Forbrugerne bydes velkommen på Mælkevejen

Besøgende på Axelborg får mulighed for at smage på gourmetoste og økologiske mejeriprodukter, når København sætter scenen for Kulturnatten den 9. oktober.

16 mejerier, herunder Arla Foods, inviterer forbrugerne indenfor til udstillingen Mælkevejen .

Økologisk yoghurt og specialoste, som er udviklet i samarbejde med nogle af Danmarks bedste kokke, er blandt de stjerner, man kan smage på under Kulturnatten den 9. oktober. Da vil en række danske mejerier være samlet på Axelborg for at vise, hvad dansk mejeribrug kan byde på af såvel nyskabelser som variationer af velkendte klassikere.

Det er Mejeriforeningen og Landbrug & Fødevarer, som står bag den store forbrugerudstilling Mælkevejen , som bakkes op af en lang række, danske mejerier, deriblandt Thise Mejeri, Them Andelsmejeri og Arla Foods. Arla har egen udstilling med gourmet-oste og en ny økologisk yoghurt.

Vi vil gerne vise forbrugerne, hvad Arla kan, når det gælder økologi. Samtidig giver udstillingen os en unik chance for at komme i direkte dialog med nogle af vores forbrugere, siger Anette Kalle, som er marketingansvarlig for økologi i Arla Foods.

Unikke oste
Foruden økologien vil der også være mulighed for at smage på nogle af Arlas gourmet-oste. Arla Unika hedder serien, fordi alle oste er unikke og derfor også er lidt forskellige i smag og konsistens.

Ostene udvikles i et tæt samarbejde med danske kokke og bliver normalt kun serveret på udvalgte restauranter rundt omkring i Danmark.

Der vil være smagsprøver på Høgelundgaard, som er en blåskimmelost fra Høgelund Mejeri i Sønderjylland, og på Grube Svenbo, som er lagret i Mønsted Kalkgruber og fremstillet på Branderup Mejeri i Sydvestjylland.

Mælkevejen er åben for besøgende fredag den 9. oktober kl. 18.00-24.00 på Axelborg, Vesterbrogade 3 i København.

Yderligere oplysninger: Kontakt venligst Birgitte Nygaard, Arla Foods, tlf. 2426 9341.

Læs mere her

Få online-adgang til 3.500 madopskrifter

Brugere med mobil internetadgang kan nu få adgang til samtlige madopskrifter fra Karolines Køkken

Med den nye service kobles brugerne direkte op på arla.dk s opskriftsdatabase via deres mobil. Det giver nye muligheder for bl.a. at søge efter opskrifter med bestemte ingredienser. Står man f.eks. i supermarkedet og vælger kyllingefiletter, vil en hurtig søgning på www.arla.dk/mobil kunne vise forskellige kyllingeretter med tilhørende billeder og næringsindhold.

Vi har tidligere tilbudt en offlineversion af Karolines kogebog men med begrænset adgang til opskrifter og færre funktionaliteter. Onlineadgangen er et led i vores satsning på digitale medier og en måde at inspirere og understøtte forbrugerne yderligere omkring madlavningen, udtaler Tove Færch, som er leder af Karolines Køkken® under Arla Foods.

Med den nye onlineadgang er det også muligt at se tilberedningstiden, ligesom man slipper for at skulle downloade, installere og eventuelt opdatere kogebogen på sin telefon.

Sådan gør du:

- S-togsrejsende kan i december se en såkaldt barcode på plakater og stationer. Den kan du scanne med din mobiltelefon, og så får du linket hjemmesiden.

- Hvis du ikke har en scanner i din mobiltelefon, kan du sms e 1990 og få linket.

- Ellers skriv arla.dk/mobil direkte i adressefeltet på mobilens internetside.


Mobil-services fra Karolines Køkken®/arla.dk:

Madplaner er et tilbud om mailabonnement på ugens madplan med opskrifter på sund, varieret hverdagsmad og weekendmenuer. Læs mere på www.arla.dk/karoline.

Mobilkogebogen til mobiltelefon og iPhone er en gratis kogebog med 300 madopskrifter. Download den på www.mobilkogebog.dk.

Online mobilkogebog gratis onlineadgang til samtlige 3.500 madopskrifter på arla.dk. Hent den via din mobil på www.arla.dk/mobil.

Læs mere her

Nu får Danmark Karolinepigerne tilbage

Arla er netop gået i gang med at uddanne Karolinepigerne version 2.0 - kaldet Karolinepiloterne. I dag er der mænd på holdet og fokus på sundhed.

Karolinepigerne lagde smil og kogekunst til dansk mejeribrugs internationalisering i 60 erne og 70 erne. Iført fikse kapper og forklæder i rødhvide Brigitte Bardot tern blev de symbol på det kernesunde og danske, samtidig med at de repræsenterede suset fra den store verden. Helt indtil 1998, hvor korpset blev nedlagt, var det en ære at kunne skrive Karolinepige på sit cv. Nu har Arla valgt at genoptage den populære institution i en moderne og sund udgave.

Sund generation

Karolines Køkken er Arlas madlavningslaboratorium, og de nye Karolinepiloter skal være med til at bringe sund inspiration ud til borgerne siger Tove Færch, leder af Karolines Køkken.

Vi møder borgerne ansigt til ansigt i rigtig mange af de initiativer, vi tager. Et af de vigtigste initiativer handler om at være med til at skabe rammerne for at børn og unge lærer sunde mad- og motionsvaner. Vi kalder det Sund generation . Og her hører bl.a. Danmarks største sundhedsevent Aktiv Rundt i Danmark hjemme. Så de nye Karolinepiloter ved en masse om sundhed og ernæring, men de er ikke fanatikere. Kærligheden til god mad og nydelsen ved at spise sammen er lige så vigtig, når vi går i dialog med danskerne

Karolinepige med skægstubbe

Der er heldigvis sket meget med kønsrollemønsteret siden 1961, hvor det første Karolinekorps så dagens lys. Kvinderne har ikke længere køkkenet for sig selv, og i dag er der selvfølgelig mænd på holdet.

Det er sjovt at være med til at starte en helt ny generation af Karolinepiloter op siger Casper Schädler, studerende på Zahles Seminarium.

Jeg er glad for at være med til at sætte fokus på sundhed og vise, at mejeriprodukter har en rolle at spille i en sund livsstil. Det er vigtigt at udbrede indsigten i, at ingen produkter er sunde i sig selv - det er helheden af det vi spiser, der er vigtig .

De nye piloter er færdiguddannede til efteråret.
Læs om karolines køkkens historie på arla.dk :
http://arla.dk/Karolines-Kokken/Om-Karolines-Kokken-1/Kokkenets-historie/

Læs mere om Karolines køkken på Wikipedia :
http://da.wikipedia.org/wiki/Karolines_K%C3%B8kken

Yderligere info:
Ring til Tove Færch på 2449 1986, hvis du vil vide mere eller ønsker yderligere billedmateriale.

Læs mere her

Oplev smagen af Sjælland og Øerne

Æblemost, tomater, gulerødder, honning, øl, mejeriprodukter, fåre- og gedekød, spegepølse, pattegris, hvidløg og krydderurter er bare nogle af de mange regionale fødevarer, du kan opleve i Fødevareudstillingen på Roskilde Dyrskue 4. 6. juni.

- Fælles for de mange produkter er, at de har deres oprindelse i det sjællandske og omliggende øer. Vi vil nemlig gerne vise, hvad sjællandske landmænd, gårdbutikker, mikrobryggerier og restaurationer formår med udgangspunkt i de råvarer, der dyrkes i regionen, siger projektkoordinator i Fødevareudstillingen Lisbeth Færch Gjerulff.

Tips til madlavningen
Udstillingen sætter imidlertid ikke kun fokus på gode regionale råvarer, men også det gode håndværk.

- Vi vil også meget gerne give gæsterne inspiration til at genindføre det gode håndværk i fødevarefremstillingen alt sammen ideer, som du kan tage med hjem og afprøve i eget køkken, forklarer Lisbeth Færch Gjerulff.

Bager Dan Löcke bager for eksempel brød af gamle kornsorter, mens de morgenfriske gæster kan få lov til at smage havregrødens afløser - den trendy fuldkornsgrød, som københavnske cafeer er begyndt at servere med nødder og andet sundt på toppen.

I grønsagsafdelingen går kokkeskolen Selandia amok med rodfrugter og tilbereder sprøde salater med baby-leaf. Her kan du også lære at lave lækre desserter med æbler og presse æblemost, og Østsjællands biavlerforening tilbereder pandekager med honning til os, fortæller Lisbeth Færch Gjerulff.

Når det gælder kød, kan de lærenemme tage bestik af, hvordan man parterer og tilbereder et lam. Og Slagteriskolen vil gerne tage livet af et par myter om kød. Er det for eksempel rigtigt, at kød har bedst af at hvile efter stegning i ovnen, at bøffer og koteletter optager en masse fedt, når de steges på panden og at salt trækker væske ud af kødet Få svarene i Fødevareudstillingen.

Mest for børn
Fredag formiddag kommer der mange skoleklasser på dyrskuet, og i år kan de møde Martin & Ketil på Arlas Naturfestival i Fødevareudstillingen. Det er første gang, de besøger et dyrskue og de to TV-stjerner undrer sig derfor rigtig meget over, at koen spiser grønt græs i den ene ende og at der så kommer hvid mælk ud i den anden.

Læs mere her

Madskoler gør børn mindre kræsne og giver dem lyst til at gå i køkkenet

1.300 børn vil i en uge af deres sommerferie lære mere om, hvordan de laver lækker, sund og varieret mad, hvor fødevarerne kommer fra og hvorfor det er vigtigt at dyrke daglig motion. Der bliver også tid til at lege, tage på gårdbesøg og tilberede mad til et festligt forældrearrangement. Bedst af alt er, at erfaringer fra tidligere år viser, at børnene tager de gode vaner med hjem i familiens køkken.

Børn fortrinsvis i alderen otte til 12 år - vil i løbet af en uge af deres sommerferie prøve kræfter med at tilberede både morgenmad, frokost, mellemmåltider og aftensmad. Det foregår på Madskolerne, der arrangeres af Landbrug & Fødevarer og 4H. På Madskolerne lærer børnene, hvor maden kommer fra og hvordan de laver mad fra bunden. De bliver præsenteret for råvarer de ikke har smagt før, ligesom der også er introduktion til sammenhængen mellem kost og motion.

Børnene lærer, hvor maden kommer fra og hvordan man laver mad fra bunden. De bliver præsenteret for mange forskellige smagsoplevelser kombineret med et indblik i sammenhængen mellem kost og motion og en idé om, at det sunde valg ikke er kedeligt.

Erfaringer fra sidste års madskoler viser, at 75 pct. af de deltagende børn laver mere mad derhjemme efter at de har deltaget på Madskolen, ligesom 71 pct. svarer ja til, at de har smagt på nye fødevarer på Madskolen. Målet med Madskolerne er at give børnene mere lyst til at lave mad.

- Svarprocenterne fra sidste år viser tydeligt, at Madskolerne bidrager til at øge lysten til at lave mad og afhjælpe kræsenhed hos børnene. Oven i købet fortæller over 99 pct. af forældrene i en evaluering, at de har haft rigtig god eller god erfaring med, at have et barn på Madskole, forklarer Line Damsgaard, som er koordinator for Madskolerne.

Seks af sommerens Madskoler er etniske og her tager madlavningen så vidt muligt udspring i børnenes kulturelle baggrund, ligesom der tages hensyn til kulturelle kostregler, f.eks. at kød skal være halal-slagtet. Herudover er tre af Madskolerne for unge i alderen 13-15 år.

Der er 300 frivillige voksne som hjælper børnene med at lave mad på de 73 deltagende skoler.

Det er muligt at hente pressebilleder og at finde Madskoler på www.madskoler.dk, men du er også velkommen til selv at besøge en madskole. Kontakt da venligst Line Damsgaard.

Yderligere oplysninger: Landbrug & Fødevarer, Line Damsgaard, Madskolekoordinator, tlf.: 33 39 40 87, mobil: 27 24 56 22

Sponsorer på madskolerne er: Andelsfonden, Arla, Bornholms Andelsmejeri, BornPoultry, Danish Crown, Dansk Akvakultur, Dansk Gartneri / GAU, Det Danske Fjerkræraad, EU og Fødevareministeriet, Fællesfonden, Fonden for økologisk landbrug, Landbrugets Hudefond, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Nordea-fonden, Nuance, Rose Poultry

Læs mere her

Arla udfordrer pomfritter og røde pølser

Mere end 30.000 børn og unge får henover sommeren masser af motion på DBU s fodboldskoler, mikrofodboldskoler og fodboldcamps over hele landet. Men motionen ender ofte i frituremad og for højt sukkerindtag, og derfor støtter Arla nu fodboldskolerne med midler, der sikrer sund mad og drikke til børnene.

Arla har for andet år i træk øremærket en penge-pulje på 300.000 kr. med navnet Den Sunde Halvleg , som støtter initiativer, der er med til at sikre sund mad og drikke på sommerens fodboldskoler.

Arla brugte tidligere pengene på at uddele gratis skolemælk til deltagerne på fodboldskolerne. Men med oprettelsen af Den Sunde Halvleg er det nu i stedet op til arrangørerne af fodboldskolerne, hvilken sundhedsaktivitet de vil søge om penge til.

Pengene kan fortsat gå til gratis skolemælk, men de kan også finansiere andre initiativer, som kan nedbringe slik- og pommesfritessalget over hele landet og give børnene mulighed for at spise sundt i løbet af fodboldskolen.

Fordobling af ansøgninger
I år har 110 fodboldskoler med i alt 10.000 børn og unge valgt at benytte sig af muligheden for at søge om støtte til sunde kostinitiativer, hvilket er dobbelt så mange som året før.

Det er glædeligt at se, at antallet af ansøgninger er fordoblet ifht. sidste år. Vi kan mærke, at der er en stigende bevidsthed på fodboldskolerne omkring sammenhængen mellem sunde mad- og drikkevaner og en god præstation på banen, hvilket vi meget gerne vil støtte. Det er samtidig vores håb, at aktiviteterne kan motivere de mange børn og unge til en sund livsstil også efter fodboldskolen er afsluttet, siger sponsorchef Jesper Jæger.

Arla er hovedsponsor for DBU s landshold og DBU s fodboldskoler, Camps og Pigeraketten.

Læs mere om Den Sunde Halvleg på http://www.arla.dk/densundehalvleg

Læs mere her

Arla melder klar til råmælksost

Råmælksosten har unikke smagsnuancer, da den er lavet på upasteuriseret mælk. Arla beder de danske fødevaremyndigheder om tilladelse til at producere ost af upasteuriseret mælk. I bedste fald kan de første råmælksoste forlade mejeriet i 2011.

"Vi er blevet inspireret af Nyt Nordisk Køkken, som er startet af en række af Danmarks dygtigste kokke. Idéen er, at der skal laves spændende mad af lokale råvarer, og råmælksosten skal være et af Arlas bidrag til dette køkken," fortæller Premium Food Manager John Gynther fra Arla.

Fordelen ved råmælksost er, at den bevarer nogle smagsnuancer, som går tabt, når man pasteuriserer mælken.

Fødevaresikkerheden nu i top
Arla har eksperimenteret med råmælksost i en årrække, men først nu, hvor fødevaresikkerheden er i på plads, har Arla søgt en produktionstilladelse.

"I hele forløbet har vores udgangspunkt været, at fødevaresikkerheden skulle være helt i top. Når vi har indsendt ansøgningen nu, hænger det sammen med, at vi er overbevist om, at vi nu kan fremstille råmælksost med den nødvendige fødevaresikkerhed," forklarer John Gynther.

Detaljeret ansøgning
Arlas ansøgning indeholder en risikofaktoranalyse, et omfattende egenkontrolprogram og detaljerede beskrivelser af, hvordan råmælksosteriet vil blive indrettet og sikret.

Ansøgningen blev indsendt lige før sommerferien, og Arla forventer, at der vil gå nogen tid, før fødevaremyndighederne har afsluttet deres undersøgelser:

"Vi har selv brugt meget tid og mange ressourcer på at få processen beskrevet og sikkerheden dokumenteret, og derfor har vi selvfølgelig også forståelse for, at fødevaremyndighederne skal have tid til at gennemgå materialet," fortæller John Gynther.

For yderligere information, kontakt:
Premium Food Manager John Gynther, Arla Foods tlf. 2920 3132

Fakta om råmælksoste :

Råmælksost er en fast betegnelse for ost, der er lavet på rå upasteuriseret mælk.

Osteproduktion af upasteuriseret mælk blev opgivet i Danmark inden anden verdenskrig og blev definitivt forbudt i 1967. Årsagen var, at råmælksosten havde svingende kvalitet, og at den bakteriologiske risiko var for stor.

Siden er landbrugets kvalitetsstyringssystemer blevet forbedret, og Arla kan nu lave en råmælksost, hvor fødevaresikkerheden er i top.

Læs mere her

Ny laktosefri minimælk drik fra Arla

Den laktosefri minimælk drik er det første produkt i Arlas nye serie af laktosefrie produkter, som er målrettet forbrugere, der enten ikke tåler mælkens naturlige sukker, laktose, eller af andre årsager ønsker at vælge laktose fra.

Vi vil gerne gøre mælk relevant for dem, som i dag vælger mælken fra for at undgå laktose. Derfor introducerer vi nu en laktosefri minimælk drik og senere andre laktosefrie produkter, så denne forbrugergruppe fremover vil være i stand til at nyde mælk og samtidig få alle mælkens værdifulde næringsstoffer, siger Mads Thygesen, kategoriansvarlig for mælk i Arla.

Den nye laktosefri minimælk indeholder præcis de samme værdifulde næringsstoffer som frisk minimælk. Mælk er især rig på protein og er en vigtig kilde til kalcium samt til vitamin B12, som alle har brug for livet igennem.

Flere efterspørger mælk uden laktose
I Arlas center for forbrugerdialog, Arla Forum, har man gennem flere år oplevet en stigende efterspørgsel efter laktosefrie mælkeprodukter. På Arla Forum Bloggen , hvor Arla Forums leder Tanja Bang Udengaard går i direkte dialog med forbrugerne, er et indlæg om laktosefrie produkter uden sammenligning det emne, som har udløst flest kommentarer på bloggen.

Det er primært kvinder, der deltager i debatten på min blog. Nogle af dem har fået stillet diagnosen laktoseintolerance hos lægen, andre fravælger mælken fordi de føler, at kroppen reagerer negativt på laktosen. Mange af disse kvinder har derfor søgt alternativer som soja-, ris- og havredrik, men hvis det var muligt, ville de allerhelst bruge laktosefrie mejeriprodukter som mælk, fløde, yoghurt og cremefraiche i dagligdagen, siger Tanja Bang Udengaard.

Mælkens friske smag er bevaret
I modsætning til andre laktosefrie drikkealternativer smager Arla laktosefrie minimælk af frisk mælk. Den naturlige mælkesmag er bevaret ved hjælp af en ny, patenteret varmebehandlingsteknik. Forbrugerne kan finde den nye mælk i butikkernes mælkekøler, og produktet skal også nydes afkølet og opbevares i køleskab efter åbning.

Den laktosefrie minimælk kan købes i dagligvarebutikkerne fra mandag den 16. august 2010. Arla forventer at lancere en laktosefri yoghurt i begyndelsen af 2011 og senere en laktosefri piskefløde.

Vidste du, at:
- laktoseintolerance er et udtryk for, at en person har svært ved at fordøje mælkesukkeret (laktosen) i mælk.

- 3-6% af danskerne er laktoseintolerante (tal fra Fødevarestyrelsen). Flertallet af dem er mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.

- de fleste laktoseintolerante tåler 1½-2½ dl mælk ad gangen uden problemer. Det er altså muligt at få mælkens vigtige næringsstoffer, selvom man er laktoseintolerant. Ofte handler det om at finde sin personlige tærskel for, hvor meget man kan tåle.

- alle faste oste og skimmeloste indeholder meget lidt laktose. Syrnede produkter har et lidt lavere indhold end almindelig mælk, og mange laktoseintolerante tåler syrnede produkter bedre end mælk.

- laktoseintolerance sjældent er medfødt. Det opstår oftest i 2- til 4-års alderen.

- symptomerne på laktoseintolerance er identiske med andre sygdomme i tarmen, så har du mistanke om, at du ikke tåler laktose, så gå til lægen. Kun lægen kan stille diagnosen.

- laktose findes naturligt i mælk og mælkeprodukter, uanset om mælken kommer fra køer, får eller geder.

Læs mere her