Landet over afvikles der mere end 1000 markeder og festivaler om året. Nu sætter Fødevarestyrelsens Fødevareregion Vest ind med en særlig kontrol på markeder og festivaler i Jylland. Fra ?Danmarks smukkeste festival? i Skanderborg til ?Den lille fede? i Nibe. Fra det navnkundige ?Ho Fåremarked? i Blåvand til et mindre kræmmermarked i Storvorde.
Indsatsen retter sig især mod virksomheder, der ikke er registreret eller autoriseret. Samtidig kikker Fødevarestyrelsen nærmere på håndtering og salg af fødevarer.
- Hvis man ikke er en fødevarevirksomhed og kun sælger fødevarer på markeder eller festivaler under 30 dage om året, behøver man ikke at være registreret, forklarer Birgitte Horn, fødevarechef i Fødevareregion Vest. Hun understreger, at der heller ikke er grænser for, hvilke fødevarer, der kan håndteres, behandles og sælges, når bare faciliteterne er egnede og fødevarerne ikke er sundhedsfarlige for forbrugerne.
- Men markedsføringen må selvfølgelig ikke være vildledende og det er til enhver tid indehaveren, som har ansvaret for, at både fødevarer og markedsføring er i orden. Hvis der mangler håndvask eller tilstrækkeligt køl eller hvis sælgeren har rod i papirerne, risikerer indehaveren af stadepladsen alt fra en løftet pegefinger over påbud til bøder og i værste fald politianmeldelse, forklarer fødevarechefen.
Fødevarestyrelsen har i starten af 2011 udarbejdet en ny vejledning for, hvornår en fødevarevirksomhed skal være registreret eller autoriseret hos regionerne.
Kontakt
Fødevarechef Birgitte Horn (Aalborg/Viborg), tlf. 7227 5115,
Fødevarechef Lisbeth Borup (Aarhus/Vejle), tlf. 7227 5344
Fødevarechef Bente Holst (Esbjerg/Herning/Haderslev, tlf. 7227 5620.
Læs mere her
tags: Esbjerg, markedsføring, Danmark, 2011, politi, Vejle, Jylland, Viborg, Aalborg, Herning, virksomhed, Borup, Fødevarestyrelsen,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar