Skikken med de varme hveder opstår helt tilbage i 1800-tallet, og denne nye opskrift er piftet op med sød marcipan
Skikken med at spise varme hveder Store Bededagsaften kan dokumenteres i midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre. Baggrunden er, at selve Store Bededag skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag. Bagerne skulle også have fri og kunne altså ikke bage brød på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne købe for at spise og eventuelt varme dagen efter.
Hvorfor holder vi Bededag
Idémanden bag Store Bededag er Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. Store Bededag var blot én ud af mange bededage. På bededagene bad præsterne i kirken for fred, dagene var bodsdage, og man fastede. Store Bededags helt korrekte navn var "ekstraordinær, almindelig bededag", og den blev indvarslet allerede aftenen før, ved ringning med kirkens største klokke, - stormklokken. Ringningen var signal til, at kroer m.v. skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt i kirke, som forordningen krævede.
Store Bededag hveder med marcipan
12 stk.
50 g smeltet smør
1/4 liter mælk
50 g gær
1 æg
1 spsk. vaniljesukker
1 tsk. salt
150 g revet Original Odense Marcipan
500 g hvedemel
Kom smeltet smør i en skål og tilsæt lidt af mælken, så det er lunkent. Rør gæren ud heri og tilsæt resten af mælken. Tilsæt æg, vaniljesukker, salt, marcipan og 2/3 del af melet og rør dejen godt sammen. Tilsæt resten af melet, lidt ad gangen, og ælt dejen igennem.
Lad dejen hæve 1 time og ælt den let igennem. Del dejen i 12 lige store stykker og tril til boller. Læg dem på en bageplade, gerne lidt tæt så de vokser sammen.
Sæt bradepanden med hvederne oven på en gryde med næsten kogende vand, så bliver de ekstra luftige og lad dem hæve 20 min.
Bag hvederne ved 200° C i 12-15 min., og afkøl en anelse inden servering. De kan også køles helt af, flækkes og ristes i ovnen eller på brødristeren.
Læs mere her
