Danske æg sejrer i europæisk salmonellasag

Danmark opnåede i dag særstatus i EU og kan fra 1. juli 2012 afvise udenlandske æg med salmonella ved grænsen.

Det blev resultatet efter, at en afstemning i EU satte et afgørende punktum for den danske ansøgning om særstatus i EU for salmonella i konsumæg. Det ligger nu fast, at Danmark fra 1. juli 2012 kan stille krav om, at importerede konsumæg skal være fri for salmonella.

Jeg er meget tilfreds med, at den store indsats, som branchen og fødevaremyndighederne har lagt i at få salmonella under kontrol, nu er blevet anerkendt i EU. Det er en stor sejr for forbrugerne, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Danmark bliver hermed det første land, som har fået imødekommet en ansøgning om særstatus.

Vi troede, vi var i mål i 2009. Men enkelte medlemslande valgte dengang at spænde ben for processen og blokerede for en vedtagelse af den danske ansøgning. Vi har knoklet og nu er den sidste forhindring ryddet af vejen , siger Mette Gjerskov.

For de danske forbrugere vil den nye særstatus på æg betyde, at forbrugerne allerede fra 1. juli 2012 kan forvente, at alle konsumæg på markedet opfylder de samme høje krav om salmonellafrihed. Med særstatus kan Danmark nemlig stille krav til forekomsten af salmonella i konsumæg, som indføres fra andre lande.

Fakta:
Danmark søgte i september 2007 om særstatus for salmonella i konsumæg.

Danmark har længe opfyldt betingelserne for at opnå særstatus for konsumæg. Og Kommissionen har nu anerkendt, at kontrolprogrammet lever op til kravene. Vi ligger under 2 pct., som er den acceptable grænse for salmonella i besætningerne.

Den danske særstatus dækker alle typer salmonella. I EU er der regler for, at de to mest udbredte typer salmonella i æg, nemlig Salmonella Typhimurium og Salmonella Enteritidis, ikke må være i æg. Den danske særstatus dækker således bredere.

Med særstatus kan Danmark stille krav om, at leverandører af udenlandske æg skal certificere fravær af salmonella før de eksporterer konsumæg til Danmark.

Yderligere oplysninger
Annette Perge, Specialkonsulent Fødevarestyrelsen tlf.: 72 27 65 92

For kontakt til fødevareministeren
Pressesekretær Allan Jørgensen tlf.: 20 91 59 01

Læs mere her

Nøglehul i hospitalsmaden

Danmarks første kantine med en nøglehulscertificering bliver i dag indviet på Herlev Hospital. Nøglehulsmærket er bedst kendt fra varerne i supermarkedet, men som de første får medarbejderne på hospitalet i Herlev nu en mærkat på deres kantine, og dermed garanti for gode råvarer og sundere mad.

Køkkenpersonalet får 'nøglehuls-certifikatet' overrakt af Fødevareminister Mette Gjerskov, og dermed gives en stor anerkendelse af hospitalskøkkenets indsats for sundere og ernæringsrigtig mad til de ansatte. Nøglehulsordningen blev tidligere i år udvidet fra dagligvarer til spisesteder og kantiner, og Herlev Hospital er altså de første der får nøglehulscertificeret deres medarbejderkantine.

Med nøglehulsmærket signalerer Herlev, at det virkelig betyder noget for dem, hvilken mad de serverer for de ansatte. Først og fremmest handler det om sund mad. Men nøglehullet skal også gerne betyde et løft i madens kvalitet og sammensætning gennem bedre uddannelse og dermed forhåbentlig endnu mere engagement i køkkenet, siger Fødevareminister Mette Gjerskov.

Personalekantinen på Herlev Hospital kaldes i daglig tale 'Diastolen'. Det er oprindelig betegnelsen på hjertets afslapningsfase, hvor det fyldes med blod.
I kantinen serveres dagligt mad til ca. 1.000 medarbejdere. Udover arbejdet med nøglehulsmærket har Herlev Hospital også stor fokus på økologi i køkkenet. Der er en målsætning om at nå op på 60 procent økologi indenfor få år og samtidig er hospitalet i fuld gang i opførelsen af eget bageri og slagter.

Herlev går foran. Det er jeg glad for, for ordentlig mad på både arbejdspladsen og hospitalet er et vigtigt og nogle gange overset emne. Derfor tror jeg også, at nøglehullet kan gøre en forskel, og ambitionen er at få udbredt certificeringen til minimum 300 spisesteder årligt de næste 4 år , siger Mette Gjerskov.

At kantinen på Herlev Hospital nu kan bryste sig af et nøglehulsmærke betyder, at man lever op til krav om flere grøntsager og fuldkorn og mindre salt, sukker og fedtstof i måltiderne. Men også at der er et øget fokus på at tilbyde sunde retter, som er ernæringsrigtige i forhold til kostpyramiden.

Nøglehullet er et fælles nordisk ernæringsmærke. I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der har ansvaret for Nøglehullet, og som kontrollerer, at reglerne overholdes. Nøglehullet på spisesteder er baseret på de samme krav, som gælder nøglehulsmærkede produkter i butikkerne.

Læs mere her

Forbrugerinformation om sammenblanding af hakket kød

DR har konkluderet, at der er forkert kød i op i mod hver anden pakke hakket kød, altså at der er svinekød i oksekødet og omvendt. Det baseres på en stikprøvekontrol, som Fødevarekontrollen har gennemført i denne måned.

Coop har modtaget rapporter om 4 tilfælde i henholdsvis SuperBrugsen og Kvickly. Af Fødevarekontrollens liste, som den har givet til DR, er der fundet problemer i 86 butikker, heraf er de 8 Kvickly og SuperBrugsen.

Det er forståeligt, hvis nogle forbrugere bliver bekymrede, når det fremstilles som om der er noget andet kød i pakkerne, end det fremgår af emballagen. Men der er ingen grund til den bekymring. Det der konkret sker, er følgende:

1. Først hakkes der oksekød og kalvekød
2. Kødhakkeren tømmes og renses
3. Der hakkes svinekød og de første kilo tages fra

Når der alligevel kan konstateres spor af oksekød i svinekødet, skyldes det, at små rester trods rensningen stadig kan befinde sig i kødhakkeren. Det udløser en 2´er Smiley, når Fødevarekontrollen konstaterer dette. Når det sker, benytter butikken lejligheden til at forbedre rengøringen yderligere.

Men der er altså ikke tale om en bevidst sammenblanding af kødet, men kun meget, meget små utilsigtede rester.

I Fakta, Irma og de fleste Dagli´Brugsen hakkes der slet ikke kød, hvorfor denne problemstilling ikke eksisterer her.

Fødevarekontrollen har kun i 4 tilfælde orienteret Coop. De har heller ikke orienteret Coop om de tilfælde, hvor der ikke har været konstateret nogle problemer. Det er yderst kritisk.

Dertil kommer, at Coop har konstateret markante fejl i Fødevarestyrelsens håndtering. Således har Fødevarekontrollen påstået at have fundet ikke-deklareret kød i SuperBrugsen Maribo. Denne butik hakker ikke selv kød og Fødevarekontrollen har slet ikke udtaget prøver til kontrol i butikken. Den 9. december har butikken modtaget besked fra Fødevareregion Øst, som erkender at det var en fejl at butikken blev sammenkædet med et analysesvar. Erkendelsen kommer først efter, at butikken gentagne gange har klaget. Den 11. december modtager butikken ikke desto mindre igen brev fra Fødevarestyrelsen, som hævder, at der er fundet ikke deklareret kød i butikken, altså 2 dage efter, at de har erkendt, at der ikke er foretaget nogen kontrol i butikken. Spørgsmålet er så om andre prøver også er forkert registreret.

Coop bestræber sig til det yderste for at have et åbent og konstruktivt samarbejde med myndighederne for at sikre størst mulig fødevaresikkerhed.

Men det er ikke befordrende, når så myndighederne fremturer med graverende fejl som denne, og offentliggør kontrollrapporter til medierne, før de berørte butikker er orienteret.

Læs mere her

Coop sætter sig på 62 ud af 90 Nøglehulspladser

Hvilke dagligvarebutikker i Danmark gør det nemmest for kunderne at vælge sundere

Det var spørgsmålet fra Fødevarestyrelsen i forbindelse med kampagnen for Danmarks nye officielle ernæringsmærke, Nøglehullet. I 9 regioner er 10 forskellige butikker nu blevet nomineret. Ud af de 90 nominerede butikker er ikke færre end 62 fra Coop.

SuperBrugsen har 27 nomineringer, Kvickly har 25, Irma 5, Fakta 3 og Dagli´Brugsen 2.

Nu skal de 6 dommere så vælge 1 vinder i hver af de 9 regioner. Hvem det bliver afsløres 3. marts. Fødevareminister Henrik Høegh vil så overrække diplomer til de 9 vindere.

De 6 dommere er: Sundhedsguruen Chris MacDonald, sundhedseksperten Christian Bitz, lektor Mogens Bjerre, CBS, direktør Rasmus Kjeldahl, Forbrugerrådet, Birgitte Escherich, Kostkompagniet, og madskribent Anne Larsen.

Læs mere her

Snyd med vand i kyllinger koster politianmeldelse

I starten af 2010 igangsatte Fødevarestyrelsen en omfattende kødkontrolkampagne i detail- og grossistleddet, som både bestod i kontrol på stedet, udtagning af prøver til analyse for fedtindhold, artsbestemmelse af hakket kød og vandindhold i kylling. Gentagne tilfælde af vildledning fører nu til politianmeldelser af to virksomheder.

Kontrolkampagnen afslørede, at der, som det også var tilfældet ved kontroller sidste år, er problemer med for meget vand i de neutralmarinerede kyllinger. Således var der mere vand, end der stod på pakkerne, i omkring halvdelen af de knap 40 udtagne kyllingeprøver. Fødevareminister Henrik Høegh vil have sat en stopper for vildledningen.

Det er helt uacceptabelt, at man igen i så mange tilfælde har fundet et for højt vandindhold i kyllinger - og særligt i de tilfælde, hvor det er de samme virksomheder, der gentagne gange overtræder reglerne. Jeg er derfor tilfreds med at, der er fulgt op med politianmeldelser over for de to virksomheder, der flere gange har overtrådt reglerne , siger Henrik Høegh

Mærkning, fedtprocent og ikke-deklarerede dyrearter
Kontrollen viste, at der var problemer hos 11 % af detailvirksomhederne og 32 % af engrosvirksomhederne med ukorrekt og mangelfuld mærkning af kød, herunder ommærkning, holdbarhedsmærkning, ingrediensmærkning mv. Når det gælder detail, er der tale om en forbedring. Også karakteren af overtrædelserne har ændret sig. Således var der i 2009-kampagnen langt flere eksempler på graverende overtrædelser, end tilfældet er i de nye resultater.

Derudover fandt man fejl i fedtprocenten, hvor man i 8 % ud af i alt 237 prøver fandt mere fedt i kødet end angivet på pakkerne og i knap 4 % af prøverne mindre fedt end angivet.
I forhold til fund af fremmede kødarter i hakket kød - fx svin i oksekød - er tallet faldet til 10 % af prøverne i 2010, mens der i 2009 var fremmed kød i hver tredje prøve. Derudover er tallet for tilstedeværelse af fremmede dyrearter faldet til et helt minimalt niveau i løbet af foråret, hvornavnlig tiltagene i detailleddet omkring procedurer for rengøring og omkring indkøb af flere maskiner til at hakke kød, giver gode resultater.

Læs mere her

Ulovlig slagtning og salg af svinekød på Fyn

Forbrugere, der har købt svinekød eller produkter af svinekød på adressen Søndervang 13, 5400 Bogense, på Fyn bør kassere kødet.

Fødevarestyrelsen har ved et kontrolbesøg på adressen konstateret, at der på ejendommen har foregået ulovlig slagtning og salg af svinekød samt produkter heraf.

Noget af kødet kan desuden være leveret til brug i forbindelse med grill-arrangementer.

Slagtningen er foregået under uhygiejniske forhold og uden dyrlægekontrol. Det kan derfor ikke udelukkes, at kødet indeholder sygdomsfremkaldende bakterier, eller at dyrene har været syge inden slagtningen.

De ulovlige forhold blev opdaget i dag fredag i forbindelse med en kontrol foretaget af Fødevarekontrollens Rejsehold.

Kontakt
Henriette Mynster, Fødevarekontrollens Rejsehold, tlf. 72 27 64 68

Læs mere her

Styr temperaturen i sommervarmen

Tjek temperaturen og skru om nødvendigt op for kulden. Sådan lyder rådene fra Fødevarestyrelsen, der i sommerperioden er ekstra opmærksomme på, at butikkernes letfordærvelige varer kommer hurtigt på køl og at temperaturtjek er sat i system. Også forbrugerne kan lære af de professionelle og bør sørge for at deres fødevarer hurtigt kommer på ret køl.

- Køleopbevaring er altid et vigtigt fokusområde i fødevarevirksomheder. Men i sommervarmen er der grund til at være særligt opmærksom, indskærper udbrudskoordinator Morten Lisby fra Fødevarestyrelsen. - Problemet er at for høje temperaturer er guf for bakterier i letfordærvelige varer som f.eks. hakket kød. Bakterierne kan på få timer eksplodere i antal, og så er der stor risiko for at kunderne får alle ingredienser til en alvorlig maveforgiftning med hjem fra butikken, forklarer Morten Lisby.

Fødevarestyrelsens fem gode råd til forretningerne

1. Vær opmærksom på at de varer du modtager er kølet ordentligt ned fra grossisten og sørg for at få varerne hurtigt på køl.

2. Køb ikke flere varer hjem end du har kølekapacitet til. Hvis der er for mange varer på køl, kan det være svært at holde den korrekte temperatur for alle varerne.

3. Undgå at tage for store mængder råvarer ud fra køl, når der skal produceres og sørg for, at det færdige produkt kommer tilbage på køl hurtigst muligt.

4. Påbegynd nedkøling af madretter hurtigt og køl ned i små portioner, så det er muligt at nå fra 65 grader til under 10 grader på maksimalt tre timer.

5. Lav ekstra temperaturmålinger flere steder i kølerum, køleskabe og kølemontre for at sikre, at alle fødevarerne holder den korrekte temperatur.
Fødevarestyrelsens fem gode råd til forbrugerne

1. Tag en kølekasse med på indkøb, stranden og skovturen
2. Tjek temperaturen i dit køleskab
3. Få varerne hurtigt på køl, når du kommer hjem
4. Køl dine retter og eventuelle rester ned hurtigt
5. Lad ikke maden stå ude i solen, på køkkenbordet eller ved grillen.

Læs mere her

Grill med omtanke - så du undgår dårlig mave

Solskin, sommervarme og ferietid. Så bliver der for alvor tændt op i havegrillen rundt om i landet. Men for ikke at få ødelagt en hyggelig grilloplevelse, er det vigtigt at huske hygiejnen, så du ikke bliver syg af den lækre grillmad.

I råt kød og saften fra det rå kød kan der være sygdomsbakterier som campylobacter og salmonella. Men med en god køkkenhygiejne bliver man ikke syg, selvom der skulle være bakterier i kødet.

Hvis du følger Fødevarestyrelsens råd, når du griller, så minimerer du risikoen for at blive syg efter en dejlig grillmiddag:

Hold råt kød adskilt fra stegt kød
Det er vigtigt, at du holder det rå kød adskilt fra stegt kød. Læg det rå kød på ét fad og det færdigstegte på et andet, rent fad. Hvis der kommer bare få campylobacterbakterier fra råt kød eller kødsaft fra det rå kød over på det færdiggrillede kød, på salat eller brød, kan det være nok til, at du bliver syg med mavepine og diarré.

Hvis du har to grilltænger, så brug den ene til råt og den anden til stegt kød. Har du som de fleste af os kun én grilltang, så sørg for at "brænde den af" et øjeblik over gløderne, når du har brugt den til råt kød. Så dræber du hurtigt bakterierne og kan så bruge den til det stegte kød.

Vask hænder, så du ikke spreder bakterier
Husk at vaske hænder grundigt, når du har skåret råt kød eller lagt det på grillen med fingrene. På den måde undgår du at sprede bakterier til det færdiggrillede kød, salat, brød og andet tilbehør.

Gennemsteg hakket kød, fjerkræ og mekanisk mørnet kød
Hakket kød, fjerkræ og mekanisk mørnet kød skal være gennemstegt. Fx bør hakkebøffen ikke være rød indeni og heller ikke kyllingelåret. Bakterierne kan nemlig sidde inde i kødet i disse produkter, men bakterierne dør ved kraftig varme. I hele stykker kød som stege og bøffer, sidder bakterierne normalt kun på overfladen. Derfor behøver man ikke gennemstege hele kødstykker.

Undgå olie og fedt på grillkullene
Fedt fra kød og olie fra marinade bør ikke dryppe ned på de glødende kul. Det udvikler nemlig en tjæreholdig røg, der øger risikoen for kræft. Et godt råd er derfor at lægge alufolie under kødet eller bruge en marinade uden olie.

Skær det brankede kød fra
Hvis kødet bliver branket eller forkullet, bør du skære de sorte skorper af og smide dem ud. De brankede skorper indeholder skadelige stoffer, der øger risikoen for at udvikle kræft.

Læs mere her

Ulovlig produktion og salg af kødvarer i Odsherred

Fødevarestyrelsen advarer forbrugere, der har købt kødvarer på adressen Bakkedraget 19, 4534 Hørve i Nordvestsjælland. Varerne kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier eller være fordærvede.

På baggrund af en anmeldelse har Fødevarekontrollens Rejsehold på ejendommen konstateret ulovlig produktion og salg af diverse kødvarer, herunder spegepølser, rullepølser, bacon og kødpølser. Desuden videresalg af hamburgryg, kalvekød, oksekød og svinemørbrad, erhvervet andre steder.

Produktion og salg, som har stået på i længere tid, er sket via en tilhørende garage, som var indrettet som produktionslokale. Lokalet var ikke forsynet med vand, og det var således ikke muligt at vaske hænder i forbindelse med produktionen. Lokalet var ikke sikret mod skadedyr. Den ulovlige virksomhed, som ligger midt i et villakvarter, havde heller ikke nogen form for egenkontrol.

Da produktionen er foregået under uhygiejniske og ikke kontrollerede forhold, er der risiko for at varerne kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier eller være fordærvede. Forbrugeren kan derfor risikere at blive syg ved at spise produkterne.

Fødevarestyrelsen råder derfor forbrugere, som har købt varer fra den pågældende adresse, til at kassere dem.

Kontakt
Søren Jensen, Fødevarekontrollens Rejsehold, tlf. 72 27 63 46

Læs mere her

Skrot squashen, hvis den smager bittert

Sommertid er squashtid. Squashen er god både i salaten, på grillen og i kagen. Men pas på, hvis den smager bittert.

Squash, agurk og andre grøntsager fra agurkefamilien, f.eks. honningmelon, kan give både kvalme, mavesmerter, opkastninger og diarré.

Derfor opfordrer Fødevarestyrelsen forbrugerne til at tjekke smagen på squash, også markedsført under navnet courgetter eller zucchini, inden brug.

Smager squashen bittert eller metallisk kan grøntsagen give anledning til en mild forgiftning, der skyldes de såkaldte cucurbitaciner. Squash har normalt en neutral smag, men cucurbitacinerne fra squash er nogle af de mest bittertsmagende stoffer, der kendes. Man vil derfor kunne smage, hvis de findes i grøntsagen.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man smider squash ud, der smager bittert eller metalagtigt.

For yderligere oplysninger:
Bente Fabech, Fødevarestyrelsen, tlf. 33 95 61 95
Dorthe Licht Cederberg, Fødevarestyrelsen, tlf. 33 95 62 02

Læs mere her

Dansk forslag om ny mærkning af energidrikke

På et møde i Bruxelles tirsdag foreslår Danmark, at der på EU-niveau skal indføres udvidet krav til advarselsmærkning af energidrikke. Flere lande forventes at bakke op om forslaget.

Det seneste år har det været tilladt at sælge koffeinholdige energidrikke i danske butikker. Det er allerede et krav, at emballagen skal mærkes med, at energidrikkene har et højt indhold af koffein. Trods advarselsmærkningen har pædagoger på nogle skoler og fritidsklubber berettet, at børnene har et uforholdsmæssigt højt forbrug. Derfor stiller fødevareminister Henrik Høegh nu på EU-plan forslag om at skærpe mærkningen, så børn og forældre kan blive bedre oplyst om koffeinindholdet.
Vi vil gerne have, at det bliver tydeligere oplyst på energidrikkene, hvor meget koffein børn, unge og gravide bør indtage, og vi vil gerne have hele EU med på mærkningen, så vi kan nå ud til alle forbrugerne , siger fødevareminister Henrik Høegh.

Fakta
Danmark fremsætter et officielt forslag om ændringer i den eksisterende advarselsmærkning i EU lovgivningen. Forslaget fremsættes i forbindelse med de igangværende EU forhandlinger om en ny mærkningsforordning. Forslaget fremsættes tirsdag den 7. september 2010.
Danmark luftede forslaget allerede i juli hvor flere lande tilkendegav, at de delte Danmarks bekymringer vedrørende koffein.
Advarselsmærkningen på drikkevarer foreslås at blive følgende:
Højt koffeinindhold. Voksne max 50cl om dagen. Unge max 25cl om dagen. Bør ikke indtages af børn under 10 år og gravide .

Fødevarestyrelsen sendte i foråret informationsmateriale om energidrikke ud til lærere og pædagogmedhjælpere på 3000 skoler og fritidsklubber.

Læs mere her

Ulovligt salg af fisk og skaldyr i Hirtshals

Fødevarestyrelsen råder forbrugere der har købt fisk og skaldyr på adressen Kystvejen 57, 9850 Hirtshals, til at kassere varerne. Forarbejdningen er foregået under uhygiejniske og ikke kontrollerede forhold, og der er derfor risiko for at varerne kan være fordærvede eller indeholde sygdomsfremkaldende bakterier.

Det var folk fra Skat, Fiskeridirektoratet og Fødevarekontrollens Rejsehold der under en fælles kontrolaktion i Hirtshals fredag eftermiddag afdækkede de ulovlige forhold. Aktionen blev sat i værk på baggrund af en anonym anmeldelse til Skat.

Kontrolaktionen fandt sted på privatadressen hos en fisker på Kystvejen 57 i Hirtshals, hvor han i et udhus bag sin garage havde indrettet to lokaler til opskæring og forarbejdning af fisk og skaldyr. I rummene var to kummefrysere halvt fulde af fisk og i et køleskal lå nykogte krabbeklør, der endnu var lune. I en gruekedel lå der desuden to hummere og flere krabbeklør, som var i gang med at blive kogt til en privat fest samme aften.

Fiskeren ejer fartøjet HG 80, som ikke er godkendt af Fiskeridirektoratet til salg af egen fangst, og har fra sin hjemadresse solgt fisk og skaldyr, som ikke har været indberettet til Fiskeridirektoratet.

Uhygiejniske forhold

Samtidig kunne Fødevarekontrollens Rejsehold konstatere, at fiskene var fileteret og skaldyrene kogt under uhygiejniske forhold, idet væggene havde afskallet maling og gulvet på grund af huller ikke var rengøringsvenligt. Desuden var der ikke sikret tilstrækkeligt mod skadedyr, da der i gulvet var et uafdækket kloakafløb. Forbrugere, der har købt varer fra adressen, kan risikere fødevarebåren sygdom ved at spise produkterne og bør derfor kassere dem.

Bøder og beslaglagte fisk og skaldyr

Fødevarekontrollens Rejsehold varslede bøder for manglende autorisation, manglende egenkontrolprogram samt for uhygiejniske forhold. Fiskeridirektoratet beslaglagde ca. 60 kg frosne krabbeklør, 16,4 kg frosne, kogte sorthummere samt i alt knap 10 kg pighvar, laks og andre fiskefileter samt 3,5 kg fiskefars.

Sammen med Skat vil Fiskeridirektoratet nu undersøge sagens omfang for at finde frem til størrelsen på den bøde, der efterfølgende skal fremsendes sammen med Skats regning på skat og moms for omsætningen ved det ulovlige salg.

Læs mere her

Vejboder - hvad siger reglerne

I øjeblikket vrimler det med vejboder, der frister med nye kartofler, friske jordbær, gulerødder, agurker og honning, når man kører gennem de danske sommerlandskaber. Men hvilke fødevarer må de egentlig sælge, og hvad siger reglerne om salg fra vejboder

Vejboder er en form for stalddørssalg, som Fødevarestyrelsen netop har udgivet en opdateret pjece om.

Fra en vejbod må der sælges frugt, grønt, kartofler samt æg og honning, som kun er nogle af de fødevarer, der må sælges ved stalddørssalg. Der må kun være tale om rå produkter - og så hjemmeslynget honning. Alt skal være fra egen avl.

Salg fra vejboder er begrænset til disse produkter, fordi det er de mindst sårbare af de forskellige produkter, der må sælges ved stalddørssalg.

Der bliver stillet de samme krav til salg fra en bod ved vejen som til andre former for stalddørssalg. Det betyder, at sælgeren har ansvaret for, at håndtering og salg af fødevarerne foregår på en hygiejnisk forsvarlig måde. Fødevarerne må ikke udsættes for forurening eller anden skadelig påvirkning.

Sælgeren har ansvaret for, at fødevarerne i boden altid er friske, og at folk ikke bliver syge af dem.

Stalddørssalg af frugt, grønt og kartofler samt mindre mængder honning af egen avl skal man ikke have registreret hos fødevaremyndighederne. Hvis man har stalddørssalg af æg, skal det være registreret i den lokale fødevareafdeling. Man kan finde link til ansøgningsskema på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Fødevarestyrelsen kontrollerer jævnligt, om vejboderne og andre former for stalddørssalg lever op til reglerne.

Læs mere her

Ny laktosefri minimælk drik fra Arla

Den laktosefri minimælk drik er det første produkt i Arlas nye serie af laktosefrie produkter, som er målrettet forbrugere, der enten ikke tåler mælkens naturlige sukker, laktose, eller af andre årsager ønsker at vælge laktose fra.

Vi vil gerne gøre mælk relevant for dem, som i dag vælger mælken fra for at undgå laktose. Derfor introducerer vi nu en laktosefri minimælk drik og senere andre laktosefrie produkter, så denne forbrugergruppe fremover vil være i stand til at nyde mælk og samtidig få alle mælkens værdifulde næringsstoffer, siger Mads Thygesen, kategoriansvarlig for mælk i Arla.

Den nye laktosefri minimælk indeholder præcis de samme værdifulde næringsstoffer som frisk minimælk. Mælk er især rig på protein og er en vigtig kilde til kalcium samt til vitamin B12, som alle har brug for livet igennem.

Flere efterspørger mælk uden laktose
I Arlas center for forbrugerdialog, Arla Forum, har man gennem flere år oplevet en stigende efterspørgsel efter laktosefrie mælkeprodukter. På Arla Forum Bloggen , hvor Arla Forums leder Tanja Bang Udengaard går i direkte dialog med forbrugerne, er et indlæg om laktosefrie produkter uden sammenligning det emne, som har udløst flest kommentarer på bloggen.

Det er primært kvinder, der deltager i debatten på min blog. Nogle af dem har fået stillet diagnosen laktoseintolerance hos lægen, andre fravælger mælken fordi de føler, at kroppen reagerer negativt på laktosen. Mange af disse kvinder har derfor søgt alternativer som soja-, ris- og havredrik, men hvis det var muligt, ville de allerhelst bruge laktosefrie mejeriprodukter som mælk, fløde, yoghurt og cremefraiche i dagligdagen, siger Tanja Bang Udengaard.

Mælkens friske smag er bevaret
I modsætning til andre laktosefrie drikkealternativer smager Arla laktosefrie minimælk af frisk mælk. Den naturlige mælkesmag er bevaret ved hjælp af en ny, patenteret varmebehandlingsteknik. Forbrugerne kan finde den nye mælk i butikkernes mælkekøler, og produktet skal også nydes afkølet og opbevares i køleskab efter åbning.

Den laktosefrie minimælk kan købes i dagligvarebutikkerne fra mandag den 16. august 2010. Arla forventer at lancere en laktosefri yoghurt i begyndelsen af 2011 og senere en laktosefri piskefløde.

Vidste du, at:
- laktoseintolerance er et udtryk for, at en person har svært ved at fordøje mælkesukkeret (laktosen) i mælk.

- 3-6% af danskerne er laktoseintolerante (tal fra Fødevarestyrelsen). Flertallet af dem er mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.

- de fleste laktoseintolerante tåler 1½-2½ dl mælk ad gangen uden problemer. Det er altså muligt at få mælkens vigtige næringsstoffer, selvom man er laktoseintolerant. Ofte handler det om at finde sin personlige tærskel for, hvor meget man kan tåle.

- alle faste oste og skimmeloste indeholder meget lidt laktose. Syrnede produkter har et lidt lavere indhold end almindelig mælk, og mange laktoseintolerante tåler syrnede produkter bedre end mælk.

- laktoseintolerance sjældent er medfødt. Det opstår oftest i 2- til 4-års alderen.

- symptomerne på laktoseintolerance er identiske med andre sygdomme i tarmen, så har du mistanke om, at du ikke tåler laktose, så gå til lægen. Kun lægen kan stille diagnosen.

- laktose findes naturligt i mælk og mælkeprodukter, uanset om mælken kommer fra køer, får eller geder.

Læs mere her

Efterårsmanøvre kontrollerer økologien - fra jord til bord

Fødevarestyrelsen sætter lup på de økologiske fødevarer hele vejen fra landmand til forbruger

Det er vigtigt både for økologiens omdømme og omsætning, at forbrugerne kan stole på, at frugten, fisken og frikadellen med det statskontrollerede røde økologimærke (Ø-mærket) rent faktisk også er økologisk. Derfor gennemfører Fødevarestyrelsen, i samarbejde med Plantedirektoratet i efteråret en kontrolkampagne for at se på, om de økologiske fødevarer holder, hvad de lover. Under kontrolkampagnen får mere end 160 økologiske landbrug, virksomheder og detailhandelsbutikker uanmeldt besøg af fødevaremyndighederne.

Kampagnen, der løber fra september til oktober, skal være med til at sikre, at forbrugerne har tillid til de varer, der er mærket med det danske Ø-mærke eller det nye fælleseuropæiske grønne blad.

Målgruppen for kampagnen er virksomheder, som enten forhandler, forarbejder eller fremstiller økologiske fødevarer. Det betyder, at både detail- og engrosvirksomheder med og uden egen produktion, såvel som udvalgte landbrug med gårdbutik, kan få kontrolbesøg.

Kontrollen vil bygge dels på regnskabs- og dokumentkontrol, dels på laboratorieanalyser, der skal se efter nogle af de tilsætningsstoffer, som ikke er tilladte i økologiske fødevarer. Derudover besøger kontrollørerne detailhandelsbutikker for at vurdere om deres markedsføring og skiltning med økologiske varer er i overensstemmelse med reglerne og ikke vildleder forbrugerne. Eventuelle sanktioner kan strække sig fra vejledninger, over indskærpelser, påbud og forbud til administrative bøder. I grove tilfælde kan overtrædelser udløse politianmeldelser og at producenten mister sin autorisation.

Fødevarestyrelsen forventer at kunne offentliggøre resultatet af kampagnen i begyndelsen af 2011.

Kontakt
Projektleder Saoirse McKeever Eriksen, Fødevarestyrelsen, tlf. 33 95 62 12.

Læs mere her