Viser opslag med etiketten direktør. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten direktør. Vis alle opslag

lørdag den 17. marts 2012

Frisko fejrer sommertid med gratis is til danskerne

Endelig rammer foråret Danmark. Og det skal fejres! Igen i år vil Frisko og 7-Eleven i samarbejde dele 65.000 gratis is-nyheder ud til de forårshungrende danskere. Det sker når vinter bliver til sommertid, - nærmere bestemt på søndag den 25. marts fra klokken 12.00 i samtlige af landets 7-Eleven butikker.

60.000 gratis is blev revet væk, da Frisko og 7-Eleven sidste år i marts gik i samarbejde om at byde foråret velkommen. På søndag når urene stilles en time frem mod varmere tider, er der ekstra god grund til at smile. Her gentages succesen nemlig, nu med 65.000 gratis is-nyheder på køl under overskriften Frisko Sommertid.

- Hos Frisko har vi set frem til igen at kunne dele glæde og byde danskerne på nyhederne fra årets nye is-kort, siger Jakob S. Knudsen, der er salgsdirektør for Frisko.

Med i alt 65.000 is er det den største gratis uddeling af is i Friskos og 7-Elevens historie. Der vil blive uddelt gratis is fra alle landets 195 7-Eleven butikker herunder også alle Shell/7-Eleven, de nye 7-Eleven butikker på landets togstationer og fra 7-Eleven langs Kystbanen.

Ved 7-Eleven på Sankt Hans Torv og Gammeltorv i København, på Jomfru Ane Gade i Aalborg, Immervad i Aarhus og Vestergade i Odense er der skruet ekstra op for forårsstemningen. Her iscenesættes arealet udenfor 7-Eleven butikken nemlig som et sommerunivers med rullegræs, strandstole og parasoller. Her kan den gratis is nydes i de helt rigtige rammer sammen med venner og familie på en, forhåbentlig solskinsrig, første forårsdag.

Bæredygtighed på iskortet

Bæredygtighed er i højsædet på Friskos iskort 2012, der i større udvalg end nogensinde, tilbyder Fairtrade og Rainforest Alliance certificerede is. Begge organisationer sikrer fair arbejdsforhold under produktionen med respekt for miljøet, og det står højt på listen hos Frisko.

På søndag kan danskerne blandt andet sætte tænderne i den nye Magnum Infinity Chocolate & Caramel, der både er bæredygtig og en personlig favorit hos Jakob S. Knudsen, der igen i år trækker i den røde Frisko-uniform og deltager i den store uddelingsfest.
Frisko Sommertid starter søndag d. 25. marts kl. 12.00 og fortsætter så længe, der er gratis is på lager i landets 195 7-Eleven butikker. Der er indkaldt engageret og is-elskende personale til alle butikker, der sammen med friske medarbejdere fra Frisko vil sørge for, at der deles flittigt ud af de velsmagende nyheder. Når du ikke at få del i de 65.000 gratis is, er der halv pris på hele Friskos iskort i alle 7-Eleven resten af dagen.

De tre nyheder, som 7-Eleven og Frisko uddeler gratis i anledning af Frisko Sommertid, er: Magnum Infinity Chocolate & Caramel, Calippo Shots og Cornetto Enigma Cookie.

###

Fakta om de 10 nye Frisko is

Magnum Infinity Chocolate & Caramel
Intens mælkechokoladeis med karamel-sauce, dyppet i bæredygtig mørk chokolade og knuste kakaobønner. Den optimale smagsoplevelse for livsnydere, der kan glæde sig over den knasende chokolade fra Tanzania og dens mange glædesgivende egenskaber.

Magnum Gold
Vaniljeis med letsaltet karamel-sauce, dyppet i knasende gylden mælkechokolade. Den unikke smagskombination, falder i god smag hos mange danskere, der i protest har bragt denne cool og luksuriøse kending tilbage på iskortet.

Magnum Pistachio
Den klassiske vaniljeis, er skiftet ud med en cremet pistacie-is af bedste kvalitet, overtrukket af lækker bæredygtig mælkechokolade med stykker af pistacienødder. Et alternativt forslag til Magnum-mandel-elskere, der har mod på fornyelse med sprød smag og funky farve.

Cornetto Enigma Cookie
Sprød vaffel med is af vanilje med kagesmag, chokolade sauce og knuste cookies, alt sammen overtrukket af en dyb mørk chokolade. Et sikkert hit hos vaffel-is-elskere, med hang til søde sager og sprøde kombinationer.

Cornetto Enigma Vanilla & Chocolate
Sprød vaffel med ren vaniljeis og smagfuld chokolade sauce, drysset med stykker af ristede mandler. En klassisk isvaffel, der klæder enhver anledning.

Haribo Push Up
Den børnevenlige vaniljeis med jordbærsauce og vingummibamser, - en saftig frugtsmag for de mindste, der er let at gå til og som er sjov at spise. Et hit hos de mindste.

Calippo Shots
Forfriskende is-kugler med saftig jordbær-og citronsmag, der efter utallige forespørgsler er bragt tilbage på iskortet. Ideel til en varm sommerdag hos både voksne og børn, og så indeholder den bare 25 kalorier.

Funny Finger
Saftig limonadeis med sodavandssmag af jordbær, citron og lime. En sjov klassiker, der var at finde i lignende form i Frisko-sortimentet tilbage i 1980 erne. Nu er den tilbage, sjovere og bedre.

Ben & Jerry s Wich
Wich-isen er en Fairtrade-fristelse, der kombinerer vanilje- og chocoladechip is i midten af to uimodståelige chokoladecookies. En tilbagevendende nyhed, der har skabt stor begejstring blandt danskerne.

Ben & Jerry s Cookie Dough
Lækker vaniljeis med stykker af chokolade cookie- dej. En favorit blandt de mange Ben & Jerry s smagskombinationer, der netop er blevet Fairtrade-certificeret.

Læs mere her

lørdag den 2. oktober 2010

Der skal tre til en god kop kaffe

I sidste ende er det kaffemaskinen, der afgør kvaliteten af den kaffe, vi drikker

Engang i en fjern fortid var købmandsbutikken kendetegnet ved kaffemøllens store forkromede hjul i vinduet, og indenfor var det duften af friskmalet kaffe. Der skal to til en god kop kaffe. De selv, frue, og Deres købmand , lød det gamle reklameslogan. I dag ville man nok tilføje en tredje part. Nemlig kaffemaskinen. I hvert fald hvis man spørger Ole Andersen, direktør for p2 stål Næstved, som er den danske importør af Moccamaster:

Den rigtige temperatur
Her hjælper ingen bønner, hvis kaffemaskinen ikke opfylder de basale krav til en god kop kaffe. Iflg. Norsk Kaffe Informasjon er det afgørende, at vandet har den rigtige bryggetemperatur på 92-96 grader C. Hverken mere eller mindre. Og det krav og flere til opfylder Moccamaster som en af de få kaffemaskiner på markedet måske den eneste , fastslår Ole Andersen.

Når temperaturen er for lav, bliver kaffen tynd, og man må overdosere for, at den smager af noget. Som et yderligere bidrag til den gode kop kaffe, overholder Moccamaster den anbefalede kontakttid på fire til seks minutter. Er bryggetiden længere end seks minutter, opløses fedtet i bønnerne, og det giver kaffen en bitter og harsk smag. Går der kortere tid, får man ikke frigjort alle de gode aromaer, og kaffen smager tynd.

Kendt gennem 40 år
Moccamaster er ingen nyhed. Den håndbyggede hollandske kaffemaskine har nu været på det danske marked i 40 år. Men selvfølgelig har den undergået en konstant udvikling indtil i dag, hvor en række forskellige og efterspurgte modeller for længst har slået navnet fast. Ikke blot på grund af det attraktive design i ridsefast aluminium eller spændende farver, men fordi maskinen byder på en række ekstraordinære fordele. Herunder fem års garanti.

Tekniske fordele
Et stort varmelegeme af kobber udgør hjertet i Moccamaster. Dette sørger for den korrekte tempe-ratur under brygningen og slukker automatisk, et andet og noget mindre varmelegeme holder ved brug af en kontakt en lavere temperatur på pladen under glaskanden. Et særligt blanderør i glaskanden blander den færdigbryggede kaffe, så der ikke opstår de lag, med den stærke kaffe i bunden og den tyndere øverst. Tragten er forsynet med drypstop, så man undgår kaffestænk på bord og gulv. Og nok så vigtigt.
Moccamaster er testet af Norsk Kaffeinformasjon(European Coffee Brewing Centre) og har fået højeste udmærkelse, der er ligeledes opnået bedste karakter ved SCAE Gold Cop programme.

Moccamaster fås hos førende isenkræmmere og forhandlere af hårde hvidevarer.
Nærmere oplysninger på www.p2staal.dk og telefon 55 73 73 33

Billedtekster:

Moccamaster opfylder alle betingelser for brygning af en god kop kaffe.

Moccamaster er udført i ridsefast aluminium og fås med blank eller rød overflade

Læs mere her

onsdag den 22. september 2010

Koskenkorva Vodka kåret som nr. 1 i den internationale Vodka Masters-konkurrence

Koskenkorva Vodka kåret som nr. 1 i den internationale Vodka Masters-konkurrence

Det internationale branchetidsskrift The Spirits Business har netop belønnet Koskenkorva Vodka med hovedprisen en Master-medalje i den ansete Vodka Masters -konkurrence.

Årets version af den internationale konkurrence The Vodka Masters er netop afviklet, og med hele 120 brands repræsenteret var deltagerantallet i år rekordhøjt. I konkurrencen blev verdens bedste vodka-varianter kåret på baggrund af blindtests, og vinderne blev belønnet med en sølv-, guld- eller Master-medalje inden for forskellige kategorier.

Det finske vodka-brand Koskenkorva, der blev introduceret på det danske marked i 2008, vandt hovedpræmien en Master-medalje i en af konkurrencens mest prestigefulde kategorier, Premium Brands .

Altias produktchef Kenneth Jørgensen, som står bag Koskenkorva Vodka i Danmark, er ikke overrasket over den fine placering i konkurrencen.

Det faktum, at vi får succes i en af branchens mest respekterede konkurrencer, viser, at Koskenkorva Vodkas smag virkelig er så unik, at den overbeviser selv krævende, internationale specialister, siger Kenneth Jørgensen.

Koskenkorva Vodka har tidligere modtaget en guldmedalje i den internationale Wine & Spirit-konkurrence i 2007.

I fremstillingen af Koskenkorva Vodka indgår førsteklasses kornsorter, som dyrkes på Österbottens marker i Finland, og som er udviklet i samarbejde med eksperter fra den finske kornindustri.

The Vodka Masters-konkurrencen

The Vodka Masters er en konkurrence, som afholdes af den internationale alkoholbranches fagtidsskrift The Spirits Business. Der uddeles priser i ti forskellige kategorier: Russia, Eastern Europe, Scandinavia, Rest of the World, Standard, Premium, Super Premium, Flavoured og Design & Packaging. I år blev Organic Vodka lanceret som en ny kategori.

I Premium-kategorien, som Koskenkorva Vodka vandt, deltog 19 brands. I dommerpanelet indgik de vodkaspecialiserede redaktører Ian Wisniewski og Alcohols Ltd s direktør Peter McKay samt Keith Lyon fra Waitrose og den vodkaspecialiserede konsulent Pleurat Shabani. Dommerpanelets sekretær var Daisy Jones, Associate Publisher hos The Spirits Business.

Koskenkorva Vodka

Koskenkorva Vodka er opkaldt efter en by af samme navn i Österbotten i Finland. Her har man destilleret Koskenkorva Vodka siden 1953, og byen er stadig det eneste sted i verden, hvor Koskenkorva Vodka fremstilles.

Globalt er der allerede solgt over en milliard flasker Koskenkorva Vodka. Koskenkorva Vodka findes som ren vodka og i form af en række alternativer med smag. Koskenkorva Vodka sælges blandt andet i alle nordiske lande samt i Tyskland, Tjekkiet, Polen og de baltiske lande samt i toldfri butikker.

Koskenkorva Vodka fremstilles af den succesrige virksomhed Altia, som er en stærk aktør på markedet for vin og stærke alkoholprodukter. Altia fremstiller, distribuerer, markedsfører og sælger brands, alkoholprodukter og vin det gælder såvel egne produkter som licensprodukter. Virksomhedens omsætning er på 460 mio. euro, og Altia beskæftiger flere end 1.000 medarbejdere i Norden og Baltikum.

http://www.koskenkorva.com

##

Tilberedning: Knus, ryst og sigt to gange.

Knus granatæble og blåbær i vodka- og sukkeropløsningen for at opnå den optimale smag og farve. Denne drink kan varieres med mange forskellige friske råvarer.

Med Koskenkorva Vodka
Straight Granade

4cl Koskenkorva Vodka
1,5 cl sukkeropløsning
Et halvt granatæble
1 tsk blåbær

Læs mere her

mandag den 13. september 2010

SuperBrugsen sætter fokus på sundhed i 2010

Det bliver nemmere og billigere at spise sundt for danskerne i 2010.

Danmarks største supermarkedskæde SuperBrugsen skyder året i gang med tilbud på en lang række sunde produkter, og den første konkurrence i dansk dagligvarehandel, hvor præmien er en personlig konsultation hos en diætist. Og lørdag den 9. januar gennemfører SuperBrugsen en af de største uddelinger af gratis frugt i Danmark, når alle børn får et gratis æble (så længe lager haves).

I januar er overskriften i de 270 supermarkeder Lidt sundere Lidt billigere . Men både sundhed og billige priser vil der være fokus på hele året.

Vi ved, at vores kunder er optagede af at leve sundere. Den bedste måde at komme til det i forbindelse med kosten er ved, at velsmagende varer bliver billigere og lettere tilgængelige. Sunde varer skal smage godt, og det lægger vi vægt på i alle de varer, vi markedsfører i forbindelse med dette fremstød for sundheden, siger kædedirektør Mette Maix, SuperBrugsen.

For at gøre det mere spændende for børn at leve sundere har SuperBrugsen sammen med de øvrige kæder i Coop introduceret et nyt univers for børn, Frugtfjolserne, som er udviklet sammen med filminstruktøren og tegneren Anders Morgenthaler.

Som led i fremstødet for sundhed udlodder SuperBrugsen sammen med Foreningen af Kliniske Diætister 10 utraditionelle præmier i en konkurrence for kunderne: En times diætvejledning med udarbejdelse af individuel kostplan og en opfølgningskonsultation.

SuperBrugsens fremstød for sundhed sker som led i Coops ansvarlighedsplan 1-4-40 , hvor sundhed er et af de 4 indsatsområder.

Yderligere information: Kædedirektør Mette Maix, 5159 3651

Læs mere her

SuperBrugsen sænker priserne på økologi med 20 procent

Prisen på flere hundrede forskellige økologiske varer falder i de næste to uger med 20 procent i SuperBrugsen.

På denne måde ønsker kæden at give økologien en stærk start på 2010. Prisfaldet gælder fra mandag den 11. januar til lørdag den 23. januar.

Sidste år hvor alle kun talte om discount og billige varer, lykkedes det os at fastholde det rekordhøje niveau fra 2008. Men det er ikke noget, der kommer af sig selv. Midlerne er massiv markedsføring i tilbudsaviser, butikker og andre medier og mange nye velsmagende økologiske varer , siger kædedirektør Mette Maix, SuperBrugsen.

En ny opgørelse viser, at SuperBrugsen faktisk formåede at øge sit salg af økologiske varer i 2009 og nåede en andel på 5,5 procent af kædens salg af fødevarer.

Vi er stolte over, at vi har bidraget til at fremme økologiske varer i en sådan grad, at Danmark i dag er det land i verden, hvor de økologiske varer har den største andel af det samlede dagligvareforbrug. Det vil vi fortsætte med i 2010 med nye initiativer, der stimulerer interessen for økologiske kvalitetsvarer yderligere, siger Mette Maix.

SuperBrugsens fremstød for økologi sker som led i Coops ansvarlighedsplan 1-4-40 , hvor miljø/økologi er et af de 4 indsatsområder.

Læs mere her

søndag den 12. september 2010

Coop sætter sig på 62 ud af 90 Nøglehulspladser

Hvilke dagligvarebutikker i Danmark gør det nemmest for kunderne at vælge sundere

Det var spørgsmålet fra Fødevarestyrelsen i forbindelse med kampagnen for Danmarks nye officielle ernæringsmærke, Nøglehullet. I 9 regioner er 10 forskellige butikker nu blevet nomineret. Ud af de 90 nominerede butikker er ikke færre end 62 fra Coop.

SuperBrugsen har 27 nomineringer, Kvickly har 25, Irma 5, Fakta 3 og Dagli´Brugsen 2.

Nu skal de 6 dommere så vælge 1 vinder i hver af de 9 regioner. Hvem det bliver afsløres 3. marts. Fødevareminister Henrik Høegh vil så overrække diplomer til de 9 vindere.

De 6 dommere er: Sundhedsguruen Chris MacDonald, sundhedseksperten Christian Bitz, lektor Mogens Bjerre, CBS, direktør Rasmus Kjeldahl, Forbrugerrådet, Birgitte Escherich, Kostkompagniet, og madskribent Anne Larsen.

Læs mere her

Trods global lavkonjunktur leverer Nespresso stærkt resultat for 2009

Her åbner www.booman.dk (400)Nestlé Nespresso leverer stærke forretningsmæssige resultater for 2009 med et salg på ca. 14 mia. DKK globalt. Det medfører en vækst i omsætningen på mere end 22 %, og Nespresso fastholder dermed sin gennemsnitlige årlige vækst på 30 % siden 2000. I 2009 udvidede Nespresso også virksomhedens detailnetværk med mere end 190 butikker og lancerede CitiZ - en helt ny serie af espressomaskiner - mens antallet af Nespresso Club medlemmer oversteg syv millioner for første gang.

I lyset af lavkonjunkturen har særkendet ved Nespressos brand den høje kvalitet og kontinuerlige innovation - igen vist sig at være vores drivkraft, selv i et ekstremt udfordrende år, siger Richard Girardot, direktør i Nestlé Nespresso.

Også i Danmark oplever Nespresso en markant fremgang i salget.
I begyndelsen af 2009 havde vi 66 forhandlere blandt Magasin, Bahne og Inspiration, der sælger vores maskiner. I løbet af 2009 er salget af Nespressomaskiner vokset med op til 102 % , siger Niels Bille, der er country manager i Danmark;
I 2009 har vi desuden udvidet med Elgiganten og udvalgte Punkt1 butikker, så vi nu har 116 forhandlere. Det ser vi som et tegn på at danskerne er parate til at udskifte filterkaffen med espressobaseret kvalitetskaffe. Forhandlerudviklingen vil fortsætte i 2010, så vi står overfor et fantastisk år i Danmark .

En unik forretningsmodel og fokus på kernekompetencer
Nestlé Nespressos direktør Richard Girardot, ser også lyst på fremtiden:
Vores unikke forretningsmodel muliggør, at vi kan fortsætte med at investere i vækst og kvalitet og arbejde ud fra et langsigtet perspektiv. Vores arv, en stor kaffeekspertise og den konstante innovation, placerer Nespresso forrest på et stadig mere konkurrencepræget kaffemarked. Nespresso opnår stadig større tillid til og respekt for vores voksende globale brand i mere end 50 lande.

Vores team, der består af 4500 medarbejdere, hvoraf 70 % har kontakt med kunderne, kan være stolte af deres præstation i 2009, som afspejler den tillid vores kunder har til vores brand selv i den svære økonomiske situation, der gør sig gældende på alle markeder, siger Girardot. Nespresso Club medlemmer forventer og værdsætter den fineste kvalitetskaffe leveret fra det anvendelige og innovative Nespresso System, der understøttes af vores personlige service. Denne kombination har differentieret Nespresso fra konkurrenter på markedet i løbet af de sidste 20 år .

I 2009 lancerede Nespresso Ecolaboration , som skal gøre processer på alle niveauer bæredygtige, skabe fremtidig vækst og samtidig respektere miljøet og bidrage til at sikre klodens ressourcer for nye generationer.

Udsigterne for 2010
I 2010 arbejder Nespresso på at levere tocifret vækst og passere en milepæl med et salg på over 15 mia. DKK globalt. For at drive denne vækst vil Nespresso fokusere på sine kernekompetencer; kvalitetskaffe og ekspertise, det konstante innovationsdrive og det karakteristiske design - ved at benytte den interne R&D ekspertise såvel som det globale brandnetværk baseret på forbrugerrelationer og eksklusiv kundeservice.

I 2010 udvikler Nespresso sit globale detailnetværk og udvider med mere end 30 flagship butikker i byer som Bruxelles, München, Miami og New York (Soho). Nespresso udvider samtidig til helt nye områder som Shanghai (Kina) og Cape Town og Johannesburg i Sydafrika den første lancering af Nespresso i Afrika syd for Sahara.

Om Nestlé Nespresso
Nestlé Nespresso, den verdensomspændende pioner og markedsleder indenfor portionskaffe af den højeste kvalitet, byder forbrugerne på verdens fineste Grand Cru kaffe, som kan nydes i hjemmets bekvemmelighed og ude på gourmet restauranter, eksklusive hoteller, luksusbutikker og kontorer. Nespresso systemet er bygget op om en unik trilogi; en uforlignelig kombination af exceptionel kaffe, brugervenlige og stilfulde maskiner og personlig kundeservice. Sammen giver disse tre elementer øjeblikke af ren nydelse Den ultimative Nespresso kaffeoplevelse. Med hovedkvarter i Paudex i Schweiz og mere end 4.500 medarbejdere, forhandler Nestlé Nespresso sine produkter i mere end 50 lande direkte til sine kunder. Ved udgangen af 2009 drev Nespresso et global detailnetværk bestående af mere end 190 eksklusive boutiques i de vigtigste byer verden over. For tredje år i træk var Nespresso det hurtigst voksende brand i Nestlé gruppen og et af gruppens "milliard brands". I 2009 opnåede Nespresso en global omsætning på 14 mia. DKK med en fortsat årlig vækstrate på mere end 30 procent siden 2000.

Læs mere her

fredag den 10. september 2010

Flere danskere vil have sunde retter

Det sunde alternativ bliver stadig vigtigere, når danskerne går ud og spiser.

Det viser en ny undersøgelse, som analysevirksomheden Capacent har gennemført for HORESTA.

Ifølge undersøgelsen spiser over halvdelen af befolkningen (54 pct.) mad ude eller tager det med hjem som take away mindst én gang om måneden.

Og her er sund mad blevet et stadig vigtigere parameter, når restaurantvalget skal træffes.

Således siger 64 pct., at det er meget vigtigt eller vigtigt , at restauranten udbyder sund mad. Det er en stigning på 22 procent siden 2008.

Samtidig er opmærksomheden på udbuddet af sunde retter vokset. I undersøgelsen svarer 43 pct., at de på deres seneste restaurantbesøg lagde mærke til muligheden for at kunne vælge en sund ret. Det er stigning på 19 procentpoint siden i 2008, hvor tallet var 24 pct.

60 pct. af dem, der kunne vælge en sund ret, gjorde det. Og 43 pct. af dem, der ikke kunne vælge en sund ret, ville have gjort det, hvis de havde haft muligheden.

- Blandt restauranterne har det længe været et vigtigt grundprincip, at forbrugerne skal have frihed til at vælge blandt et varieret udbud af retter på menukortet og vi mærker tydeligt den stigende interesse for det netop det sunde valg, siger
Lone Njor Hulth, der er adm. direktør i HORESTA.

Hun støtter derfor tanken om at udbrede den frivillige nøglehulsmærkning til restauranterne, som man allerede er nået langt med i Sverige. Ordningen giver restauranterne mulighed til at koble sig på og engagere sig i det omfang, det modsvarer gæsternes ønsker, og uden at der skal laves indholdsdeklaration på hver ret på menukortet

- Der er ingen tvivl om, at det for mange restauranter vil blive modtaget med stor interesse, hvis nøglehullet blev en realitet. Det vil give flere gæster muligheden for fremover at vælge sundt helt frit og på et oplyst grundlag, siger Lone Njor Hulth.

Ifølge undersøgelsen ønsker 48 pct. i høj eller nogen grad mere viden om, hvilke retter der er særligt sunde.

Sådan fordeler svarene sig
Undersøgelsen viser, at det især er kvinderne, der kigger efter det sunde alternativ. Således svarer 75 procent, at det er vigtigt eller meget vigtigt , at restauranten udbyder sund mad. I 2008 var det tal 41 procent.

Men også for mænd har sund mad fået mere fokus. Her siger 55 procent, at sund mad er vigtig eller meget vigtig , når de går ud og spiser. Det er en stigning på 11 procentpoint fra 2008.

Blandt aldersgrupperne er det stadig især de unge på 18-24 år og de ældre på 65+, der har stor fokus på muligheden for at vælge sundt ved restaurantbesøg.

Regionalt er det midtjyderne og sjællænderne, der vægter sund mad højest ved restaurantbesøg, mens Syddanmark står for det største hop fra 2008 til 2010, hvor der er sket en fordobling i antallet, der mener, at sund mad er vigtigt eller meget vigtigt , når der skal vælges restaurant.

Se undersøgelsen i vedhæftede PDF

Læs mere her

Biogen Idec forkæler kantinegæster

Lægemiddelproducenten Biogen Idec i Hillerød har gjort kantinemaden til en kulinarisk oplevelse. I dag blev kantinen belønnet med Kantineprisen 2010 for den ekstraordinære indsats.

Danmarks bedste kantine har til huse i Hillerød, nord for København, nærmere bestemt hos lægemiddelproducenten Biogen Idec.

Virksomheden modtog i dag Kantineprisen 2010, der uddeles af Landbrug & Fødevarer. I løbet af de seneste måneder har en jury bestående af fire fagfolk været rundt og besøge en række kantiner, og efter besøgene var der ingen tvivl. Chefkonsulent Torben Blok fra Landbrug & Fødevarer gav denne begrundelse for, at Biogen Idec havde vundet.

- Kantinen byder på et overflødighedshorn af fristelser. Det er en kantine, som får mundvandet til at løbe på de fleste.

Stolt chef
Gennem flere år har køkkenchef Paw Hay hos Biogen Idec sammen med sine ansatte arbejdet hårdt på at opnå anerkendelse blandt de godt 260 brugere af kantinen, og på daglig basis stå for en sublim madoplevelse.

- Det gør mig utrolig glad og stolt, at mit personale og jeg vinder Kantineprisen 2010. Vi ved selv, hvor meget vi har knoklet for at gøre det godt. De sidste fem procent af vores flid opdager gæsterne måske ikke altid, så derfor er det meget stort, at vi får den anerkendelse for vores arbejde, siger køkkenchef Paw Hay.

Kvalitet i kantinen
Et af formålene med Kantineprisen er ifølge Torben Blok fra Landbrug & Fødevarer, at der skal fokus på den gode kvalitet og det gode håndværk noget som Biogen Idec i den grad lever op til.

Hos Biogen tilbereder personalet alt maden fra bunden. Råvarerne udgør en daglig udfordring, og holdet i køkkenet ofrer sig gerne, for at maden bliver til en oplevelse. Det kommer fx til udtryk ved, at kødet indkøbes lokalt og nogle gange modnes færdigt i køkkenet, og ved at personalet i deres fritid har plukket, bær, svampe og krydderurter til kantinemaden.

- De gør det, fordi de synes, det er sjovt. Mine ansatte engagerer sig dybt i at udvikle kantinens mad. Lige fra at skrue menuerne sammen til at hente inspiration til nye retter og gå op i detaljerne i den daglige tilberedning, fortæller køkkenchefen.

Kundeglad mad
Årets Kantinepris-tema var kundeglad mad, og på det parameter lever Biogen Idec op til kriterierne ved både at kunne gøre laboratoriefolk, direktører, håndværkere og lagerarbejdere glade.

- Vi laver fx sushi og indmad nogle gange, men kombinerer det altid med mere traditionel mad. Og vi tager ikke nye ting ind, bare for at det skal være nyt. Det skal smage godt, og vi skal selv kunne lide det, og på den måde fornyer vi buffeterne i et tempo som vi selv og gæsterne bryder sig om, forklarer Paw Hay.

Læs mere her

onsdag den 8. september 2010

Coop holder konference om børn og økologi

Hvad spiser danske børn og deres familier

Hvorfor holder familien op med at spise økologisk, når yngste barn fylder 8 år

Hvad vil fremtidens børnefamilier sætte på spisebordet

Og hvad mener brødrene Adam og James Price om børn og økologi

Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive besvaret, når Coop torsdag den 19. august kl. 9.00 i Tivolislottet på Rådhuspladsen i København holder en konference om økologi og børnefamilier.

Det sker som indledning på en ny kampagne rettet mod børnefamilier, OKO. NU, som Økologisk Landsforening og Coop står bag.

På konferencen vil en helt ny undersøgelse omudviklingen i børnefamiliernes forbrug af økologiske varer fra FDB Analyse blive fremlagt.

Danmarks førende specialist i danskernes kostvaner, cand. brom og forsker ved DTU, Sisse Fagt, vil fortælle om børnefamiliernes mad og måltider.

Fremtidsforskeren Liselotte Lyngsø vil komme med sine bud på, hvad fremtidens børnefamilier vil interessere sig for i relation til økologi.

CSR-chef i Coop Katrine Milman vil offentliggøre nye tal fra 2010, der viser, hvordan forbruget af økologi udvikler sig netop nu.

Brødrene Price der står bag de seneste års mest sete madprogrammer på TV, Spise med Price vil filosofere over mad, økologi og børnefamilier.

Formålet er at give viden og inspiration, der kan bringe økologi-forbruget videre, så det samlede marked kan vokse. I dag udgør det cirka 5 procent af det samlede danske fødevareforbrug. Konferencen er for producenter, indkøbere, forskere og andre med særlig interesse for området.

Læs mere her

Dansk fødevaresikkerhed er i top

Ny canadisk rapport placerer Danmark som nummer et ud af 17 lande, der har fået deres fødevaresikkerhed kigget efter i sømmene. Frankrig og Italien ligger i bund.

Fødevaresikkerheden i Danmark er blandt de bedste i verden. I hvert fald hvis man skal tro en canadisk rapport, der har undersøgt 17 landes fødevaresikkerhed. Danmark ligger nummer et, mens Sverige ligger nummer 11, Tyskland nummer 14, og Italien og Frankrig opnår en fælles bundprop-placering.

- Det er et flot resultat, som vi kan være stolte af. Det viser, at det tætte samarbejde mellem myndighederne og fødevarebranchen omkring eksempelvis salmonella-planerne har båret frugt, siger Jens Munk Ebbesen, som er direktør i Fødevaresikkerhed hos Landbrug & Fødevarer.

Ikke hvile på laurbærrene
Forbrugerrådet fremhæver, at der trods den fine topplacering dog stadig er plads til forbedringer:

- Dansk fødevaresikkerhed ligger generelt højt. Men for topplaceringen spiller det en rolle, at fødevaresikkerheden helt klart er ringere i udlandet, siger Camilla Udsen, som er fødevarepolitisk medarbejder ved Forbrugerrådet, til 24timer den 1. juli.

Jens Munk Ebbesen mener da også, at Danmark kan blive bedre:

- Vi kan selvfølgelig altid blive bedre. Og det arbejder vi på hver dag, hvor vi kæmper for at nedsætte forbrugernes risiko for at få for eksempel Salmonella, Campylobacter og Listeria.

Læs mere her

tirsdag den 7. september 2010

Boom i bestillinger af take-away via mobiltelefon

Just-Eat har stor succes med at modtage bestillinger fra mobile enheder. Gennem de sidste måneder har take-away-portalen kunnet registrere en kraftig vækst i antallet af ordrer, som afgives fra en mobiltelefon, og tendensen ser ud til at fortsætte.

Landets største take-away-portal melder, at vi i stadig højere grad afgiver ordrer via mobiltelefonen. I løbet af sommeren er antallet af bestillinger på Just-Eat, via mobiltelefon, steget med hele 48 procent, sammenlignet med de foregående måneder.
Alene i juli måned har i alt 6.500 sultne danskere valgt, at bestille deres måltid med mobile enheder som eksempelvis Iphone og en række forskellige modeller med Android-styresystemet. Det er faktisk en fordobling sammenlignet med januar i år det er en ret markant stigning, fastslår Morten Larsen, som er direktør for Just-Eat.

Vi elsker smartphones
Danskerne køber smartphones som aldrig før, trafikken fra de mobile enheder stiger på de fleste websites og altså også på Just-Eat. iPhone ligger klart i spidsen, som den mest benyttede blandt Just-Eat s brugere, men også fx enheder med Android er blevet meget mere udbredt. Dertil kommer Apples Ipad som, uden at være lanceret i Danmark, allerede anvendes ved hver tiende bestilling fra mobile enheder.
Udbredelsen af de forskellige mobile enheder gør, det nemt at tage alle internettets velsignelser med sig rundt i sommerlandet. I årets varmeste periode er vi mere ude end normalt, og det er formentlig en medvirkende årsag til den stigning vi oplever på Just-Eat. Men det er ikke hele forklaringen, ifølge Morten Larsen, da tendensen til øget mobilbrug har været til at få øje på hele det første halvår af 2010.

Hurtigt, nemt og bekvemt
Just-Eat leverer hovedparten af al take-away i Danmark, og tal fra portalen viser, at danskerne i høj grad er blevet opmærksomme på de fordele, der er ved at bestille maden på internettet. Vi gør det mere og mere fordi det er nemt og bekvemt.
I situationer, hvor der er andre ting, folk hellere vil bruge tid på end at lave mad, vælger mange den enkle og hurtige løsning, at få maden leveret. At man så også kan bestille fra mobilen, gør det hele endnu nemmere den mulighed passer perfekt ind i et forbrugsmønster, som i forvejen bevæger sig i retning af mere convenience, siger Morten Larsen.

Om Just-Eat
Just-Eat blev stiftet i Danmark i 2001, og er nu det førende online-madbestillingswebsite i Europa. I øjeblikket er Just-Eat til stede i Danmark, Storbritannien, Irland, Holland, Belgien, Canada, Norge og Sverige. Just-Eat har flere end 6.000 restauranter tilknyttet, og bare i Danmark er der 1.350 restauranter tilknyttet. Desuden formidler Just-Eat mere end en million måltider om måneden i hele Europa. Mere information på www.just-eat.com.

Læs mere her

Nyt Tulip-spisested ved hovedvej 13

Tulip vil med forretning i Hjøllund lette adgangen til varieret fastfood i det midtjyske. Målgruppen er både lokalbefolkningen og de mange forbipasserende herunder chauffører, der også kan benytte bade- og toiletfaciliteterne.

Endnu et spisested er kommet til i rækken af de godt 250, der drives efter Tulips koncepter ved krydset mellem de stærkt trafikerede hovedveje A13 og A15 i Hjøllund, hvor tusindvis af person- og lastbiler hver dag passerer forbi. Ifølge Tulip Food Company (TFC) er baggrunden for at etablere den ny forretning, at de eksisterende spisemuligheder i området er begrænsede. Der har manglet et sted med varieret udbud af kvalitetsretter, siger adm. direktør Christian Petersen, TFC Fast Food A/S. Han fremhæver, at netop alsidighed og gode råvarer er kernen i virksomhedens butikskoncepter.

Vi ved, at lastvognschauffører og andre, der færdes på vejene, efterlyser et mere alsidigt spisekort, end det er reglen i dag. Derfor serverer vi ud over den traditionelle grillmad også sandwicher, salater, gryderetter og et bredt udvalg af traditionel dansk mad fx frikadeller, hakkebøf og kamsteg, forklarer direktøren.

Butikken rummer også bad- og toiletfaciliteter, og der forhandles slik, is og andre kioskvarer. Med en åbningstid fra kl. 8 til 20 alle dage er man klar til at servere alle tre hovedmåltider for sultne forbipasserende. Ud over et stort udvalg af frokost- og middagsretter har vi også morgenmad på programmet, understreger direktøren.

Et knudepunkt
Spisestedet er åbnet på Truckcenter Midtjyllands grund i Hjøllund, og dét er ikke nogen tilfældighed. Beliggenheden ud til vejen er ideel. Desuden er selve truckcentret et knudepunkt, som tiltrækker massevis af lastvogne hver dag, og åbningen af anlæg med OK Truck Diesel for nylig har yderligere øget tilstrømningen, siger Christian Petersen.

Også truckcentrets direktør, Kenneth Jensen, er tilfreds med etableringen. Vores ambition er at dække alle transportbranchens daglige servicebehov, og nu får vore kunder også mulighed for at spise et måltid god mad, proviantere eller tage et bad, mens deres lastvogne bliver repareret, vasket eller synet, siger direktøren. Han lægger stor vægt på den synergi, man kan skabe med en bred vifte af tilbud. Jo mere der er samlet ét sted, jo bedre kan chaufførerne udnytte deres tid. Det er væsentligt i en dagligdag, hvor der i stigende grad fokuseres på effektivitet.

Travlhed fra starten
Åbningen ledsages af en række gode introduktionstilbud. Med travlhed fra starten ser personalet frem til at byde både lokale, chauffører og alle andre velkommen, slutter Christian Petersen.

--

Fakta

TFC Fast Food A/S, der indgår i Tulip Food Company, er blandt Danmarks førende leverandører til udsalgssteder inden for fastfood, herunder cafeterier, pølsevogne, grill- og sandwichbarer samt pizzeriaer. Omkring 250 spisesteder i Danmark drives efter Tulips koncepter de fleste på franchisebasis. www.tulip.dk

Truckcenter Midtjylland A/S (tidl. Midtland Auto) har siden midten af firserne drevet forretning i Hjøllund ud til hovedvej A13. Centret er autoriseret DAF serviceværksted samt certificeret efter ISO 9001 og 14001. Man servicerer lastvogne, påhængskøretøjer og busser af alle mærker og står døgnet rundt til rådighed for udkald med service- eller blokvogn. Ud over mekanisk værksted tilbyder truckcentret bl.a. hydraulikservice, opbygning, syn, bilvask, tankrensning og OK Truck Diesel. www.truckcentermidtjylland.dk

Læs mere her

Nestlés største satsning i Norden i 20 år

Til september lyder startskuddet for Nestlés største investering i Norden i mere end 20 år: lanceringen af det patenterede kaffekoncept NESCAFÉ Dolce Gusto, der består af maskiner og kapsler. Med tilføjelsen af et kapselkoncept fuldender Nestlé sin palette af kaffeprodukter og kan imødekomme alle forbrugeres ønsker for kvalitetskaffe i hjemmet.

Efter en omfattende omstrukturering af sine nordiske aktiviteter er verdens største fødevarevirksomhed Nestlé nu klar med en øget indsats for at skabe yderligere vækst på de nordiske markeder. Det omfatter ikke mindst en satsning på at forstærke positionen på kaffemarkedet, hvor lanceringen af kaffekonceptet NESCAFÉ Dolce Gusto skal bane vejen for målet om at blive Nordens førende kaffeleverandør.

Nestlé er verdens største indkøber af kaffebønner og har lang erfaring i at skabe kaffeprodukter af høj kvalitet, der i Danmark bl.a. kendes fra instantkafferne i NESCAFÉ-porteføljen samt verdens første kapselsystem NESPRESSO. Og med tilføjelse af NESCAFÉ Dolce Gusto, der tillige omfatter et kapselsystem med mælk, bliver udbuddet af kaffeprodukter komplet.

Nestlé komplet kaffehus i Norden
Med lanceringen af NESCAFÉ Dolce Gusto tager Nestlé skridtet fuldt ud og bliver et komplet kaffehus i Norden med bred repræsentation i såvel dagligvarehandelen som over internettet for at imødekomme ønsker fra alle forbrugertyper, siger Lars Smidt, Kommerciel Direktør i Nestlé Danmark.

NESCAFÉ Dolce Gusto er allerede lanceret på mere end 20 andre markeder, hvor forbrugerne på kort tid har taget produkterne til sig. Det er kraftigt medvirkende til en vækst på 9 % over det seneste år på det europæiske marked for kapselsystemer, hvor de to førende koncepter er NESCAFÉ Dolce Gusto og NESPRESSO.

Populariteten skyldes en kombination af design, funktionalitet og kvalitet. Produkterne er futuristisk designede for at kunne indgå som en del af indretningen i moderne køkkener og er enklere at betjene end noget andet kaffebrygningssystem. Og da det patenterede kapselsystem også omfatter mælkeprodukter, giver NESCAFÉ Dolce Gusto således mulighed for at brygge stort set alle kaffevarianter i hjemmet i en kvalitet som den man kender fra favoritcaféen, fordi kaffen i NESCAFÉ Dolce Gusto brygges ved et tryk på 15 bar, der svarer til det, man kender fra professionelle cafémaskiner.

Maskinen kommer i fire forskellige modeller i de højblanke farver crème, pianosort og klarrød samt metallic grafitgrå. Kapsler fås i 19 varianter, der bl.a. omfatter klassisk sort kaffe, espresso, cappuccino, caffé latte, caffé macchiato, varm chokolade og mange flere. Herunder også i lightvarianter.

Norden et vigtigt marked for kaffe
Der drikkes rigtig meget kaffe i de nordiske lande, hvor markedet udgør en værdi af ca. 1,1 mia. euro og derfor er Norden naturligvis et vigtigt marked for os som kaffeproducenter. Da de nordiske forbrugere tillige er meget kvalitetsbevidste både hvad det angår deres kaffe og deres boligindretning har vi store forventninger til NESCAFÉ Dolce Gusto i Norden, fortæller Lars Smidt.

Kaffesortimentet i NESCAFÉ Dolce Gusto består af nøje udvalgte kvalitetskaffebønner tilpasset hver enkelt kaffevariant. Det omfatter sågar en speciel nordisk variant, der imødekommer vores tradition for at drikke sort kaffe af ganske høj kvalitet. Mælkekapslerne består af pulvermælk uden konserveringsmidler. Samtlige kapsler er fremstillet af genanvendelig plast.

Maskinerne er fremstillet af den italienske espressoekspert DeLonghi og sælges af norske Wilfa i såvel førende butikker med elartikler og isenkram samt over internettet. Kapslerne vil blive solgt i førende dagligvarekæder og vil tillige kunne købes på webshoppen www.dolce-gusto.dk, der åbner i løbet af september. I webshoppen vil der tillige kunne købes NESCAFÉ Dolce Gusto-tilbehør såsom krus, kopper og glas.

For mere information kontakt:
Lars Smidt, Kommerciel direktør for Nestlé Danmark, Tel. +45 3546 0305, mobil: +45 2321 2252
Dorthe Pedersen, Kommunikationchef i Nestlé Danmark, Tel. +45 3546 0489, mobil: +45 2321 2328

Fakta om maskinerne og priser kan ses i vedlagte faktaark, og højtopløselige pressebilleder kan hentes på: http://ldn-ftp.interpublic.com
Login: Kaffeprat
Password: kaffe123

NESTLÉ
Nestlé SA er verdens førende virksomhed inden for ernæring, sundhed og wellness. Virksomheden har mere end 280.000 medarbejdere og 449 fabrikker verden over. Virksomheden har en meget stor vifte af brands inden for en række fødevarer- og drikkevarer såsom spædbørns ernæring, ældre ernæring og sygehus kost, kaffe, mejeriprodukter, koloniallvarer, morgenmadsprodukter, is, vand, dyremad og konfekture. Nestlés hovedkontor ligger i Vevey i Schweiz, og Nestlé Danmark A / S ligger i København. Nestlé i Danmark, Finland, Norge och Sverige arbejder sammen som én operativ enhed - Nestlé Norden.

Læs mere her

mandag den 6. september 2010

Jungle-urt giver vidundersødemiddel

Den brasilianske plante stevia er verdens sødeste den smager bedre end sukker og er helt kaloriefri. WHO har godkendt stevia for længe siden, men EU-kommisionen tøver stadig

Stevia-planten indeholder søde-stoffet steviosid, som er flere hundrede gange sødere end sukker, uden kalorier og fuldstændig ufarligt for kroppen. Desuden har stoffet vist sig at være helt uden bivirkninger. Men vi europæere må vente på det gavnlige, naturlige sødemiddel lidt endnu.

Gammel indiansk medicinplante
Steviosid er blevet brugt som sødemiddel i store dele af verden siden dets opdagelse for 100 år siden. WHO godkendte det for år tilbage, og talrige videnskabelige undersøgelser viser, at stoffet er gavnligt og uden bivirkninger. Alligevel har en godkendelse fra EU-kommissionen ladet vente på sig, men der er måske håb forude, mener lektor, PhD. Per Bendix Jeppesen fra Århus Universitet.

Han leder en forskergruppe, der har undersøgt Stevia-plantens egenskaber de sidste 10 år. Det var et besøg i Amazonas-junglen hos en indianerstamme, som pga. en genfejl har en forhøjet forekomst af type 2 diabetes, der gjorde Per Bendix Jeppesen opmærksom på den brasilianske urt. Indianerne holdt nemlig diabetessymptomerne nede ved at drikke the brygget på Stevia-planten hver dag. Jeppesens undersøgelser viser blandt andet, at steviosid reducerer blodsukkeret, har en positiv effekt på kolesteroltallet og sænker blodtrykket. Dermed kan stoffet muligvis afhjælpe mange af de bivirkninger, som diabetespatienter lider af.

Godkendt i Frankrig og USA
Steviosid er allerede godkendt til fødevarer i Frankrig og Schweiz, men mangler altså EU-kommissionens blå stempel for at kunne komme ud i resten af Europa. I USA er produktet ligeledes godkendt, og virksomheder som Coca Cola og Pepsi har allerede taget patent på flere anvendelser samt navne til det naturlige sødestof. På baggrund af den efterhånden udbredte brug af steviosid og de omfattende undersøgelser, der viser stoffets gavnlige effekter, mener Per Bendix Jeppesen, at EU-kommissionen højst sandsynlig godkender steviosid i januar 2011. Den Europæiske Fødevare Autoritet (EFSA) har allerede godkendt steviosid, hvilket betyder, at der ikke er nogle toksikologiske farer ved at bruge det i fødevarer i de angivne mængder. Og der er efterhånden så stor en efterspørgsel på Stevia-planten, at der ville rejse sig en forbrugerstorm, hvis ikke EU godkender steviosid, siger han.

Sukker er gift
Per Bendix Jeppesen er ikke den eneste, der gerne ser steviosid på det europæiske marked. De Danske Vægtkonsulenter udbyder allerede selv Multisød, som også er et fuldstændigt naturligt produkt, der ikke giver blodsukkerstigning og ikke indeholder kalorier. Multisød er udvundet af majs via en gæringsproces. Men virksomheden, der tilbyder hjælp til kostomlægning, er varme fortalere for, at naturlige sødestoffer generelt og steviosid i særdeleshed får en mere fremtrædende plads i fødevareproduktionen herhjemme. DDV kommer i oktober med deres første produkter med Multisød.

Udover at sukker feder og giver huller i tænderne, er der også indikationer på, at det er direkte årsag til et stigende antal diabetikere. Det er i det hele taget det rene gift for kroppen. Men vi har vænnet os til, at alting skal smage sødt, og derfor har vi brug for naturlige alternativer. Både til at putte i the og kaffe, men også i fødevarer, der alt for ofte indeholder alt for meget sukker. Steviosid har en bedre smag og da det, ligesom Multisød, ikke indeholder kalorier og ikke giver blodsukkerstigning, vil det derfor være oplagt at bruge i fø­devarer, der henvender sig til den sundhedsbevidst forbruger, siger Thomas Møberg, direktør for De Danske Vægtkonsulenter.

Læs mere her