Viser opslag med etiketten Carlsberg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Carlsberg. Vis alle opslag

onsdag den 15. september 2010

Somersby - nu mindre sød

Kan vi få den lidt mindre sød, har mange kvinder og mænd især over 30 år sagt. Derfor tilbyder Carlsberg nu en tør Somersby variant dry apple med en tør, frisk og letdrikkelig smag.

Carlsberg er dermed først med at udvide cider-kategorien med en tør og mindre sød variant.

"Vi har foretaget grundige blindtests af den nye Somersby og har her også kigget på aldersgrupper. Og dry apple er især populær i de mere modne aldersgrupper over 30 år. Denne gruppe efterspørger en mindre sød cider," siger marketingchef Pernille Arnt, Carlsberg Marketing.

Somersby Apple Cider var den første cider fra Carlsberg og er fortsat den mest populære variant. Med det nye tiltag forventer Carlsberg at kunne rekruttere nye forbrugere til cider.

I først omgang kan Somersby Dry Apple Cider kun købes i dåse, men i slutningen af september kommer den også på markedet i flaske.

En ny Lord Somersby film vil fortælle om den nye Somersby.

Læs mere her

søndag den 12. september 2010

Verdens mest eksklusive øl peger langt ind i fremtiden

Den 3. marts 2010 lancerer Husbryggeriet Jacobsen sin tredje og sidste variant i verdens mest eksklusive øl-trilogi. En trilogi, der forener ypperlig ølbrygning med innovativ kunst.

Seks bryggere i Carlsberg fra henholdsvis Norge, Frankrig, Storbritannien og Danmark har under ledelse af Morten Ibsen, brygmester på Husbryggeriet Jacobsen, lagt alle deres evner i udvikling og brygning af Carlsbergs ambitiøse øl-trilogi, Vintage 3.

Samtidig har tre kunstnere, Kaspar Bonnén samt to udvalgte kunstnere fra projektet Radiant Copenhagen, sammen skabt seks unikke etiketter, der peger langt ind i fremtiden og fortæller om Carlsberg Byen, som den kunne se ud engang.

Kvalitet, dedikation og kompromisløshed tager tid. Selve grundrecepten på Vintage 3 blev udarbejdet i København, videreudviklet i Kronenbourgs innovationscenter i Frankrig og som det eneste nutidige bryg blev øllet lagret i franske Côte d Or-egetræsfade i J.C. Jacobsens originale kælder fra 1847. I de sidste kolde dage af februar 2010 blev de ca. 1000 flasker håndtappet, de unikke etiketter er påsat med håndkraft, og nu er Vintage 3 en realitet.

Vintage 3 lidt af en verdenssensation

Vintage 3 er en såkaldt Pale Barley Wine, og ifølge brygmester Morten Ibsen er smagsoplevelsen både fyldig og nuanceret. Øllet fremstår gyldent og perlende med en varmende mundfølelse og en næsten fed mundfylde, der røber øllets tætte slægtskab med søde dessertvine. Øllet har et væld af dybe egetræs-, vanille- og nøddeagtige aromaer fra fadlagringen kombineret med søde frugter fra gæringen og er et oplagt valg til søde desserter og oste, lyder det fra brygmester Morten Ibsen. Samtidig er Vintage 3 lidt af en verdenssensation inden for øl på grund af gæringsprocessen. Vintage 3 har en alkoholprocent på omkring 15, som udelukkende er skabt ved naturlig gæring og uden tilsatte enzymer eller restalkohol fra fadet, som det er tilfældet ved andre øl med en høj alkoholprocent.

Prisen

Og prisen 2010 danske kr. for 37 cl. Men så smager det også, så englene synger, lyder det ubeskedent fra brygmester Morten Ibsen.

Med Vintage-trilogien har Husbryggeriet Jacobsen skabt en serie øl, der bryder rammerne for, hvad øl er og kan.

Husbryggeriet er sat i verden for at løfte arven efter grundlægger J.C. Jacobsen, der havde fuldkommenhed som mål. Vi kan love, at vi gør vores ypperste og også fremover vil lancere øl, der rykker ved opfattelsen af og mulighederne for øl, siger brygmester Morten Ibsen.

6 etiketter fra Carlsberg Byen

Men Vintage-trilogien handler ikke alene om at skabe fantastisk bryg. Det handler om at give den ultimative helstøbte oplevelse i en flaske. Folk vil få en helt unik kunstoplevelse med etiketten på Vintage 3. Den kommer ikke til at ligne andre etiketter, hverken i materiale eller format. Vi leger med opfattelsen af rum og tid, fiktion og virkelighed. Alt sammen spundet ind i en narrativ fortælling over Carlsberg Byen, lyder det fra Kaspar Bonnén, der er en af de tre kunstnere, der har udsmykket de ca. 1000 flasker.

På etiketterne har kunstnerne, der også tæller Anders Bojen og Kristoffer Ørum, gjort Carlsberg Byen til centrum for fiktive fortællinger, der udspiller sig i en fjern fremtid eller en fortid, der aldrig fandt sted. En etiket viser The Carlsberg Tower fra 1914, et ambitiøst byggeprojekt som J.C. Jacobsen ikke nåede at få realiseret inden sin død, mens etiketten The Carlsberg Dome forestiller en kuppel, man i 2047 rejser over Carlsberg Byen for at afskærme byen fra den slum, der omkranser bydelen.

Etiketterne er således kunstværker skabt med udgangspunkt i Carlsberg Byen, men med en tidshorisont der rækker langt ud i fremtiden - præcis som Vintage 3.

Til udarbejdelsen af selve etiketterne har kunstnerne benyttet sig af kort, der er væsentligt mere detaljerede, end hvad man finder på Internettet. Derfor har kunsterne arbejdet med kort fra COWI A/S, der er en af verdens førende leverandører af netop detaljerede digitale luftfoto og kort.

Læs mere her

lørdag den 11. september 2010

Klassens frække dreng i førertrøjen på Cider/RTD markedet

)Med et rekord salg på ca. 20 mio. enheder i 2009, 14 nye mand ombord og tre nylanceringer for døren, kan man kun konkludere, at det går rigtig godt for den århusianske ciderproducent, CULT A/S. Konkurrenten Carlsberg mærker også presset. Sidst da CULT i februar iførte sig førertrøjen på i Cider/RTD markedet.

CULTs ambitionsniveau om at følge trop med de store spillere på markedet er ikke helt skudt forbi mål. Det viser 2009-tallene med al tydelighed, ligesom årets salg også fortæller historien om, at det har været et år i overhalingsbanen. Den foreløbige kulmination i år kom allerede i februar, da CULT slog konkurrenten og mastodonten Carlsberg med et mulehår, og nu også kan bryste sig af titlen som markedsleder i Cider/RTD segmentet med 31,62% i markedsandel mod Carlsbergs 29,30%.*

Der har været en energisk kamp om markedsandelene i 2009, og vi er superstolte over at have opnået så flotte resultater , siger CULTs ejer Brian Sørensen: For at følge med markedet og for at bevare fodfæste, valgte vi også at opruste CULT-teamet med 14 nye medarbejdere, hvoraf de fleste blev ansat til at sælge .

Alt i alt voksede CULT i 2009 med 50% på medarbejder siden, og Risskov-virksomheden gik fra at være 14 medarbejdere til en medarbejderstab, der i dag tæller 28. Brian Sørensen, der startede CULT tilbage i 1998 i sin fars garage, trodser altså både finanskrise og nedgangstider i et hæsblæsende tempo.
De nyeste tiltag for virksomheden er ikke mindre end 4 nylanceringer inden sommeren 2010, og i påsken blev sløret løftet for det første nye cider produkt fra CULT.

MODJO® er med massiv succes blevet lanceret på landets diskoteker over påsken, siger Brian Sørensen: Vores mål for 2012 i Skandinavien er at sælge 50 mio. enheder af vores samlede produktsortiment - og med 20 mio. solgte enheder alene i Danmark i 2009, synes jeg, vi er mere end godt på vej .
Allerede i foråret får MODJO® og det netop lancerede CULT® Raw Energy Shot følgeskab af både en limited cider-variant samt en ny energi-variant.

Om CULT A/S
CULT, som i dag består af henholdsvis CULT A/S og CULT World ApS, blev grundlagt i 1998 af Brian Sørensen. Han drev et af Danmarks største diskoteker og havde brug for noget, der kunne bruges som drinksmixer, og som kunne få folk til at blive lidt længere på hans diskotek. CULT A/S har i dag, 12 år senere, en bred vifte af energiprodukter både med og uden alkohol.
Virksomheden er beliggende i Risskov ved Århus og beskæftiger 28 fuldtidsmedarbejdere.

Læs mere her

Carlsberg lancerer Tuborg LIME

Mandag den. 3. maj lancerede Carlsberg den nye Tuborg LIME til de danske forbrugere. Det er en forfriskende og letdrikkelig sommerøl med et twist af lime.

En ny, forfriskende og letdrikkelig øl så i mandags dagens lys, da Tuborg LIME gik i handlen. Med en let sødme, lav bitterhed og næsten ingen eftersmag skiller Tuborg LIME sig ud fra mængden af øvrige øl. Det er med andre ord tale om en rigtig sommerøl, der kan nydes i haven, på stranden, med vennerne eller ved en af de mange musikfestivaler landet over, hvor Tuborg LIME selvfølgelig er med.

Målgruppen for den nye øl er først og fremmest unge mænd og kvinder mellem 18-25 år, da undersøgelser har vist, at netop den målgruppe længe har tørstet efter en mere letdrikkelig øl, med en let sødme der samtidigt ikke ligger så tungt i maven.

Vi har lyttet til vores forbrugere, og her passer Tuborg LIME perfekt ind i billedet. Den dækker nemlig et ønske om en mere frisk øl, der ikke lægger sig så tungt i maven. Vi har brygget Tuborg LIME specielt til den gruppe af mennesker, der normalt ikke er de store øldrikkere udtaler Kristian Walsøe, Marketingchef hos Tuborg, og tilføjer:

Derfor har vi også store forventninger til Tuborg LIME som en forfriskende tilføjelse til vores øvrige ølvarianter. Vi har brygget den med helt naturlig limefrugt, der giver en friskhed og en let sødme, der passer perfekt til sommeren

Tuborg LIME har en alkoholprocent på 4,5 % og kommer både i flasker og dåser. Lanceringen bliver bakket op af både TV, magasiner og Tuborg LIME er selvfølgelig med på en masse af sommerens festivaler og events.

Læs mere her