Viser opslag med etiketten december. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten december. Vis alle opslag

mandag den 13. september 2010

Få online-adgang til 3.500 madopskrifter

Brugere med mobil internetadgang kan nu få adgang til samtlige madopskrifter fra Karolines Køkken

Med den nye service kobles brugerne direkte op på arla.dk s opskriftsdatabase via deres mobil. Det giver nye muligheder for bl.a. at søge efter opskrifter med bestemte ingredienser. Står man f.eks. i supermarkedet og vælger kyllingefiletter, vil en hurtig søgning på www.arla.dk/mobil kunne vise forskellige kyllingeretter med tilhørende billeder og næringsindhold.

Vi har tidligere tilbudt en offlineversion af Karolines kogebog men med begrænset adgang til opskrifter og færre funktionaliteter. Onlineadgangen er et led i vores satsning på digitale medier og en måde at inspirere og understøtte forbrugerne yderligere omkring madlavningen, udtaler Tove Færch, som er leder af Karolines Køkken® under Arla Foods.

Med den nye onlineadgang er det også muligt at se tilberedningstiden, ligesom man slipper for at skulle downloade, installere og eventuelt opdatere kogebogen på sin telefon.

Sådan gør du:

- S-togsrejsende kan i december se en såkaldt barcode på plakater og stationer. Den kan du scanne med din mobiltelefon, og så får du linket hjemmesiden.

- Hvis du ikke har en scanner i din mobiltelefon, kan du sms e 1990 og få linket.

- Ellers skriv arla.dk/mobil direkte i adressefeltet på mobilens internetside.


Mobil-services fra Karolines Køkken®/arla.dk:

Madplaner er et tilbud om mailabonnement på ugens madplan med opskrifter på sund, varieret hverdagsmad og weekendmenuer. Læs mere på www.arla.dk/karoline.

Mobilkogebogen
til mobiltelefon og iPhone er en gratis kogebog med 300 madopskrifter. Download den på www.mobilkogebog.dk.

Online mobilkogebog gratis onlineadgang til samtlige 3.500 madopskrifter på arla.dk. Hent den via din mobil på www.arla.dk/mobil.

Læs mere her

Forbrugerinformation om sammenblanding af hakket kød

DR har konkluderet, at der er forkert kød i op i mod hver anden pakke hakket kød, altså at der er svinekød i oksekødet og omvendt. Det baseres på en stikprøvekontrol, som Fødevarekontrollen har gennemført i denne måned.

Coop har modtaget rapporter om 4 tilfælde i henholdsvis SuperBrugsen og Kvickly. Af Fødevarekontrollens liste, som den har givet til DR, er der fundet problemer i 86 butikker, heraf er de 8 Kvickly og SuperBrugsen.

Det er forståeligt, hvis nogle forbrugere bliver bekymrede, når det fremstilles som om der er noget andet kød i pakkerne, end det fremgår af emballagen. Men der er ingen grund til den bekymring. Det der konkret sker, er følgende:

1. Først hakkes der oksekød og kalvekød
2. Kødhakkeren tømmes og renses
3. Der hakkes svinekød og de første kilo tages fra

Når der alligevel kan konstateres spor af oksekød i svinekødet, skyldes det, at små rester trods rensningen stadig kan befinde sig i kødhakkeren. Det udløser en 2´er Smiley, når Fødevarekontrollen konstaterer dette. Når det sker, benytter butikken lejligheden til at forbedre rengøringen yderligere.

Men der er altså ikke tale om en bevidst sammenblanding af kødet, men kun meget, meget små utilsigtede rester.

I Fakta, Irma og de fleste Dagli´Brugsen hakkes der slet ikke kød, hvorfor denne problemstilling ikke eksisterer her.

Fødevarekontrollen har kun i 4 tilfælde orienteret Coop. De har heller ikke orienteret Coop om de tilfælde, hvor der ikke har været konstateret nogle problemer. Det er yderst kritisk.

Dertil kommer, at Coop har konstateret markante fejl i Fødevarestyrelsens håndtering. Således har Fødevarekontrollen påstået at have fundet ikke-deklareret kød i SuperBrugsen Maribo. Denne butik hakker ikke selv kød og Fødevarekontrollen har slet ikke udtaget prøver til kontrol i butikken. Den 9. december har butikken modtaget besked fra Fødevareregion Øst, som erkender at det var en fejl at butikken blev sammenkædet med et analysesvar. Erkendelsen kommer først efter, at butikken gentagne gange har klaget. Den 11. december modtager butikken ikke desto mindre igen brev fra Fødevarestyrelsen, som hævder, at der er fundet ikke deklareret kød i butikken, altså 2 dage efter, at de har erkendt, at der ikke er foretaget nogen kontrol i butikken. Spørgsmålet er så om andre prøver også er forkert registreret.

Coop bestræber sig til det yderste for at have et åbent og konstruktivt samarbejde med myndighederne for at sikre størst mulig fødevaresikkerhed.

Men det er ikke befordrende, når så myndighederne fremturer med graverende fejl som denne, og offentliggør kontrollrapporter til medierne, før de berørte butikker er orienteret.

Læs mere her

Salg af champagne steget 52 procent

Danskerne er igen begyndt at købe mere luksus. Salget af champagne og andre mousserende vine steg i sidste halvdel af december 2009 med 37 procent i forhold til den tilsvarende periode i 2008.

Det viser en ny opgørelse fra Irma.

"Vi oplevede en vending i kundernes indkøbsvaner i slutningen af året, hvor den gode smagsoplevelse igen blev prioriteret over den lavest mulige pris. Det tegner lovende for 2010," siger indkøbschef Hans Christian Ipland, Irma.

Efter 15 måneder der har været præget af besparelser og tilbageholdenhed hos forbrugerne, så Irma - meget symbolsk - den største stigning på salget af champagne, der steg med 52 procent, mens de øvrige mousserende steg med 8 procent.

" Eksempelvis blev salget af Chaudron Brut Rosé Champagne 6-doblet i forhold til året før. Champagnen kostede i perioden kun 139 kr. flasken (40 kr. under normalprisen), hvilket selvfølgeligt begrunder en del af det forrygende salg," siger indkøbschef Hans Christian Ipland, Irma.

Men også det samlede salg af kvalitetsfødevarer steg. Trods en svag start på december endte Irma med totalt at sælge fire procent mere i december i forhold til december 2008.

At danskerne stadig er optagede af kvalitet og livsnydelse trods krisen bekræftes af en stor undersøgelse af fødevaretendenser blandt danske forbrugere, Irma Index, der er gennemført af analyseinstituttet YouGov Zapera. Undersøgelsen, der er baseret på 1.010 interviews med indkøbsansvarlige i alderen 20-75 år i udvalgte geografiske områder i 2009, viser blandt andet, at 63 procent mener, at mad er en måde at forkæle sig selv og sine omgivelser på.

Læs mere her