Viser opslag med etiketten finanskrisen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten finanskrisen. Vis alle opslag

lørdag den 18. september 2010

Ny stor café på Gråbrødre Torv med billig morgenmad

- Der mangler et sted i city, hvor man kan gå hen og spise morgenmad på vej til arbejde eller holde et tidligt møde med en forretningsforbindelse. De få steder, der er i city, er enten for dyre eller åbner for sent, siger ejeren af en ny stor café på Gråbrødre Torv, Cihan Atici, om cafeens slagnummer: morgenmadstallerken til 59,- kr. allerede fra kl. 07.30.

Cihan Atici er også ejer af den kendte Café Kellerdirk på Frederiksberg, som han har drevet i ti år og den succesfulde Restaurant Carlton på Halmtorvet, og han tør godt åbne en ny stor café i City, mens regnen og finanskrisen rusker i Danmark:

- Jeg lader mig ikke afskrække af lidt hårdt vejr. Som man siger, så er der ikke noget, der hedder dårligt vejr, kun forkert påklædning; det gælder også økonomisk, siger Cihan Atici.

Cihan Atici var også med til at starte den velbesøgte Café Katz på hjørnet af FrederiksholmsKanal og Rådhustræde op. Men nu gælder det hjørnet af Kejsergade og Gråbrødre Torv, hvor Dansk Byggeri´s Hus tidligere lå:

- Jeg har været vild med de lokaler fra første gang jeg så dem, fortæller Cihan Atici om de store, smukke og stemningsfulde lokaler, hvis kælder udover måske et munkespøgelse eller to fra det fordums Gråbrødre Kloster, også rummer en ganske besynderlig historie:

I kælderen under G. lå i 1960 erne en hemmelig aflytningscentral, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste angiveligt aflyttede udenlandske ambassaders telekommunikation, der blandt andet udgik fra det nærliggende hovedpostkontor i Købmagergade. Sagen blev i Danmark kendt som Kejsergadesagen .

Oppe i køkkenregionerne hos G. er der ingen hemmeligheder: Her tilberedes klassiske retter fra cafékøkkenet med et ekstra tvist både til morgen, middag og aften. G. har også weekendbrunch og til skønne drinks til natteravnene.

Åbningstider: Hverdage kl. 7-22. Morgenmadsservering fra 07.30. Fredag og lørdag kl. 10-02. søndag kl. 10-22. Gråbrødre Torv/Kejsergade 2, st. tv. 1155 København K, tlf. 33 11 70 10, www.cafeg.dk

Læs mere her

E-shop med alt til vinkælderen midt i en krisetid

E-shop med alt til vinkælderen midt i en krisetid
Stigende efterspørgsel på internettet får vintagekeeping.com til at åbne ny web-butik

Danskerne er vilde med at handle på internettet, og de nyeste tal fra Dansk e-handelsanalyse viser, at e-handlen stadig er i vækst, også under finanskrisen. I 2. kvartal registrerede PBS 11 mio. betalinger eller 11,5% flere internethandler end samme kvartal sidste år.

Den stigende interesse for at handle over nettet, er også en af grundene til at Vintagekeeping.com nu lancerer en decideret e-shop.

Efterspørgslen er der, og det har længe været et stort ønske både for os og for vores kunder at lave en rigtig e-shop med tilbehør til vin og vinopbevaring, siger Kim Frederiksen fra Vintagekeeping.com Skandinaviens største udbyder af alt til vinopbevaring.

Vintagekeeping.com har specialiseret sig i vinkældre og udstyr til opbevaring af vin, både til private og professionelle. Fra starten har meget aktivitet og produktinformation været samlet omkring hjemmesiden, fordi firmaets kunder er spredt over hele Skandinavien.

Vi åbner en rigtig e-shop nu, fordi vi mener at tiden er moden til det. Systemerne og sikkerheden er helt i top, folks tillid til e-handel er blevet meget større, og samtidig er det især de mellemste og højeste indkomster, der lige nu står for den største stigning i e-handel. Og det kan vi også mærke på interessen, siger Kim Frederiksen, der desuden fortæller at shoppen naturligvis vil være e-mærket.

E-shoppen hos vintagekeeping.com åbnede i oktober måned, hvor man kan købe alt fra professionelle proptrækkere over danskdesignede vinkøleskabe til komplette vinkælderindretninger. Og som ved enhver anden butiksåbning vil der være masser af åbningstilbud.

Der vil være tilbud med op til 50% rabat, lover Kim Frederiksen fra Vintagekeeping.com.

For nærmere information om web-shoppen og Vintagekeeping A/S - kontakt venligst Kim Frederiksen eller Jan Sørensen på telefon 8687 0500 - www.vintagekeeping.com - www.shop.vintagekeeping.com

Læs mere her