Viser opslag med etiketten organisation. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten organisation. Vis alle opslag

lørdag den 17. marts 2012

Frisko fejrer sommertid med gratis is til danskerne

Endelig rammer foråret Danmark. Og det skal fejres! Igen i år vil Frisko og 7-Eleven i samarbejde dele 65.000 gratis is-nyheder ud til de forårshungrende danskere. Det sker når vinter bliver til sommertid, - nærmere bestemt på søndag den 25. marts fra klokken 12.00 i samtlige af landets 7-Eleven butikker.

60.000 gratis is blev revet væk, da Frisko og 7-Eleven sidste år i marts gik i samarbejde om at byde foråret velkommen. På søndag når urene stilles en time frem mod varmere tider, er der ekstra god grund til at smile. Her gentages succesen nemlig, nu med 65.000 gratis is-nyheder på køl under overskriften Frisko Sommertid.

- Hos Frisko har vi set frem til igen at kunne dele glæde og byde danskerne på nyhederne fra årets nye is-kort, siger Jakob S. Knudsen, der er salgsdirektør for Frisko.

Med i alt 65.000 is er det den største gratis uddeling af is i Friskos og 7-Elevens historie. Der vil blive uddelt gratis is fra alle landets 195 7-Eleven butikker herunder også alle Shell/7-Eleven, de nye 7-Eleven butikker på landets togstationer og fra 7-Eleven langs Kystbanen.

Ved 7-Eleven på Sankt Hans Torv og Gammeltorv i København, på Jomfru Ane Gade i Aalborg, Immervad i Aarhus og Vestergade i Odense er der skruet ekstra op for forårsstemningen. Her iscenesættes arealet udenfor 7-Eleven butikken nemlig som et sommerunivers med rullegræs, strandstole og parasoller. Her kan den gratis is nydes i de helt rigtige rammer sammen med venner og familie på en, forhåbentlig solskinsrig, første forårsdag.

Bæredygtighed på iskortet

Bæredygtighed er i højsædet på Friskos iskort 2012, der i større udvalg end nogensinde, tilbyder Fairtrade og Rainforest Alliance certificerede is. Begge organisationer sikrer fair arbejdsforhold under produktionen med respekt for miljøet, og det står højt på listen hos Frisko.

På søndag kan danskerne blandt andet sætte tænderne i den nye Magnum Infinity Chocolate & Caramel, der både er bæredygtig og en personlig favorit hos Jakob S. Knudsen, der igen i år trækker i den røde Frisko-uniform og deltager i den store uddelingsfest.
Frisko Sommertid starter søndag d. 25. marts kl. 12.00 og fortsætter så længe, der er gratis is på lager i landets 195 7-Eleven butikker. Der er indkaldt engageret og is-elskende personale til alle butikker, der sammen med friske medarbejdere fra Frisko vil sørge for, at der deles flittigt ud af de velsmagende nyheder. Når du ikke at få del i de 65.000 gratis is, er der halv pris på hele Friskos iskort i alle 7-Eleven resten af dagen.

De tre nyheder, som 7-Eleven og Frisko uddeler gratis i anledning af Frisko Sommertid, er: Magnum Infinity Chocolate & Caramel, Calippo Shots og Cornetto Enigma Cookie.

###

Fakta om de 10 nye Frisko is

Magnum Infinity Chocolate & Caramel
Intens mælkechokoladeis med karamel-sauce, dyppet i bæredygtig mørk chokolade og knuste kakaobønner. Den optimale smagsoplevelse for livsnydere, der kan glæde sig over den knasende chokolade fra Tanzania og dens mange glædesgivende egenskaber.

Magnum Gold
Vaniljeis med letsaltet karamel-sauce, dyppet i knasende gylden mælkechokolade. Den unikke smagskombination, falder i god smag hos mange danskere, der i protest har bragt denne cool og luksuriøse kending tilbage på iskortet.

Magnum Pistachio
Den klassiske vaniljeis, er skiftet ud med en cremet pistacie-is af bedste kvalitet, overtrukket af lækker bæredygtig mælkechokolade med stykker af pistacienødder. Et alternativt forslag til Magnum-mandel-elskere, der har mod på fornyelse med sprød smag og funky farve.

Cornetto Enigma Cookie
Sprød vaffel med is af vanilje med kagesmag, chokolade sauce og knuste cookies, alt sammen overtrukket af en dyb mørk chokolade. Et sikkert hit hos vaffel-is-elskere, med hang til søde sager og sprøde kombinationer.

Cornetto Enigma Vanilla & Chocolate
Sprød vaffel med ren vaniljeis og smagfuld chokolade sauce, drysset med stykker af ristede mandler. En klassisk isvaffel, der klæder enhver anledning.

Haribo Push Up
Den børnevenlige vaniljeis med jordbærsauce og vingummibamser, - en saftig frugtsmag for de mindste, der er let at gå til og som er sjov at spise. Et hit hos de mindste.

Calippo Shots
Forfriskende is-kugler med saftig jordbær-og citronsmag, der efter utallige forespørgsler er bragt tilbage på iskortet. Ideel til en varm sommerdag hos både voksne og børn, og så indeholder den bare 25 kalorier.

Funny Finger
Saftig limonadeis med sodavandssmag af jordbær, citron og lime. En sjov klassiker, der var at finde i lignende form i Frisko-sortimentet tilbage i 1980 erne. Nu er den tilbage, sjovere og bedre.

Ben & Jerry s Wich
Wich-isen er en Fairtrade-fristelse, der kombinerer vanilje- og chocoladechip is i midten af to uimodståelige chokoladecookies. En tilbagevendende nyhed, der har skabt stor begejstring blandt danskerne.

Ben & Jerry s Cookie Dough
Lækker vaniljeis med stykker af chokolade cookie- dej. En favorit blandt de mange Ben & Jerry s smagskombinationer, der netop er blevet Fairtrade-certificeret.

Læs mere her

mandag den 13. september 2010

mød Sticks'n'Sushi på Fiskens Dag

Rådhuspladsen i København danner rammen om Fiskens Dag lørdag den 11. september fra kl. 11-16, hvor du kan møde Sticks n Sushi og få en snak om fisk og bæredygtighed over sushi og varm suppe

Du kan møde Sticks n Sushi til Fiskens Dag på Rådhuspladsen på lørdag, hvor hele pladsen lugter lidt af fisk! Omgivet af fiskekasser, fisk og fiskere tilbyder Sticks n Sushi hosomaki-ruller og misosuppe, og du kan købe god øl til.

Sticks n Sushi deltager i Fiskens Dag for at være med til at sætte fokus på fisk og bæredygtighed et område, som vi har arbejdet med i organisationen siden 2008.

Vi plejer at sige, at vores fisk har mange slægtninge, for vores fisk er ikke udryddelsestruede. Alle vores leverandører er nøje udvalgte, så vi sikrer os, at vi med god samvittighed kan servere sushi.
Sticks n Sushi serverer og diskuterer fisk fra kl. 11 16.

Læs mere her

fredag den 10. september 2010

Kom til debatdag om sund og lækker hurtig-mad i Danmark

Hurtig-mad eller Fast Food er blevet et fast element på danske forbrugeres menukort. Flere og flere danskere vælger i en travl hverdag den nemme måltidsløsning enten fra supermarkedets kølediske, på den lokale restaurant eller på farten gennem landet i bil, tog eller fly. Men hvordan ser dagens udbud ud, og hvem gør brug af det

Fødevareminister Henrik Høegh sætter nu med en debatdag gang i en indsats for at få et større udbud af bedre, sundere og mere velsmagende hurtig-mad til en rimelig pris.

Målet er, at forbrugere, erhverv og myndigheder sammen kan sætte nye standarder for hurtig-maden og dermed gøre det nemmere at få et hurtig og lækkert aftenmåltid med god samvittighed også på en helt almindelig travl tirsdag aften, siger fødevareminister Henrik Høegh.

Fødevareministeren inviterer den 13. September 2010 til debatdag om fremtidens politik på hurtig-madsområdet, hvor en lang række aktører, virksomheder, organisationer og interessenter er inviteret til at komme med deres bud på, hvordan vi kan sætte nye standarder for maden på farten i Danmark.

Pressen er velkommen til arrangementet.

En forbrugerindragende kampagne skal i efteråret indsamle forbrugernes input til fremtidens hurtig-mad, hvorefter fødevareministeren, med input fra debatdagen og fra forbrugerne, vil tage nye initiativer på området.

Debatdagen afholdes:
Mandag den 13. september 2010 kl. 10 16.
På Restaurant Ketchup i Tivoli
(hovedindgangen til Tivoli)
Vesterbrogade 3
1630 København V

For tilmelding:
Fuldmægtig Louise Stenstrup, 33 92 34 87

For kontakt til fødevareministeren:
Pressesekretær Thor Seierø: 2091 5901

Læs mere her

mandag den 6. september 2010

Øllets Dag i Odense 2010

For første gang i Odense bliver der afholdt Øllets Dag med gratis smagsprøver fra en række af fynske bryggerier. Arrangement har gentagende gange været afholdt andre steder i landet, ikke i Odense, men nu er det lykkedes at få det stablet på benene, ved hjælp Danske Ølentusiaster - afdeling Odense, flere af de fynske bryggerier, Udvikling Odense og ikke mindst de medvirkende barer, caféer og butikker.

Selve arrangementet beskrives således:

Øllets Dag 2010 i Odense.

Lørdag d. 4. september kl. 11-15 holdes der Øllets Dag i Odense.
Her bliver er der gratis smagsprøver på det gode øl, og der tages en snak med de besøgene af fynske bryggeriet, butikker, og frivillige fra Danske Ølentusiaster.
De er fordelt her:
Flakhaven ved Odense Rådhus
Bryggeriet Flakhaven
Bryg-Selv.dk

Slotsgade ved Vinens Verden
Coisbo Bryghus
Rise Bryghus
Ørbæk Bryggeri
Udvalgte øl fra butikken

Brandts Klædefabrik ved Cafe Biografen
Albani
Stensbogaard Bryghus

Vestergade ved H.J. Hansen
Indslev Bryggeri
Bryggeriet Refsvindinge
Udvalgte øl fra butikken

Vestergade i SuperBrugsen
Udvalgte øl fra butikken

Vintapperstræde ved Christian4tal
Midtfyns Bryghus

Rosengårdcentret hos Kvickly xtra (udenfor kort)
Udvalgte øl fra butikken

Danske Ølentusiaster blev stiftet for 12 år siden på:
Carlsens Kvarter
Se hvor og hvorfor Danske Ølentusiaster blev stiftet
Køb det gode øl

Arrangementet følges op af flere caféer, restauranter, butikker m.fl. der har specielle tilbud til dagens gæster.
Carlsens Kvarter dækker op i bedste musuemstil fra hvordan grundlæggerne sad under stiftelsen af Danske Ølentusiaster for 12 år siden. Og får at trækker kunder til gives der en form for rabat eller lignende på noget af deres gode øl.
Lignende tilbud forventes på Chr.4tal og Cafe Biografen. Og der er masser af gode øl tilbud i de øvrige butikker.

Baggrundsviden:
Øllets Dag er en helt speciel dag for ølelskere over det ganske land. Øllets Dag er markeringen af stiftelsen af Danske Ølentusiaster den 5. september for 12 år siden.
I 2005 flyttede afholdelse af dagen til den første lørdag i september, fordi det på andre ugedage kan være svært at fejre dagen på behørig vis.

Normalt er Øllets Dag den dag, hvor regionerne uddeler Den Regionale Ølpris , til:
En person eller virksomhed i regionen, der har gjort en ekstraordinær indsats
for at vise mangfoldigheden i øllets verden.
På Fyn blev denne pris ekstraordinært uddelt til Refsvindenge Bryggeri på dets 125 års jubilæumsdag, som jo også kan siges at have gjort deres for at vi kan fejre dagen med lanceringen af Ale nr. 16 i 1995.

Danske Ølentusiaster som står bag har også et tilbud på dagen, udover de mange arrangementer rundt om i landet. Ved indmeldelse i foreningen på selve Øllets dag gives der 50,- kr. i rabat. Indmeldelse kan sker på www.ale.dk eller på udvaldte steder/repræsentanter fra foreningen på dagen.

Danske Ølentusiaster er en uafhængig og landsdækkende interesse- og forbrugerorganisation for ølinteresserede. Foreningen har over 9000 medlemmer fordelt på 53 lokalafdelinger. I Lokalafdeling Odense er der i øjeblikket næsten 400 medlemmer. Vi arbejder for et mangfoldigt udbud af bryggerier, øl og øltyper, oplyser og skaber debat om øl, støtter og stimulerer håndbrygning og dansk bryggekunst, sikrer en respektfuld behandling af øllet, samt varetager forbrugernes interesser.

Læs mere her

Årets høst fra Fejø i Nyhavn fra lørdag

I går var der mulighed for at smage de første eksemplarer af årets høst af frugt fra Fejø ved Lolland. Og det gjorde københavnerne i den grad. I løbet af søndag den 29. august, hvor Irma solgte Fejø-æbler til 1 kr. stykket, blev der købt cirka 200.000 æbler på denne ene dag.

Men på lørdag den 4. september kl. 10 kommer båden den såkaldte pæreskude - med nye forsyninger af årets høst fra Fejø. Herfra kommer noget af den bedste frugt, fordi det omgivende hav sikrer kernefrugten de ideelle vækstbetingelser, og giver frugt med masser af smag.

Som den eneste supermarkedskæde sælger Irma Fejø-frugterne. Og Irma piger vil på Strøget og i Nyhavn lørdag og søndag klokken 12-17 give gratis smagsprøver på Fejø-frugterne

Fra pæreskuderne uddeler fejbattingerne (som øboerne hedder) gratis smagsprøver til københavnerne og giver dem samtidig mulighed for at købe poser og kasser med både blommer, pærer og æbler med hjem.

Overskuddet fra salget i Nyhavn går til Fejøs mange foreninger og frivillige organisationer. Derfor er det også frivillige kræfter fra Fejø der tager med ind og sælger frugten i Nyhavn.

Frisk Fejø Frugt er kendt for årligt at sejle frisk frugt fra Fejø til København i øens gamle pæreskuder. Traditionen med at sejle frisk frugt til København startede omkring 1930′erne, hvor købmand Johannes Jørgensen fra Vesterby, Fejø, opkøbte frugt på øen og sejlede det til København.

Københavns overborgmester Frank Jensen og anden viceborgmester Hanne Møller i Lolland Kommune vil åbne salget. Fejø Syngepiger optræder på sædvanlig frejdig vis på kajen. Hele ugen fra den 4. til 12. september er der gratis smagsprøver på Frisk Fejø Frugt og salg af frugt fra pæreskuderne ved kajen i Nyhavn samt fra Irmas butikker.

Yderligere information: Varechef Steen Haubjerg, Irma, 4386 3898

Læs mere her