søndag den 12. september 2010

Irma opdaterer sine egne klassikere

Irma 2.0.

Den franske hindbærtærte, Maries medister og Irmas boller i karry er eksempler på varer, der vækker minder hos mange af Irmas kunder.

Det er varer, der gennem mange år kun har kunnet findes på Irmas hylder og de har dermed været medvirkende til, at mange gennem årene er blevet stamkunder i kædens butikker.

Nu opdaterer Irma disse klassikere til udgaver, der passer til den moderne forbruger anno 2010, under overskriften Irma 2.0.

Det sker i Irmas eget kundemagasin, Krydderiet, der udkommer i denne uge.

Vi oplever stor kærlighed til disse varer. Det tror vi også, der vil være i fremtiden, og vi inspirerer gerne vores kunder til at give varerne et tvist, der passer til tidens tendenser. Opskrifterne i det nye nummer af Irma Krydderiet opfylder derfor begge dele, siger marketingchef Gitte Matzen, Irma.

Derfor kan man nu få opskriften på boller i karry i thaistyle, hvor klassikeren tilføres cashewnødder, sød chili, hvidløg, sukkerærter og basilikumblade. Resultatet er guddommeligt, og kan stadig tilberedes på et kvarter på en travl hverdag. På samme måde kan Maries medister nu med spinat og kartoffelsalat i høj grad appellere til den moderne forbruger. Og Irmas klassiske bearnaise på glas, tilberedt med æg og smør, kan gøres lettere med løg, olie, persillerødder, lidt hvidvin og grønsagsfond.

Udover denne afpudsning af arvesølvet fortæller Irma Krydderiet historien bag kædens egne brød. En historie som omfatter en bager fra Vendsyssel, en entusiastisk franskmand på Islands Brygge og en gammel familievirksomhed på det yderste Amager. Magasinet giver også opskriften på en rigtig herreaften. Og så byder Krydderiet også foråret velkommen med skaldyr som nem hverdagsmad.

Irma Krydderiet fås gratis i alle Irma-butikkerne fra denne uge.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar