Danske æg sejrer i europæisk salmonellasag

Danmark opnåede i dag særstatus i EU og kan fra 1. juli 2012 afvise udenlandske æg med salmonella ved grænsen.

Det blev resultatet efter, at en afstemning i EU satte et afgørende punktum for den danske ansøgning om særstatus i EU for salmonella i konsumæg. Det ligger nu fast, at Danmark fra 1. juli 2012 kan stille krav om, at importerede konsumæg skal være fri for salmonella.

Jeg er meget tilfreds med, at den store indsats, som branchen og fødevaremyndighederne har lagt i at få salmonella under kontrol, nu er blevet anerkendt i EU. Det er en stor sejr for forbrugerne, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Danmark bliver hermed det første land, som har fået imødekommet en ansøgning om særstatus.

Vi troede, vi var i mål i 2009. Men enkelte medlemslande valgte dengang at spænde ben for processen og blokerede for en vedtagelse af den danske ansøgning. Vi har knoklet og nu er den sidste forhindring ryddet af vejen , siger Mette Gjerskov.

For de danske forbrugere vil den nye særstatus på æg betyde, at forbrugerne allerede fra 1. juli 2012 kan forvente, at alle konsumæg på markedet opfylder de samme høje krav om salmonellafrihed. Med særstatus kan Danmark nemlig stille krav til forekomsten af salmonella i konsumæg, som indføres fra andre lande.

Fakta:
Danmark søgte i september 2007 om særstatus for salmonella i konsumæg.

Danmark har længe opfyldt betingelserne for at opnå særstatus for konsumæg. Og Kommissionen har nu anerkendt, at kontrolprogrammet lever op til kravene. Vi ligger under 2 pct., som er den acceptable grænse for salmonella i besætningerne.

Den danske særstatus dækker alle typer salmonella. I EU er der regler for, at de to mest udbredte typer salmonella i æg, nemlig Salmonella Typhimurium og Salmonella Enteritidis, ikke må være i æg. Den danske særstatus dækker således bredere.

Med særstatus kan Danmark stille krav om, at leverandører af udenlandske æg skal certificere fravær af salmonella før de eksporterer konsumæg til Danmark.

Yderligere oplysninger
Annette Perge, Specialkonsulent Fødevarestyrelsen tlf.: 72 27 65 92

For kontakt til fødevareministeren
Pressesekretær Allan Jørgensen tlf.: 20 91 59 01

Læs mere her

1,5 mio. kr. fra EU til fiskespiseri

Nu skal der kunne købes sund fisk i forlystelsesparker, i gadekøkkener, på de nordjyske turistattraktioner og sågar under transporten dertil. Aalborg Universitet har efter indstilling fra vækstforum i Nordjylland fået 1,5 mio. kr. fra EU s Regionalfond til projektet Nordjyske Fisk med Oplevelse

Projektet Nordjyske Fisk med Oplevelse vil forbedre rammerne og styrke væksten for små og mellemstore virksomheder, der arbejder med fisk.

Aalborg Universitet, lektor Anna Marie Fisker:

- Vi vil give det nordjyske fiskerierhverv mulighed for at mødes med designere, forskere, kokke og ernæringseksperter, så de i fællesskab kan specialisere sig og lave radikal innovation inden for markedsføring, markeds- og produktudvikling af fiskeprodukter.

På trods af kostanbefalinger om at spise fisk og fiskepålæg flere gange om ugen, er det i dag de færreste steder, at det er muligt at købe et let, billigt, hurtigt og sundt måltid med fisk. Nordjyske Fisk med Oplevelse vil derfor arbejde på at finde frem til fiskeretter, der både kan spises på gaden, og som er nemme og hurtige at tage med.

Deltagerne i projektet skal gennem workshops- og seminarer finde frem til uudnyttede markeder inden for blandt andet nordjyske turistattraktioner, gadekøkkener men ønskeligt også i dansk togservice og stationskiosker og fødevareservice under sejltransport.

Projektet skal medvirke til at sikre en stærk og samlet nordjysk fødevareklynge ved strategisk og erhvervsorienteret at investere i ny forskningsbaseret viden inden for design, gastromi og oplevelser.

Kontakt:
Erhvervs- og Byggestyrelsen, specialkonsulent Lone Rosen, tlf. 3546 6426
Aalborg Universitet, Projektleder Anna Maria Fisker, tlf. 9940 9911

Læs mere her

Sødt uden sukker

Det er lige så sødt som sukker, det giver ikke huller i tænderne, det påvirker ikke blodsukkeret og det indeholder overhovedet ingen kalorier. Produktet hedder Multisød, og det er en ny revolutionerende sukkererstatning, som netop er kommet på gaden.

Hører du til dem, der ikke kan undvære det søde i kaffen eller teen, men som tager på bare ved at kigge på en basse Så er der godt nyt til dig, for Multisød er en ny, revolutionerende sukkererstatning, der ikke feder, da det er helt uden kalorier. Derfor er det også velegnet for diabetikere.

Fra naturen uden tilsætning
Alternativerne til sukker har indtil nu været kunstige eller kalorieholdige. Multisød er ingen af delene. Det er et 100% naturligt produkt, der bl.a. findes i majs og pærer, og som bliver fremstillet ved en naturlig gæringsproces ligesom vin og ost. Det indeholder ingen tilsætningsstoffer, konsistensen
er den samme som sukker, og det har en ren, naturlig, sød smag.

Både til mad, kager og kaffebord
Multisød kan bruges overalt, hvor man normalt bruger almindeligt sukker: På frugt- og morgengrød, i te og kaffe, i shakes, smoothies, kager, hjemmelavede desserter m.m. Desuden er Multisød varmestabilt, hvorfor det også kan bruges i alle andre former for madlavning. For nogle år siden blev et lignende produkt introduceret på det amerikanske marked med stor succes. En positiv rapport fra EU s Videnskabelige Komité for Levnedsmidler åbnede op for brugen i Europa, og nu er Multisød tilgængelig for den danske forbruger.

Multisød kan fås i SuperBest, på www.vægtkonsulenterne.dk og på www.torvet.dk

TEKNISK INFO
Multisød er et 100% naturligt produkt, som fremstilles af majs ved en naturlig gæringsproces (ligesom vin og ost), hvor man bruger druesukker (glukose) som råstof. Det indeholder ingen tilsætningsstoffer og har en ren og naturlig, sød smag. Det er en sukkeralkohol (polyol) og er i familie med bl.a. maltitol, xylitol og sorbitol. Sukker-alkoholer optages normalt ikke så godt i tarmsystemet og kan virke afførende, hvis man indtager større mængder, men Multisød har ikke de samme kontante virkninger.

Læs mere her

Dansk nitrit-sejr i EU

Med miljøgarantien i hånden er det lykkedes fødevareminister Henrik Høegh at få forlænget den særregel, som gør det muligt at fastholde skrappere danske krav til brugen af stoffet nitrit i skinker og pølser på det danske marked. De gælder nu til 2015.

EU har dermed tilladt Danmark at gå enegang og fastholde kravene om, at fødevarer på det danske marked kun må have det nitritindhold, der er absolut nødvendigt af hensyn til konserveringen og dermed fødevaresikkerheden.

Fødevareminister Henrik Høegh kalder EU Kommissionens beslutning en sejr for forbrugerne i Danmark og danske fødevares omdømme.

Det er en stor tilfredsstillelse, at vi har formået at få Kommissionen til at anerkende, at den risiko for dannelse af kræftfremkaldende nitrosaminer, der er ved brugen af nitrit i fødevarer, er så veldokumenteret, at Danmark kan sætte sit eget loft over indholdet af nitrit i kødvarer, siger fødevareminister Henrik Høegh.

SCF, den videnskabelige komité for Levnedsmider i EU, har flere gange fastslået, at nitrit kan omdannes til kræftfremkaldende nitrosaminer i fødevarer. Derfor har jeg haft et ønske om, at vi fortsat kan begrænse indholdet af nitrit til det, der er absolut nødvendigt for at undgå tilfælde af pølseforgiftning i Danmark , siger fødevareminister Henrik Høegh.

EU-kommissionen har accepteret, at Danmark frem til 2015 kan fastholde, at alle kødprodukter, der markedsføres i Danmark, skal have et nitritindhold væsentlig lavere end det niveau, der tillades i andre EU-lande.

Desuden skal EU-Kommissionen indenfor 5 år se på, om man kan nedsætte de grænseværdier for nitrit, der er gældende i resten af EU. Det betyder, at Danmark går foran for at begrænse brugen af nitrit som tilsætningsstof i hele EU.

Fakta

- om de danske særregler
Da EU i 1995 vedtog et direktiv med regler for nitrit i kødprodukter var de tilladte mængder langt højere end de gældende danske regler, som allerede havde været gældende i mange år. Ved hjælp af Miljøgarantien i EU-traktaten forsøgte Danmark at opretholde de gældende danske regler. Det blev afvist af Kommissionen, men sagen endte ved EF-domstolen, hvor Danmark vandt. Efter dommen ændrede man EU reglerne i retning af de danske, men uden til fulde at følge de videnskabelige anbefalinger for brugen af nitrit, som Danmark retter sig efter. Det var ikke tilfredsstillende for Danmark, der nu for anden gang har fået midlertidige tilladelser til at opretholde nationale særregler.

- om nitrit:
Nitrit er som alle andre tilsætningsstoffer reguleret i EU. Tilsætningsstoffer kan godkendes hvis de er sundhedsmæssig forsvarlige, har en teknologisk begrundelse og ikke vildleder forbrugeren. Grænseværdier og anvendelsesområde fastsættes ved godkendelse. De danske regler for brugen af nitrit lever op til EU's krav til tilsætningsstoffer. Nitrit tilsættes eksempelvis spegepølser, rullepølse, skinker for at konservere produkterne ved at holde farlige bakterier ude. Det drejer sig primært om den farlige botulisme bakterie, der forårsager pølseforgiftning. Når det er vigtigt at bruge de mindst mulige mængder nitrit til konservering, er det fordi nitrit kan omdannes til sundhedsskadelige nitrosaminer, som er kræftfremkaldende stoffer, der af både DTU, Fødevareinstituttet og SCF, den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i EU, er vurderet at udgøre en væsentlig sundhedsrisiko.

Læs mere her

Ny rekord for dansk øko-mælk

De danske mejerier indvejede i 2009 mere mælk end nogensinde. Den danske økologiske mælkeproduktion overgås kun af Tyskland.

Den økologiske mælkeproduktion nåede i 2009 en rekordhøj indvejning på 453 mio. kg. Det svarer til en stigning på 5 pct. Den økologiske mælkemængde udgjorde 9,6 pct. af den samlede danske mælkeproduktion, mens den tyske andel til sammenligning var knap 2 pct., viser en analyse fra Landbrug & Fødevarer.

- Stigningen i mælkeproduktionen viser, at de 400 økologiske mælkeproducenter har formået at udvikle og effektivisere deres bedrifter til trods for, at de også har været ramt af den økonomiske krise i 2009. Samtidig er mejerierne parate til at levere de økologiske mejeriprodukter, som forbrugerne efterspørger, siger konsulent Ejvind Pedersen i Landbrug & Fødevarer.

Hver tredje liter mælk der sælges i Danmark er økologisk. Det betyder, at en stor del af den mælk, der indvejes på mejerierne, går til netop konsummælk. Med en øko-andel på 35 pct. er Danmark det land i verden, hvor forbrugerne køber mest økologisk konsummælk. Økologisk smør, ost og syrnede produkter m.v. bliver i høj grad også efterspurgt af de danske forbrugere.

Den økologiske mælkeproduktion er dog betydelig større end det, der kan afsættes på det danske hjemmemarked, og eksport er derfor nødvendigt for at sælge den økologiske mælkemængde som økologisk. Særligt Tyskland er et vigtigt eksportmarked.

De økologiske mælkeproducenter kan glæde sig over optimisme på det tyske marked ovenpå en afmatning i 2009. En tysk GfK-analyse viser, at afsætningen af økologisk mælk i de første måneder af 2010 er steget med 5 pct. i forhold til året før.

- Det er selvfølgelig gode nyheder for de danske mejerier, men der er rigtig hård konkurrence med bl.a. Østrig på dette nærmarked mod syd, understreger Ejvind Pedersen.

Top-6 Økologisk mælkeproduktion i EU i 2009.

Tyskland - 520 Mio. kg
Danmark - 453 Mio. kg
Storbritannien* - 405 Mio. kg
Østrig - 357 Mio. kg
Frankrig - 262 Mio. kg
Sverige* - 220 Mio. kg

*Foreløbige tal
Kilde: Mælkeudvalget og nationale statistikker

Læs mere her

GDA - Generelt Dårlige Anbefalinger

Europa-Parlamentet har i går vedtaget, at GDA-mærket skal være obligatorisk på alle fødevarer i EU. Det er en trist dag for sundheden, for mærket forvirrer mere end det gavner, mener Landbrug & Fødevarer.

I EU har parlamentarikerne valgt, at GDA, guidelines daily amount, fremover skal være den foretrukne måde at hjælpe forbrugerne med at træffe et sundt valg af fødevarer. Det betyder en obligatorisk angivelse af en række næringsstoffer angivet pr. portion. Men mærket har den modsatte effekt, da befolkningens viden om mad, kost og ernæring bliver mindre med mærkningen. Det kan få negative konsekvenser for, hvad reelt folk spiser.

Portionsstørrelserne i GDA mærkningsordningen er fiktivt fastlagt, og de giver derfor ingen brugbar vejledning om, hvordan man opnår en sund og balanceret kost. Fx fremstår sukkerfri læskedrikke og sukkerholdige morgenmadsprodukter som sundere end frugt og mælk. Det er generelt dårlige anbefalinger.

- Der er tale om vildledning af forbrugerne. Den almindelige opfattelse af, hvad der er sundt og fornuftigt at spise får med GDA et alvorligt skud for boven og forbrugerne bliver tabere i denne sag. Frugt og grønt og landbrugsprodukter med naturligt indhold af vigtige næringsstoffer, bliver tabere med GDA mærkningsordningen, siger Susanne Kofoed, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.

Læs mere her

Madskoler gør børn mindre kræsne og giver dem lyst til at gå i køkkenet

1.300 børn vil i en uge af deres sommerferie lære mere om, hvordan de laver lækker, sund og varieret mad, hvor fødevarerne kommer fra og hvorfor det er vigtigt at dyrke daglig motion. Der bliver også tid til at lege, tage på gårdbesøg og tilberede mad til et festligt forældrearrangement. Bedst af alt er, at erfaringer fra tidligere år viser, at børnene tager de gode vaner med hjem i familiens køkken.

Børn fortrinsvis i alderen otte til 12 år - vil i løbet af en uge af deres sommerferie prøve kræfter med at tilberede både morgenmad, frokost, mellemmåltider og aftensmad. Det foregår på Madskolerne, der arrangeres af Landbrug & Fødevarer og 4H. På Madskolerne lærer børnene, hvor maden kommer fra og hvordan de laver mad fra bunden. De bliver præsenteret for råvarer de ikke har smagt før, ligesom der også er introduktion til sammenhængen mellem kost og motion.

Børnene lærer, hvor maden kommer fra og hvordan man laver mad fra bunden. De bliver præsenteret for mange forskellige smagsoplevelser kombineret med et indblik i sammenhængen mellem kost og motion og en idé om, at det sunde valg ikke er kedeligt.

Erfaringer fra sidste års madskoler viser, at 75 pct. af de deltagende børn laver mere mad derhjemme efter at de har deltaget på Madskolen, ligesom 71 pct. svarer ja til, at de har smagt på nye fødevarer på Madskolen. Målet med Madskolerne er at give børnene mere lyst til at lave mad.

- Svarprocenterne fra sidste år viser tydeligt, at Madskolerne bidrager til at øge lysten til at lave mad og afhjælpe kræsenhed hos børnene. Oven i købet fortæller over 99 pct. af forældrene i en evaluering, at de har haft rigtig god eller god erfaring med, at have et barn på Madskole, forklarer Line Damsgaard, som er koordinator for Madskolerne.

Seks af sommerens Madskoler er etniske og her tager madlavningen så vidt muligt udspring i børnenes kulturelle baggrund, ligesom der tages hensyn til kulturelle kostregler, f.eks. at kød skal være halal-slagtet. Herudover er tre af Madskolerne for unge i alderen 13-15 år.

Der er 300 frivillige voksne som hjælper børnene med at lave mad på de 73 deltagende skoler.

Det er muligt at hente pressebilleder og at finde Madskoler på www.madskoler.dk, men du er også velkommen til selv at besøge en madskole. Kontakt da venligst Line Damsgaard.

Yderligere oplysninger: Landbrug & Fødevarer, Line Damsgaard, Madskolekoordinator, tlf.: 33 39 40 87, mobil: 27 24 56 22

Sponsorer på madskolerne er: Andelsfonden, Arla, Bornholms Andelsmejeri, BornPoultry, Danish Crown, Dansk Akvakultur, Dansk Gartneri / GAU, Det Danske Fjerkræraad, EU og Fødevareministeriet, Fællesfonden, Fonden for økologisk landbrug, Landbrugets Hudefond, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Nordea-fonden, Nuance, Rose Poultry

Læs mere her

Dansk forslag om ny mærkning af energidrikke

På et møde i Bruxelles tirsdag foreslår Danmark, at der på EU-niveau skal indføres udvidet krav til advarselsmærkning af energidrikke. Flere lande forventes at bakke op om forslaget.

Det seneste år har det været tilladt at sælge koffeinholdige energidrikke i danske butikker. Det er allerede et krav, at emballagen skal mærkes med, at energidrikkene har et højt indhold af koffein. Trods advarselsmærkningen har pædagoger på nogle skoler og fritidsklubber berettet, at børnene har et uforholdsmæssigt højt forbrug. Derfor stiller fødevareminister Henrik Høegh nu på EU-plan forslag om at skærpe mærkningen, så børn og forældre kan blive bedre oplyst om koffeinindholdet.
Vi vil gerne have, at det bliver tydeligere oplyst på energidrikkene, hvor meget koffein børn, unge og gravide bør indtage, og vi vil gerne have hele EU med på mærkningen, så vi kan nå ud til alle forbrugerne , siger fødevareminister Henrik Høegh.

Fakta
Danmark fremsætter et officielt forslag om ændringer i den eksisterende advarselsmærkning i EU lovgivningen. Forslaget fremsættes i forbindelse med de igangværende EU forhandlinger om en ny mærkningsforordning. Forslaget fremsættes tirsdag den 7. september 2010.
Danmark luftede forslaget allerede i juli hvor flere lande tilkendegav, at de delte Danmarks bekymringer vedrørende koffein.
Advarselsmærkningen på drikkevarer foreslås at blive følgende:
Højt koffeinindhold. Voksne max 50cl om dagen. Unge max 25cl om dagen. Bør ikke indtages af børn under 10 år og gravide .

Fødevarestyrelsen sendte i foråret informationsmateriale om energidrikke ud til lærere og pædagogmedhjælpere på 3000 skoler og fritidsklubber.

Læs mere her

Øko-vinen flyder

Danskerne har for alvor fået smag for de økologiske druer. I detailhandlen er salget af økologisk vin, hedvin, øl og cider er på bare et år steget 35 pct.

Det er ikke længere kun kødet, grøntsagerne og mejeriprodukterne, der skal være økologiske, når danskerne sætter sig til middagsbordet. Også de alkoholiske drikke stilles der skrappe krav til. Ifølge Danmarks Statistik kan detailhandlen fremvise en stigning i salget af økologisk vin, hedvin, øl og cider fra 2008 til 2009 på hele 35 pct. Det skriver Landbrug & Fødevarers magasin FoodCulture i sin netversion.

- Der er her tale om en varegruppe, som er steget enormt i forhold til den generelle vækst for økologiske varer, som sidste år var på fem procent, siger Kirsten Lund Jensen, teamleder for Økologi, Landbrug & Fødevarer.

I den danske detailhandel kender man udmærket til den stigende efterspørgsel for særligt de økologiske vine.

- For femten år siden havde vi kun en økologisk vin i butikken. I dag har vi 30 ud af et samlet sortiment på over 300 vine. Økovinen står for ca. syv en halv procent af vores samlede vinsalg, siger Søren Grønbæk, som er vareplanlægger hos supermarkedskæden Irma.

Kludder i navnet
Midt i succesen er der dog lidt malurt i bægeret, idet økologisk vin ikke må markedsføres med økomærket. Det skyldes, at man endnu ikke er nået til enighed i EU om det endelige navn. Indtil der kommer en afgørelse må vinen kun markedsføres som produceret af økologiske druer , hvilket ærgrer Kirsten Lund Jensen.

- Det er rigtig ærgerligt, at kommissionen ikke har formået at lande forhandlingerne, så vi kunne få et regelsæt for økologisk vin på plads. Som det er nu, må man kun reklamere med, at vinen er lavet af økologiske druer, og man må ikke sætte et økologisk mærke på. Vi har i Danmark en vinproducent, som har ventet i 11 år på at få lov at sætte Ø-mærket på sin egen vin. Vi har også importører, der længe har ventet på at kunne markedsføre vin som økologisk, og det er urimeligt, at der nu skal gå endnu flere år, før der findes en løsning, siger hun.

Læs mere på foodculture.dk

Læs mere her

Ny teknologi mod bakterier

De farlige listeriabakterier frustrerer stadig landets forskere, som satser på, at software, der f.eks. kan overvåge fødevarer i køleskabet, kan være med til at redde liv.

Danmark har europarekord i antal listeriainfektioner pr. indbygger, uden at man ved hvorfor. I 2008 var der 51 tilfælde. Det tal blev næsten fordoblet til 97 i 2009. Foreløbige data fra Statens Serum Institut, SSI, tyder dog på, at antallet af tilfælde atter vil falde i 2010. Hidtil er der kun registeret 26 tilfælde.

- Det er utrolig vanskeligt at finde kilden til smitten. Man formoder, at det i de fleste tilfælde kommer fra kødpålæg, røget fisk og bløde oste, men præcis hvor, hvordan og hvornår bakterien opstår, ved man ikke. Derfor er der behov for gå nye veje, siger seniorrådgiver Jens Kirk Andersen, DTUs Fødevareinstitut, til Foodculture.dk.

På Fødevareinstituttet har man netop afholdt en workshop om matematiske modeller og software, der kan bruges til at forudsige vækst, overlevelse og drab af listeria.

- Det er computermodeller, der i fremtiden skal bruges til risikovurdering og risikohåndtering for at nedbringe antallet af infektioner. Helt konkret betyder det, at ens eget køleskab f.eks. selv vil kunne overvåge ens fødevarer, siger Jens Kirk Andersen.

Svær at blive klog på
Listeriabakterier kan give alvorlige symptomer som blodforgiftning og meningitis, og dødeligheden er høj, op til 30 pct., især blandt ældre med svækket immunforsvar.

- Der kan gå fra nogle dage til to måneder, fra man har fået bakterien ind i kroppen, til infektionen bryder ud. Og da de færreste kan huske, hvad de spiste for to måneder siden, er det ikke let at finde kilden til infektionerne, siger Jens Kirk Andersen.

Han mener, at forkert og lemfældig håndtering og opbevaring af fødevarer formentlig udgør en af de væsentligste kilder til de mange listeriainfektioner. Hos Landbrug & Fødevarer deler man den opfattelse.

- Vi ved, at bakterierne kan udvikle sig i køleskabstemperaturer og under vakuum. Derfor er det vigtigt, at man kasserer fødevarer, som har overskredet holdbarhedsdatoen, siger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Hanne Castenschiold.

Man kan gøre meget selv
Der er intet i myndighedernes kontrol af danske fødevarer som indikerer, at EU´s grænseværdier for, hvor mange listeriabaktierer fødevarer må indeholde, er overskredet.

- Vi ved, at forkert håndtering af fødevarer kan have katastrofale følger. Derfor anbefaler vi, at man træffer en række simple forholdsregler, bl.a. at man sørger for, at kødet kommer hurtigt hjem og på køl efter indkøb, at køleskabstemperaturen ikke overstiger +5 grader, og at køleskabet er rent, siger Hanne Castenschiold.

Læs mere her

Jungle-urt giver vidundersødemiddel

Den brasilianske plante stevia er verdens sødeste den smager bedre end sukker og er helt kaloriefri. WHO har godkendt stevia for længe siden, men EU-kommisionen tøver stadig

Stevia-planten indeholder søde-stoffet steviosid, som er flere hundrede gange sødere end sukker, uden kalorier og fuldstændig ufarligt for kroppen. Desuden har stoffet vist sig at være helt uden bivirkninger. Men vi europæere må vente på det gavnlige, naturlige sødemiddel lidt endnu.

Gammel indiansk medicinplante
Steviosid er blevet brugt som sødemiddel i store dele af verden siden dets opdagelse for 100 år siden. WHO godkendte det for år tilbage, og talrige videnskabelige undersøgelser viser, at stoffet er gavnligt og uden bivirkninger. Alligevel har en godkendelse fra EU-kommissionen ladet vente på sig, men der er måske håb forude, mener lektor, PhD. Per Bendix Jeppesen fra Århus Universitet.

Han leder en forskergruppe, der har undersøgt Stevia-plantens egenskaber de sidste 10 år. Det var et besøg i Amazonas-junglen hos en indianerstamme, som pga. en genfejl har en forhøjet forekomst af type 2 diabetes, der gjorde Per Bendix Jeppesen opmærksom på den brasilianske urt. Indianerne holdt nemlig diabetessymptomerne nede ved at drikke the brygget på Stevia-planten hver dag. Jeppesens undersøgelser viser blandt andet, at steviosid reducerer blodsukkeret, har en positiv effekt på kolesteroltallet og sænker blodtrykket. Dermed kan stoffet muligvis afhjælpe mange af de bivirkninger, som diabetespatienter lider af.

Godkendt i Frankrig og USA
Steviosid er allerede godkendt til fødevarer i Frankrig og Schweiz, men mangler altså EU-kommissionens blå stempel for at kunne komme ud i resten af Europa. I USA er produktet ligeledes godkendt, og virksomheder som Coca Cola og Pepsi har allerede taget patent på flere anvendelser samt navne til det naturlige sødestof. På baggrund af den efterhånden udbredte brug af steviosid og de omfattende undersøgelser, der viser stoffets gavnlige effekter, mener Per Bendix Jeppesen, at EU-kommissionen højst sandsynlig godkender steviosid i januar 2011. Den Europæiske Fødevare Autoritet (EFSA) har allerede godkendt steviosid, hvilket betyder, at der ikke er nogle toksikologiske farer ved at bruge det i fødevarer i de angivne mængder. Og der er efterhånden så stor en efterspørgsel på Stevia-planten, at der ville rejse sig en forbrugerstorm, hvis ikke EU godkender steviosid, siger han.

Sukker er gift
Per Bendix Jeppesen er ikke den eneste, der gerne ser steviosid på det europæiske marked. De Danske Vægtkonsulenter udbyder allerede selv Multisød, som også er et fuldstændigt naturligt produkt, der ikke giver blodsukkerstigning og ikke indeholder kalorier. Multisød er udvundet af majs via en gæringsproces. Men virksomheden, der tilbyder hjælp til kostomlægning, er varme fortalere for, at naturlige sødestoffer generelt og steviosid i særdeleshed får en mere fremtrædende plads i fødevareproduktionen herhjemme. DDV kommer i oktober med deres første produkter med Multisød.

Udover at sukker feder og giver huller i tænderne, er der også indikationer på, at det er direkte årsag til et stigende antal diabetikere. Det er i det hele taget det rene gift for kroppen. Men vi har vænnet os til, at alting skal smage sødt, og derfor har vi brug for naturlige alternativer. Både til at putte i the og kaffe, men også i fødevarer, der alt for ofte indeholder alt for meget sukker. Steviosid har en bedre smag og da det, ligesom Multisød, ikke indeholder kalorier og ikke giver blodsukkerstigning, vil det derfor være oplagt at bruge i fø­devarer, der henvender sig til den sundhedsbevidst forbruger, siger Thomas Møberg, direktør for De Danske Vægtkonsulenter.

Læs mere her