Viser opslag med etiketten Forbrugerrådet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forbrugerrådet. Vis alle opslag

søndag den 12. september 2010

Coop sætter sig på 62 ud af 90 Nøglehulspladser

Hvilke dagligvarebutikker i Danmark gør det nemmest for kunderne at vælge sundere

Det var spørgsmålet fra Fødevarestyrelsen i forbindelse med kampagnen for Danmarks nye officielle ernæringsmærke, Nøglehullet. I 9 regioner er 10 forskellige butikker nu blevet nomineret. Ud af de 90 nominerede butikker er ikke færre end 62 fra Coop.

SuperBrugsen har 27 nomineringer, Kvickly har 25, Irma 5, Fakta 3 og Dagli´Brugsen 2.

Nu skal de 6 dommere så vælge 1 vinder i hver af de 9 regioner. Hvem det bliver afsløres 3. marts. Fødevareminister Henrik Høegh vil så overrække diplomer til de 9 vindere.

De 6 dommere er: Sundhedsguruen Chris MacDonald, sundhedseksperten Christian Bitz, lektor Mogens Bjerre, CBS, direktør Rasmus Kjeldahl, Forbrugerrådet, Birgitte Escherich, Kostkompagniet, og madskribent Anne Larsen.

Læs mere her

onsdag den 8. september 2010

Dansk fødevaresikkerhed er i top

Ny canadisk rapport placerer Danmark som nummer et ud af 17 lande, der har fået deres fødevaresikkerhed kigget efter i sømmene. Frankrig og Italien ligger i bund.

Fødevaresikkerheden i Danmark er blandt de bedste i verden. I hvert fald hvis man skal tro en canadisk rapport, der har undersøgt 17 landes fødevaresikkerhed. Danmark ligger nummer et, mens Sverige ligger nummer 11, Tyskland nummer 14, og Italien og Frankrig opnår en fælles bundprop-placering.

- Det er et flot resultat, som vi kan være stolte af. Det viser, at det tætte samarbejde mellem myndighederne og fødevarebranchen omkring eksempelvis salmonella-planerne har båret frugt, siger Jens Munk Ebbesen, som er direktør i Fødevaresikkerhed hos Landbrug & Fødevarer.

Ikke hvile på laurbærrene
Forbrugerrådet fremhæver, at der trods den fine topplacering dog stadig er plads til forbedringer:

- Dansk fødevaresikkerhed ligger generelt højt. Men for topplaceringen spiller det en rolle, at fødevaresikkerheden helt klart er ringere i udlandet, siger Camilla Udsen, som er fødevarepolitisk medarbejder ved Forbrugerrådet, til 24timer den 1. juli.

Jens Munk Ebbesen mener da også, at Danmark kan blive bedre:

- Vi kan selvfølgelig altid blive bedre. Og det arbejder vi på hver dag, hvor vi kæmper for at nedsætte forbrugernes risiko for at få for eksempel Salmonella, Campylobacter og Listeria.

Læs mere her