt unik historie. Den var den første øl, der bryggedes på det nyåbnede Carlsberg i 1847 og var den eneste øl i sortimentet helt frem til 1871. Men faktisk rækker historien om Gamle Carlsberg Lager endnu længere tilbage. Det var nemlig udviklingen af opskriften til netop denne øl, der var omdrejningspunktet for J.C. Jacobsens utrættelige arbejde, fra hans første oplevelse med bayersk øl i en skænkestue i Store Strandstræde i 1836, til hans gennembrud med fremstillingen af undergæret øl i et gammelt krudtmagasin under Københavns volde i årene 1845-46. Gamle Carlsberg Lager er således ikke blot en velsmagende øl den er en betydningsfuld del af skabelsesberetningen omkring Carlsberg.

Fakta

Officiel lancering 5. marts 2012
Gamle Carlsberg Lager vil kunne erhverves på 33cl glas flasker
Den vil kun blive distribueret i On Trade, primært til værtshuse og frokostrestauranter.

Carlsberg kontaktperson marketing: Marketing Director, Carsten Suhrke, tlf. 4071 2210
Carlsberg kontaktperson øl og historie: Specialkonsulent øl, Bjarke Bundgaard, tlf. 2211 3153

Læs mere her

tags: Carlsberg, København, 2003, restaurant, 2012, værtshus,

lørdag den 3. marts 2012

Mistanke om vejsalt i fødevarer fra Polen

Polske forhandlere har solgt salt, der ikke er beregnet til fødevarer, til den polske fødevareindustri.
Fødevarestyrelsen er, via den danske ambassade i Warszawa, blevet orienteret om, at flere polske forhandlere har solgt salt, der ikke er beregnet til fødevarer, til den polske fødevareindustri.

Fødevarestyrelsen følger situationen nøje og har bedt de polske myndigheder og EU-Kommissionen om yderligere oplysninger i sagen.

En foreløbig risikovurdering fra DTU Fødevareinstituttet, baseret på oplysninger fra de polske myndigheder om det polske vejsalts kvalitet, giver ikke umiddelbart Fødevarestyrelsen anledning til hverken at advare forbrugerne mod polske fødevarer eller til at standse import af fødevarer fra Polen.

Fødevarestyrelsen har kontaktet fødevarebranchen og importørerne i Danmark og mindet dem om deres ansvar for at sikre, at de fødevarer, de markedsfører, ikke er sundhedsskadelige for forbrugerne.

Læs mere her

tags: Danmark, Polen, EU, ambassade, DTU, Fødevarestyrelsen,

torsdag den 1. marts 2012

Danskerne bestemmer årets is-nyheder

Stærke følelser og klare ytringer blandt danskerne, har bragt gamle kendinge tilbage på Friskos iskort 2012. I alt er der ti nye fristelser, der skal skabe smil og sommervarme associationer hos de vintertrætte danskere.

Med foråret følger flere solskinstimer, varmere temperaturer og nye is til nationen. Og når det drejer sig om is, har danskerne helt klare holdninger. Fangrupper på Facebook og adskillige forespørgelser har bragt limonade-iskuglerne Calippo Shots og luksus-isen Magnum Gold tilbage på dette års iskort.

Den populære sandwich-is, Wich fra Ben & Jerry?s, der lå i spidsen af favoritlisterne i 2009 og 2010, er også vendt stærkt retur, nu i en bæredygtig Fairtrade udgave.

Og det er netop de bæredygtige tiltag, der giver god respons blandt danskerne, mener Jakob Knudsen fra Frisko, der oplever hvordan forbrugerne er opmærksomme på mærkningerne.

- Vi er en af de mest is-spisende nationer i verden. Derfor skal de mange is vi spiser selvfølgelig produceres under ordentlige vilkår og tage hensyn til omverdenen.

Magnum går all in
Både Fairtrade Mærket og Rainforest Alliance certificeringen, er at finde på Friskos iskort i større udvalg, end nogensinde før.

Blandt andet kan samtlige Magnum is i år bryste sig af den bæredygtige Rainforest Alliance certificering, der sikrer at chokoladen er produceret under ordentlige vilkår med respekt for naturen. Et samarbejde, der ifølge Jakob Knudsen, er led i en langsigtet plan.

- Værdierne i Rainforest Alliance, stemmer overens med de ambitioner vi har hos Frisko. Derfor er det planen at omfanget af samarbejdet skal øges år for år.

I år er der kommet hele tre nye bæredygtige medlemmer til Magnumfamilien i form af Magnum Infinity Chocolate & Caramel, Magnum Pistachio og gengangeren Magnum Gold, der alle skal udfordre sidste års yndlings-is nummer et, Magnum Mandel.

Friskos sommertid
Allerede nu er de nye fristelser landet i Friskos frysere, landet over.

Udvalget udgør en god blanding af forfriskende limonadeis, sprøde vafler og uimodståelig vaniljeis med lækkert chokoladeovertræk. Den 25. Marts, når urene stilles en time frem, deler Frisko ud af de nye smagsvarianter i anledning af sommeren. Så hold øje med din lokale 7/11 fra klokken 12.00.

Fotos af alle isnyhederne findes her: http://revolt.dk/client/frisko

Fakta om de 10 nye Frisko is:

Magnum Infinity Chocolate & Caramel
Intens mælkechokoladeis med karamel-sauce, dyppet i bæredygtig mørk chokolade og knuste kakaobønner. Den optimale smagsoplevelse for livsnydere, der kan glæde sig over den knasende chokolade fra Tanzania og dens mange glædesgivende egenskaber.

Magnum Gold
Vaniljeis med letsaltet karamel-sauce, dyppet i knasende gylden mælkechokolade. Den unikke smagskombination, falder i god smag hos mange danskere, der i protest har bragt denne cool og luksuriøse kending tilbage på iskortet.

Magnum Pistachio
Den klassiske vaniljeis, er skiftet ud med en cremet pistacie-is af bedste kvalitet, overtrukket af lækker bæredygtig mælkechokolade med stykker af pistacienødder. Et alternativt forslag til Magnum-mandel-elskere, der har mod på fornyelse med sprød smag og funky farve.

Cornetto Enigma Cookie
Sprød vaffel med is af vanilje med kagesmag, chokolade sauce og knuste cookies, alt sammen overtrukket af en dyb mørk chokolade. Et sikkert hit hos vaffel-is-elskere, med hang til søde sager og sprøde kombinationer.

Cornetto Enigma Vanilla & Chocolate
Sprød vaffel med ren vaniljeis og smagfuld chokolade sauce, drysset med stykker af ristede mandler. En klassisk isvaffel, der klæder enhver anledning.

Haribo Push Up
Den børnevenlige vaniljeis med jordbærsauce og vingummibamser, - en saftig frugtsmag for de mindste, der er let at gå til og som er sjov at spise. Et hit hos de mindste.

Calippo Shots
Forfriskende is-kugler med saftig jordbær-og citronsmag, der efter utallige forespørgsler er bragt tilbage på iskortet. Ideel til en varm sommerdag hos både voksne og børn, og så indeholder den bare 25 kalorier.

Funny Finger
Saftig limonadeis med sodavandssmag af jordbær, citron og lime. En sjov klassiker, der var at finde i lignende form i Frisko-sortimentet tilbage i 1980?erne. Nu er den tilbage, sjovere og bedre.

Ben & Jerry?s Wich
Wich-isen er en Fairtrade-fristelse, der kombinerer vanilje- og chocoladechip is i midten af to uimodståelige chokoladecookies. En tilbagevendende nyhed, der har skabt stor begejstring blandt danskerne.

Ben & Jerry?s Cookie Dough
Lækker vaniljeis med stykker af chokolade cookie- dej. En favorit blandt de mange Ben & Jerry?s smagskombinationer, der netop er blevet Fairtrade-certificeret.

---

Om Rainforest Alliance
Rainforest Alliance er et miljømærke, der viser, at der er taget miljømæssige og bæredygtige hensyn under produktionen. Rainforest Alliance arbejder for bevaring af dyreliv og miljø i verdens regnskove og for at sikre biologiske systemer og bæredygtig udvikling. Rainforest Alliance arbejder også for at fremme forholdene for arbejdere og deres lokalsamfund.

Læs mere om Rainforest Alliance på: http://www.rainforest-alliance.org/

Om
Fairtrade Mærket
Fairtrade er en international mærkningsordning. Målet er gennem handel skridt for skridt at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika. Miljøet skånes desuden i produktionen. Mærkningsordningen Fairtrade hverken køber eller sælger varer, men mærker produkter, der skal leve op til kravene for Fairtrade. Derudover informerer Fairtrade-kontoret i Danmark om mærkningsordningen og arbejder for, at varerne er tilgængelige for så mange forbrugere som muligt.


Læs mere om Fairtrade-mærket på: www.fairtrade-maerket.dk

Læs mere her

tags: Danmark, 2009, 2010, Facebook, Asien, chokolade, 2012, Haribo, regnskov, cola, miljø, stemmer,