Viser opslag med etiketten markedsføring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten markedsføring. Vis alle opslag

mandag den 23. april 2012

Så vender vi kajakken

Håndplukkede vilde krydderurter fra Grønland & kulturkogebogen Mamaq. Kvan Naturens ukronede dronning.

Den har været der altid, endda i vores egen baghave. Men vi har glemt den som så meget andet godt i vores travle hverdag. Sagnet siger at den blevet givet til os af selveste ærkeenglen Gabriel.

Kvan denne mytologiske storblomstrede plante med de utallige anvendelsesmuligheder, har gennem generationer ikke bare været urt og helse, men også vores vigtigste kilde til C vitamin og mineraler. Så vigtig, at vi opkaldte byer efter den, som f.eks. Vanløse (tidligere Kvanløse ) på grund af plantens store forekomst i den københavnske forstad.

Nordiske traditioner Nu er Kvan her igen sammen med andre spændende urter fra Grønland. Ja du læste rigtigt! De fleste af os forbinder nok mest verdens største ø med is, bjerge og golde klipper og ikke med dyrkning af urter og grøntsager. Men nu viser vores arktiske broderfolks verdens sig fra en anden side med hjælp fra danske pionerer.
Vi har arbejdet i 3 år på at få godkendelser, logistik og produkter på plads, og nu er vi endelig kommet i mål udtaler Lars Forsberg, som er en af folkene bag det nye tiltag med markedsføring af Grønland fra en ny vinkel. Kvan i Grønland, eller rettere fjeldkvan er den fineste i hele verden, og dens aroma og smag er uovertruffen.

Mamaq en kulturkogebog
For at give alle køkkenskrivere de bedste muligheder for at anvende de grønlandske urter kommer bogen Mamaq i handlen fra starten af maj. Titlen betyder det smager godt i min mund på grønlandsk og klinger også godt på dansk. Vi har valgt at kalde Mamaq for en kultur kogebog for det navn passer rigtigt godt til indholdet , siger Lars Forsberg.
Fusionskokken Henri Lee har med bistand af den grønlandske ekspert Anne Sofie Hardenberg forfattet mere end 50 dejlige opskrifter med grønlandske urter. Opskrifterne er tilpasset en nutidig og international smag og adgang til råvarer.
Kulturkogebogen dækker både et nytænkende kulinariske supplement til Ny nordisk mad, såvel som en fortælling om de enestående oplevelser, der er at finde i det sydgrønlandske kulturlandskab. Bogen udkommer i en dansk og en engelsk version og som e-bog.

Kvann Kompagniet
Nu kan du få fat i de første tørrede urter i Torvehallerne (Knife for life stade H5 og H6) og på www.kvann.dk fra den 25. april 2012. Kvann Kompagniet har som ambition at indsamle unikke smagsindtryk fra hele verden, som ellers ikke normalt er tilgængelige og tager nu de første skridt i en arktisk verden som er kendt af de færreste.

Torvehallerne 25. april 2012 kl. 15-16
Release arrangement med grønlandske vilde kryddeurter og kulturkogebogen Mamaq. Kokken Henri Lee fra Hav.dk vil fremtrylle små lækre smagsprøver til publikum og stadeholderne fremstiller produkter tilberedt med krydderurten kvan. Kom og smag på is, ost, snaps, brød, chokolade,øl, fisk og pizza i Torvehallernes demokøkken. Nogle af opskrifterne er fra den nye kulturkogebog Mamaq.

Læs mere her

mandag den 27. september 2010

Rekord-forsøg i salg af vin

Kvickly i Odder vil sætte uofficiel Danmarksrekord i salg af vin. I løbet af 5 dage fra den 28.oktober til 1. november vil varehuset sælge over 100.000 flasker vin. Det svarer til 170 paller eller fem hele lastvognstog med vin.

Vi har ønsket at udfordre os selv. Vi vil vise, at vi kan trække grænsehandelen fra Tyskland til Odder, og gøre Odder til Danmarks vinby nummer 1 i hvert fald i de 5 dage.

Vi har mobiliseret en stærk markedsføring i det helt store format og vi formår i kraft af unikke køb via godt købmandskab at give vores kunder mulighed for helt enestående tilbud, siger vinchef John Holm, Kvickly Odder.

Det er langt det største vin projekt i en enkelt butik, som vi nogensinde har set, siger vinchef Erik Larsen, Coop.

Kvickly Odder har købt stort ind af mange partivarer, og varehuset har sågar selv fået produceret en vin, Ripasso superiore, som det har eneforhandling på i Jylland. Der er 70 forskellige vine, og det er alt fra rødvin i alle prisklasser til champagne, portvine og sauternes (denne normalt dyre dessertvin sælges eksempelvis til 40 kr. for en halv flaske). Hele udvalget ved det unikke vinsalg kan ses på http://www.kvicklyodder.dk

Det hele begynder på tirsdag med en totalt udsolgt vinmesse, hvor kunderne kan smage ca. 70 vine.

Selve salget begynder onsdag morgen den 28. oktober klokken 9.00.

Yderligere information: Varehuschef Arne Sørensen, Kvickly Odder, 8780 2870

Læs mere her

mandag den 13. september 2010

1,5 mio. kr. fra EU til fiskespiseri

Nu skal der kunne købes sund fisk i forlystelsesparker, i gadekøkkener, på de nordjyske turistattraktioner og sågar under transporten dertil. Aalborg Universitet har efter indstilling fra vækstforum i Nordjylland fået 1,5 mio. kr. fra EU s Regionalfond til projektet Nordjyske Fisk med Oplevelse

Projektet Nordjyske Fisk med Oplevelse vil forbedre rammerne og styrke væksten for små og mellemstore virksomheder, der arbejder med fisk.

Aalborg Universitet, lektor Anna Marie Fisker:

- Vi vil give det nordjyske fiskerierhverv mulighed for at mødes med designere, forskere, kokke og ernæringseksperter, så de i fællesskab kan specialisere sig og lave radikal innovation inden for markedsføring, markeds- og produktudvikling af fiskeprodukter.

På trods af kostanbefalinger om at spise fisk og fiskepålæg flere gange om ugen, er det i dag de færreste steder, at det er muligt at købe et let, billigt, hurtigt og sundt måltid med fisk. Nordjyske Fisk med Oplevelse vil derfor arbejde på at finde frem til fiskeretter, der både kan spises på gaden, og som er nemme og hurtige at tage med.

Deltagerne i projektet skal gennem workshops- og seminarer finde frem til uudnyttede markeder inden for blandt andet nordjyske turistattraktioner, gadekøkkener men ønskeligt også i dansk togservice og stationskiosker og fødevareservice under sejltransport.

Projektet skal medvirke til at sikre en stærk og samlet nordjysk fødevareklynge ved strategisk og erhvervsorienteret at investere i ny forskningsbaseret viden inden for design, gastromi og oplevelser.

Kontakt:
Erhvervs- og Byggestyrelsen, specialkonsulent Lone Rosen, tlf. 3546 6426
Aalborg Universitet, Projektleder Anna Maria Fisker, tlf. 9940 9911

Læs mere her

SuperBrugsen sænker priserne på økologi med 20 procent

Prisen på flere hundrede forskellige økologiske varer falder i de næste to uger med 20 procent i SuperBrugsen.

På denne måde ønsker kæden at give økologien en stærk start på 2010. Prisfaldet gælder fra mandag den 11. januar til lørdag den 23. januar.

Sidste år hvor alle kun talte om discount og billige varer, lykkedes det os at fastholde det rekordhøje niveau fra 2008. Men det er ikke noget, der kommer af sig selv. Midlerne er massiv markedsføring i tilbudsaviser, butikker og andre medier og mange nye velsmagende økologiske varer , siger kædedirektør Mette Maix, SuperBrugsen.

En ny opgørelse viser, at SuperBrugsen faktisk formåede at øge sit salg af økologiske varer i 2009 og nåede en andel på 5,5 procent af kædens salg af fødevarer.

Vi er stolte over, at vi har bidraget til at fremme økologiske varer i en sådan grad, at Danmark i dag er det land i verden, hvor de økologiske varer har den største andel af det samlede dagligvareforbrug. Det vil vi fortsætte med i 2010 med nye initiativer, der stimulerer interessen for økologiske kvalitetsvarer yderligere, siger Mette Maix.

SuperBrugsens fremstød for økologi sker som led i Coops ansvarlighedsplan 1-4-40 , hvor miljø/økologi er et af de 4 indsatsområder.

Læs mere her

Kunderne køber stadig mere økologi i Irma

Mere end 20 procent af Irmas totale omsætning er nu økologisk.

Det samlede salg af økologiske varer nåede næsten en halv milliard kr. i Irma i 2009, og andelen af den totale omsætning nåede dermed 21,2 procent. Det er så vidt vides det højeste tal for nogen supermarkedskæde i verden. I 2002 var det tilsvarende tal 8,4 procent.

Det har givet Irma blod på tanden, og derfor udvider kæden nu både udvalget af økologiske varer og markedsføringen i 2010. Det kunne man blandt andet konstatere i sidste uges tilbudsavis 17. 23. januar - hvor en stor del af pladsen blev anvendt på økologiske varer. Resultatet blev at de økologiske varers omsætningsandel kom over 24 procent af den samlede omsætning i denne uge

En væsentlig forklaring på, at succesen med de økologiske varer fortsætter, er, at der kommer mange nye, velsmagende økologiske produkter. Eksempelvis var der for få år siden næsten ikke noget ordentlig økologisk vin på markedet. Det er der kommet, og det betyder, at vi har øget salget fra de næsten usynlige 0,3 procent til 7,8 procent af vores samlede vinsalg, siger indkøbschef Hans Christian Ipland, Irma.

Kød var også tidligere meget lille inden for økologi, men her udgjorde salget i 2009 nu 14,4 procent af det samlede salg.

Irma har fået gennemført en stor undersøgelse af fødevaretendenser blandt danske forbrugere, Irma Index, for at kortlægge ønsker og adfærd. Den er gennemført af analyseinstituttet YouGov Zapera. Undersøgelsen, der er baseret på 1.010 interviews med indkøbsansvarlige i alderen 20-75 år i udvalgte geografiske områder i 2009, viser blandt andet, at:

- 64 procent svarer, at økologi bygger på værdier, de støtter.
- 47 procent svarer, at de vil købe mere, hvis udvalget var større.
Vi tror, at fremtidens forbruger vil efterspørge mere og mere økologi men en klar og afgørende forudsætning er, at de økologiske varer også smager bedre end de tilsvarende konventionelle, siger Hans Christian Ipland.

På landsplan havde de økologiske varer i 2009 en andel på cirka 5 procent af den samlede dagligvarehandel.

Læs mere her

lørdag den 11. september 2010

Wiibroe støtter de lokale

Wiibroes Bryggeri lancerer sin store sommerkampagne, der for alvor skal bringe Wiibroes synlighed tilbage i det nordsjællanske gadebillede.

Wiibroe sætter 100.000 kr. på spil til støtte af lokale projekter, ideer eller aktiviteter, og lader det være op til lokalbefolkningen at afgøre, hvem der i sidste ende får glæde af støtten.

Wiibroe har sine rødder i Helsingør og er bredt kendt som Nordsjællands lokale ølmærke. Det er dog en kendsgerning, at Wiibroe ikke længere brygges i Helsingør, men derimod i Fredericia, og at mærkets synlighed i gadebilledet, der før blev udgjort af ølkuske, Wiibroe lastvogne og traditionel markedsføring, for en tid har været forsvundet. Senest har der endda gået rygter om, at Wiibroe skulle være på vej ud af markedet.

Med sommerens Wiibroe kampagne "Støt de lokale det gør Wiibroe" slår vi fast, at der IKKE er planer om at lukke Wiibroe ned. Tværtimod vil vi bringe Wiibroe tilbage i det nordsjællandske gadebillede og fastholde mærket i lokalområdet som hele Nordsjællands øl. Kampagnen strækker sig over hele sommeren og skal både aktivere, involvere og belønne de lokale, der gør en forskel.

Wiibroe støtter de lokale
Kampagnen "Støt de lokale det gør Wiibroe" har til formål at støtte lokale initiativer i form af ideer, projekter eller aktiviteter indenfor musik, teater og sport i området "Wiibroe Amt". Wiibroe Prisen gives til at opfylde en drøm, et ønske eller et projekt, der ellers ikke ville kunne realiseres.

Således skal Wiibroe Prisen gøre "Wiibroe Amt" til et dynamisk sted at bo ved at støtte lokale, kreative og nyskabende initiativer, der er til gavn, glæde og nytte for lokalbefolkningen. Der er i alt 100.000 kr. på spil, som fordeles blandt 5 vindere, og vi lader lokalbefolkningen afgøre, hvem der i sidste ende får støtten.

Læs mere her

tirsdag den 7. september 2010

Coop vil øge økologi andel med 50 procent på 5 år

Danmarks største sælger af økologiske fødevarer, Coop, er klar til næste milepæl for økologien.

Den nuværende andel af det samlede fødevaresalg i Coop på 7 procent, skal over de kommende 5 år øges til 10 procent.

Det offentliggjorde koncernen i dag på konferencen Økologi og børnefamilier 2010 i København.

Det har taget 17 år fra økologiens år 0 i 1993 at nå de 7 procent. Så det er en ambitiøs vision at nå op på 10 procent på blot 5 år, siger CSR-chef Katrine Milman, Coop.

Midlerne til at øge den nuværende andel, som er den højeste i verden blandt traditionelle dagligvarebutikker, er først og fremmest:

- Flere nye økologiske varer i butikkerne
- Større salg til børnefamilier med børn over 8 år
- Mere markedsføring og konstant synlighed i butikkerne
- Forbedret lokal indsats for at løfte salget i områder med lille andel

I år er salget af økologiske varer vokset med 6 procent målt i styk. Det er flot midt i en finanskrise, hvor forbrugerne er blevet ekstra sparsommelige. Og tal fra en række varegrupper viser, at der er stort potentiale, når der kommer nye produkter. Eksempelvis er salget af fersk økologisk kylling steget med 84 procent. Salget af økologiske grøntsager hvor andelen er høj i forvejen er steget med 14 procent, siger Katrine Milman.

På konferencen i dag deltog en række leverandører til Coop, som netop arbejder med udvikling af nye produkter. En afgørende forudsætning for den ambitiøse vision er, at producenterne formår at udvikle nye produkter, der appellerer til de fremtidige moderne forbrugere.

Sammen med Økologisk Landsforening og FDB har Coop i denne uge indledt en kampagne, OKO.NU, der sætter fokus på børnefamilier i 732 butikker i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen. Målet er at få familierne til at holde fast i økologien efter, at børnene er kommet i skolealderen. Midlerne er en hjemmeside med spil, historier og inspiration.

Yderligere information: CSR-chef Katrine Milman, 5159 3450

Læs mere her

mandag den 6. september 2010

Efterårsmanøvre kontrollerer økologien - fra jord til bord

Fødevarestyrelsen sætter lup på de økologiske fødevarer hele vejen fra landmand til forbruger

Det er vigtigt både for økologiens omdømme og omsætning, at forbrugerne kan stole på, at frugten, fisken og frikadellen med det statskontrollerede røde økologimærke (Ø-mærket) rent faktisk også er økologisk. Derfor gennemfører Fødevarestyrelsen, i samarbejde med Plantedirektoratet i efteråret en kontrolkampagne for at se på, om de økologiske fødevarer holder, hvad de lover. Under kontrolkampagnen får mere end 160 økologiske landbrug, virksomheder og detailhandelsbutikker uanmeldt besøg af fødevaremyndighederne.

Kampagnen, der løber fra september til oktober, skal være med til at sikre, at forbrugerne har tillid til de varer, der er mærket med det danske Ø-mærke eller det nye fælleseuropæiske grønne blad.

Målgruppen for kampagnen er virksomheder, som enten forhandler, forarbejder eller fremstiller økologiske fødevarer. Det betyder, at både detail- og engrosvirksomheder med og uden egen produktion, såvel som udvalgte landbrug med gårdbutik, kan få kontrolbesøg.

Kontrollen vil bygge dels på regnskabs- og dokumentkontrol, dels på laboratorieanalyser, der skal se efter nogle af de tilsætningsstoffer, som ikke er tilladte i økologiske fødevarer. Derudover besøger kontrollørerne detailhandelsbutikker for at vurdere om deres markedsføring og skiltning med økologiske varer er i overensstemmelse med reglerne og ikke vildleder forbrugerne. Eventuelle sanktioner kan strække sig fra vejledninger, over indskærpelser, påbud og forbud til administrative bøder. I grove tilfælde kan overtrædelser udløse politianmeldelser og at producenten mister sin autorisation.

Fødevarestyrelsen forventer at kunne offentliggøre resultatet af kampagnen i begyndelsen af 2011.

Kontakt
Projektleder Saoirse McKeever Eriksen, Fødevarestyrelsen, tlf. 33 95 62 12.

Læs mere her