Danske æg sejrer i europæisk salmonellasag

Danmark opnåede i dag særstatus i EU og kan fra 1. juli 2012 afvise udenlandske æg med salmonella ved grænsen.

Det blev resultatet efter, at en afstemning i EU satte et afgørende punktum for den danske ansøgning om særstatus i EU for salmonella i konsumæg. Det ligger nu fast, at Danmark fra 1. juli 2012 kan stille krav om, at importerede konsumæg skal være fri for salmonella.

Jeg er meget tilfreds med, at den store indsats, som branchen og fødevaremyndighederne har lagt i at få salmonella under kontrol, nu er blevet anerkendt i EU. Det er en stor sejr for forbrugerne, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Danmark bliver hermed det første land, som har fået imødekommet en ansøgning om særstatus.

Vi troede, vi var i mål i 2009. Men enkelte medlemslande valgte dengang at spænde ben for processen og blokerede for en vedtagelse af den danske ansøgning. Vi har knoklet og nu er den sidste forhindring ryddet af vejen , siger Mette Gjerskov.

For de danske forbrugere vil den nye særstatus på æg betyde, at forbrugerne allerede fra 1. juli 2012 kan forvente, at alle konsumæg på markedet opfylder de samme høje krav om salmonellafrihed. Med særstatus kan Danmark nemlig stille krav til forekomsten af salmonella i konsumæg, som indføres fra andre lande.

Fakta:
Danmark søgte i september 2007 om særstatus for salmonella i konsumæg.

Danmark har længe opfyldt betingelserne for at opnå særstatus for konsumæg. Og Kommissionen har nu anerkendt, at kontrolprogrammet lever op til kravene. Vi ligger under 2 pct., som er den acceptable grænse for salmonella i besætningerne.

Den danske særstatus dækker alle typer salmonella. I EU er der regler for, at de to mest udbredte typer salmonella i æg, nemlig Salmonella Typhimurium og Salmonella Enteritidis, ikke må være i æg. Den danske særstatus dækker således bredere.

Med særstatus kan Danmark stille krav om, at leverandører af udenlandske æg skal certificere fravær af salmonella før de eksporterer konsumæg til Danmark.

Yderligere oplysninger
Annette Perge, Specialkonsulent Fødevarestyrelsen tlf.: 72 27 65 92

For kontakt til fødevareministeren
Pressesekretær Allan Jørgensen tlf.: 20 91 59 01

Læs mere her

Dansk nitrit-sejr i EU

Med miljøgarantien i hånden er det lykkedes fødevareminister Henrik Høegh at få forlænget den særregel, som gør det muligt at fastholde skrappere danske krav til brugen af stoffet nitrit i skinker og pølser på det danske marked. De gælder nu til 2015.

EU har dermed tilladt Danmark at gå enegang og fastholde kravene om, at fødevarer på det danske marked kun må have det nitritindhold, der er absolut nødvendigt af hensyn til konserveringen og dermed fødevaresikkerheden.

Fødevareminister Henrik Høegh kalder EU Kommissionens beslutning en sejr for forbrugerne i Danmark og danske fødevares omdømme.

Det er en stor tilfredsstillelse, at vi har formået at få Kommissionen til at anerkende, at den risiko for dannelse af kræftfremkaldende nitrosaminer, der er ved brugen af nitrit i fødevarer, er så veldokumenteret, at Danmark kan sætte sit eget loft over indholdet af nitrit i kødvarer, siger fødevareminister Henrik Høegh.

SCF, den videnskabelige komité for Levnedsmider i EU, har flere gange fastslået, at nitrit kan omdannes til kræftfremkaldende nitrosaminer i fødevarer. Derfor har jeg haft et ønske om, at vi fortsat kan begrænse indholdet af nitrit til det, der er absolut nødvendigt for at undgå tilfælde af pølseforgiftning i Danmark , siger fødevareminister Henrik Høegh.

EU-kommissionen har accepteret, at Danmark frem til 2015 kan fastholde, at alle kødprodukter, der markedsføres i Danmark, skal have et nitritindhold væsentlig lavere end det niveau, der tillades i andre EU-lande.

Desuden skal EU-Kommissionen indenfor 5 år se på, om man kan nedsætte de grænseværdier for nitrit, der er gældende i resten af EU. Det betyder, at Danmark går foran for at begrænse brugen af nitrit som tilsætningsstof i hele EU.

Fakta

- om de danske særregler
Da EU i 1995 vedtog et direktiv med regler for nitrit i kødprodukter var de tilladte mængder langt højere end de gældende danske regler, som allerede havde været gældende i mange år. Ved hjælp af Miljøgarantien i EU-traktaten forsøgte Danmark at opretholde de gældende danske regler. Det blev afvist af Kommissionen, men sagen endte ved EF-domstolen, hvor Danmark vandt. Efter dommen ændrede man EU reglerne i retning af de danske, men uden til fulde at følge de videnskabelige anbefalinger for brugen af nitrit, som Danmark retter sig efter. Det var ikke tilfredsstillende for Danmark, der nu for anden gang har fået midlertidige tilladelser til at opretholde nationale særregler.

- om nitrit:
Nitrit er som alle andre tilsætningsstoffer reguleret i EU. Tilsætningsstoffer kan godkendes hvis de er sundhedsmæssig forsvarlige, har en teknologisk begrundelse og ikke vildleder forbrugeren. Grænseværdier og anvendelsesområde fastsættes ved godkendelse. De danske regler for brugen af nitrit lever op til EU's krav til tilsætningsstoffer. Nitrit tilsættes eksempelvis spegepølser, rullepølse, skinker for at konservere produkterne ved at holde farlige bakterier ude. Det drejer sig primært om den farlige botulisme bakterie, der forårsager pølseforgiftning. Når det er vigtigt at bruge de mindst mulige mængder nitrit til konservering, er det fordi nitrit kan omdannes til sundhedsskadelige nitrosaminer, som er kræftfremkaldende stoffer, der af både DTU, Fødevareinstituttet og SCF, den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i EU, er vurderet at udgøre en væsentlig sundhedsrisiko.

Læs mere her

Europæisk opbakning til dato på juleanden

Et forslag om fødevaremærkning var onsdag til afstemning i Europa-Parlamentet. Her var der blandt andet opbakning til et dansk ønske om, at dybfrosne fødevarer skal mærkes med produktionsdato. Fødevareministeren kalder resultatet for et skridt i den rigtige retning .

Der var opbakning til et dansk synspunkt om produktionsdato på frosne fødevarer, da Europa-Parlamentarikerne i går var ved stemmeknapperne.

Det er et skridt i den rigtige retning, at Europa-Parlamentet har stemt for, at dybfrosne fødevarer skal mærkes med produktionsdato. Danske forbrugere kan i nogle tilfælde ikke se, hvornår for eksempel deres juleand er blevet slagtet, og vi arbejder fra dansk side på, at alle fødevarer skal mærkes med produktionsdato. I det arbejde er parlamentets opbakning vigtig , siger fødevareminister Henrik Høegh.

Også brugen af fødevaremærket GDA (Guideline Daily Amount) var til afstemning. Parlamentet mener, at det skal være obligatorisk for fødevarer i fremtiden at have et GDA-mærke på forsiden af produktet. Fødevareministeren vil i Rådet arbejde for, at GDA i stedet skal være et frivilligt supplement til den kendte 100 grams næringsdeklaration.

Det er godt for forbrugerne, at Europa-Parlamentet har vedtaget, at næringsdeklaration pr. 100 gram skal være obligatorisk. Med hensyn til GDA er min holdning, at det kan være et frivilligt supplement til vores nuværende 100 grams mærkning, og det er den model, jeg vil arbejde for i ministerrådet", siger Henrik Høegh, der understreger, at GDA-mærket bør være baseret på realistiske portionsstørrelser.

Afstemningen onsdag får ikke betydning for det eksisterende nordiske mærke Nøglehullet , som fortsat vil kunne guide forbrugere til sundere og mere ernæringsrigtige fødevarer.

Gårsdagens afstemning, der også omhandlede ernæringsprofiler og læsbarhed, er første skridt på vejen til den endelige vedtagelse af et nyt sæt regler om fælleseuropæisk mærkning af fødevarer. De europæiske fødevareministre forventes at skulle behandle forslaget i slutningen af året.

Læs mere her

Kom til debatdag om sund og lækker hurtig-mad i Danmark

Hurtig-mad eller Fast Food er blevet et fast element på danske forbrugeres menukort. Flere og flere danskere vælger i en travl hverdag den nemme måltidsløsning enten fra supermarkedets kølediske, på den lokale restaurant eller på farten gennem landet i bil, tog eller fly. Men hvordan ser dagens udbud ud, og hvem gør brug af det

Fødevareminister Henrik Høegh sætter nu med en debatdag gang i en indsats for at få et større udbud af bedre, sundere og mere velsmagende hurtig-mad til en rimelig pris.

Målet er, at forbrugere, erhverv og myndigheder sammen kan sætte nye standarder for hurtig-maden og dermed gøre det nemmere at få et hurtig og lækkert aftenmåltid med god samvittighed også på en helt almindelig travl tirsdag aften, siger fødevareminister Henrik Høegh.

Fødevareministeren inviterer den 13. September 2010 til debatdag om fremtidens politik på hurtig-madsområdet, hvor en lang række aktører, virksomheder, organisationer og interessenter er inviteret til at komme med deres bud på, hvordan vi kan sætte nye standarder for maden på farten i Danmark.

Pressen er velkommen til arrangementet.

En forbrugerindragende kampagne skal i efteråret indsamle forbrugernes input til fremtidens hurtig-mad, hvorefter fødevareministeren, med input fra debatdagen og fra forbrugerne, vil tage nye initiativer på området.

Debatdagen afholdes:
Mandag den 13. september 2010 kl. 10 16.
På Restaurant Ketchup i Tivoli
(hovedindgangen til Tivoli)
Vesterbrogade 3
1630 København V

For tilmelding:
Fuldmægtig Louise Stenstrup, 33 92 34 87

For kontakt til fødevareministeren:
Pressesekretær Thor Seierø: 2091 5901

Læs mere her

Dansk forslag om ny mærkning af energidrikke

På et møde i Bruxelles tirsdag foreslår Danmark, at der på EU-niveau skal indføres udvidet krav til advarselsmærkning af energidrikke. Flere lande forventes at bakke op om forslaget.

Det seneste år har det været tilladt at sælge koffeinholdige energidrikke i danske butikker. Det er allerede et krav, at emballagen skal mærkes med, at energidrikkene har et højt indhold af koffein. Trods advarselsmærkningen har pædagoger på nogle skoler og fritidsklubber berettet, at børnene har et uforholdsmæssigt højt forbrug. Derfor stiller fødevareminister Henrik Høegh nu på EU-plan forslag om at skærpe mærkningen, så børn og forældre kan blive bedre oplyst om koffeinindholdet.
Vi vil gerne have, at det bliver tydeligere oplyst på energidrikkene, hvor meget koffein børn, unge og gravide bør indtage, og vi vil gerne have hele EU med på mærkningen, så vi kan nå ud til alle forbrugerne , siger fødevareminister Henrik Høegh.

Fakta
Danmark fremsætter et officielt forslag om ændringer i den eksisterende advarselsmærkning i EU lovgivningen. Forslaget fremsættes i forbindelse med de igangværende EU forhandlinger om en ny mærkningsforordning. Forslaget fremsættes tirsdag den 7. september 2010.
Danmark luftede forslaget allerede i juli hvor flere lande tilkendegav, at de delte Danmarks bekymringer vedrørende koffein.
Advarselsmærkningen på drikkevarer foreslås at blive følgende:
Højt koffeinindhold. Voksne max 50cl om dagen. Unge max 25cl om dagen. Bør ikke indtages af børn under 10 år og gravide .

Fødevarestyrelsen sendte i foråret informationsmateriale om energidrikke ud til lærere og pædagogmedhjælpere på 3000 skoler og fritidsklubber.

Læs mere her