fredag den 18. november 2011

Nyd et glas vin og støt en børnehave

Du kan nu nyde et glas af Danmarks pt. mest populære bag-in-box-vin, NUGAN fra GOBIvin og samtidig støtte en børnehave i det fattige afrikanske land TOGO.

Det er skuespilleren og vinkenderen Per Pallesen, der har formidlet kontakten mellem GOBIvin og BØRNEfonden og fået det utraditionelle samarbejde i stand.

?Det er for det første en god vin, og det er for det andet et godt formål. Nu kan man glæde sig selv med et godt glas vin og glæde fattige børn med en børnehave samtidig. Det synes jeg er en smuk idé,? siger Per Pallesen.

GOBIvin og NUGAN producenten i Australien giver 2 kroner for hvert solgte 3 liters karton af både den hvide og den røde udgave af den australske vin til børnehaveprojektet for 70 børn i en fattig landsby i det nordlige Togo.

BØRNEfonden, som støtter flere end 70.000 børn i de fattigste lande, modtager ikke offentlig støtte, men baserer sine indtægter på private donationer, sponsorater og samarbejder med virksomheder.

?Samarbejder med virksomheder er et område, der er i stærk vækst i disse år,? fortæller BØRNEfondens direktør Bolette Christensen.

?Erhvervsvirksomheder ønsker i stigende grad at vise, at de tager ansvar for andet og mere end bundlinjen. Når BØRNEfonden indgår i et samarbejde med GOBIvin får begge parter noget ud af det. GOBI giver deres kunder mulighed for at støtte et godt formål, når de køber vin, og vi får mulighed for at kommunikere til flere og andre målgrupper, om det arbejde vi laver, samtidig med at vi får finansieret et konkret projekt. Det er på alle måde er en win-win-situation?, siger Bolette Christensen.

BØRNEfornden håber på, at salget af GOBIvinen i løbet af 2011/12 vil kunne finansiere de 215.000 kroner, som børnehaveprojektet i Togo er budgetteret til.

Til redaktionen:

Yderligere kommentarer fra:
Per Pallesen på telefon 21 60 20 82
Direktør Bolette Christensen på telefon 40 64 89 23

Læs mere her

tags: direktør, Danmark, 2011, OB, skuespiller, virksomhed, Australien, børnehave,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar