Viser opslag med etiketten Sverige. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sverige. Vis alle opslag

fredag den 24. september 2010

Just-Eat rider med på den sunde bølge

Danmarks største portal for Online madbestillinger har indgået et samarbejde med EasyFood. Samarbejdet giver danskerne mulighed for fremover, at kunne købe sunde pizzaer hos udvalgte pizzariaer via www.just-eat.dk.

De nye sunde fuldkornspizzaer fra Just-Eat og Easyfood er udviklet så de lever op til kravene for fuldkornslogoet, hvilket betyder at pizzaerne opfylder en masse krav til f.eks. indhold af fuldkorn, fedt og grøntsager ¬ alt sammen krav der fremmer sundheden. For at sikre forbrugerne, at det er fuldkornsproduktet, der leveres, fremgår logoet som en spiselig del af pizzaen.

Morten Larsen, Adm. Direktør i Just-Eat.dk Aps udtaler Vi får mange forespørgelser på det sunde alternativ og derfor har vi rigtig store forventninger til det nye produkt .

Just-Eat har lavet en spørgeskema undersøgelse på www.just-eat.dk som viser at flere end 50 % af Just-Eat s brugere vil være interesseret i at købe sunde fuldkorns pizzaer.

Flemming Paasch, Adm Direktør i Easyfood udtaler Easyfood ser klart tendensen til at det sunde vinder frem i Danmark og vi er derfor glade for, at Just-Eat har valgt at gribe bolden og sende et sundt alternativ på markedet i Danmark .

Just-Eat forventer at kunne sælge den sunde pizza fra 15. november 2009.

Just-Eat konceptet findes i Danmark, England, Holland, Sverige, Irland, Belgien, Canada og snart Norge. Mere information på www.just-eat.com.

Læs mere her

fredag den 10. september 2010

Ny rekord for dansk øko-mælk

De danske mejerier indvejede i 2009 mere mælk end nogensinde. Den danske økologiske mælkeproduktion overgås kun af Tyskland.

Den økologiske mælkeproduktion nåede i 2009 en rekordhøj indvejning på 453 mio. kg. Det svarer til en stigning på 5 pct. Den økologiske mælkemængde udgjorde 9,6 pct. af den samlede danske mælkeproduktion, mens den tyske andel til sammenligning var knap 2 pct., viser en analyse fra Landbrug & Fødevarer.

- Stigningen i mælkeproduktionen viser, at de 400 økologiske mælkeproducenter har formået at udvikle og effektivisere deres bedrifter til trods for, at de også har været ramt af den økonomiske krise i 2009. Samtidig er mejerierne parate til at levere de økologiske mejeriprodukter, som forbrugerne efterspørger, siger konsulent Ejvind Pedersen i Landbrug & Fødevarer.

Hver tredje liter mælk der sælges i Danmark er økologisk. Det betyder, at en stor del af den mælk, der indvejes på mejerierne, går til netop konsummælk. Med en øko-andel på 35 pct. er Danmark det land i verden, hvor forbrugerne køber mest økologisk konsummælk. Økologisk smør, ost og syrnede produkter m.v. bliver i høj grad også efterspurgt af de danske forbrugere.

Den økologiske mælkeproduktion er dog betydelig større end det, der kan afsættes på det danske hjemmemarked, og eksport er derfor nødvendigt for at sælge den økologiske mælkemængde som økologisk. Særligt Tyskland er et vigtigt eksportmarked.

De økologiske mælkeproducenter kan glæde sig over optimisme på det tyske marked ovenpå en afmatning i 2009. En tysk GfK-analyse viser, at afsætningen af økologisk mælk i de første måneder af 2010 er steget med 5 pct. i forhold til året før.

- Det er selvfølgelig gode nyheder for de danske mejerier, men der er rigtig hård konkurrence med bl.a. Østrig på dette nærmarked mod syd, understreger Ejvind Pedersen.

Top-6 Økologisk mælkeproduktion i EU i 2009.

Tyskland - 520 Mio. kg
Danmark - 453 Mio. kg
Storbritannien* - 405 Mio. kg
Østrig - 357 Mio. kg
Frankrig - 262 Mio. kg
Sverige* - 220 Mio. kg

*Foreløbige tal
Kilde: Mælkeudvalget og nationale statistikker

Læs mere her

Flere danskere vil have sunde retter

Det sunde alternativ bliver stadig vigtigere, når danskerne går ud og spiser.

Det viser en ny undersøgelse, som analysevirksomheden Capacent har gennemført for HORESTA.

Ifølge undersøgelsen spiser over halvdelen af befolkningen (54 pct.) mad ude eller tager det med hjem som take away mindst én gang om måneden.

Og her er sund mad blevet et stadig vigtigere parameter, når restaurantvalget skal træffes.

Således siger 64 pct., at det er meget vigtigt eller vigtigt , at restauranten udbyder sund mad. Det er en stigning på 22 procent siden 2008.

Samtidig er opmærksomheden på udbuddet af sunde retter vokset. I undersøgelsen svarer 43 pct., at de på deres seneste restaurantbesøg lagde mærke til muligheden for at kunne vælge en sund ret. Det er stigning på 19 procentpoint siden i 2008, hvor tallet var 24 pct.

60 pct. af dem, der kunne vælge en sund ret, gjorde det. Og 43 pct. af dem, der ikke kunne vælge en sund ret, ville have gjort det, hvis de havde haft muligheden.

- Blandt restauranterne har det længe været et vigtigt grundprincip, at forbrugerne skal have frihed til at vælge blandt et varieret udbud af retter på menukortet og vi mærker tydeligt den stigende interesse for det netop det sunde valg, siger
Lone Njor Hulth, der er adm. direktør i HORESTA.

Hun støtter derfor tanken om at udbrede den frivillige nøglehulsmærkning til restauranterne, som man allerede er nået langt med i Sverige. Ordningen giver restauranterne mulighed til at koble sig på og engagere sig i det omfang, det modsvarer gæsternes ønsker, og uden at der skal laves indholdsdeklaration på hver ret på menukortet

- Der er ingen tvivl om, at det for mange restauranter vil blive modtaget med stor interesse, hvis nøglehullet blev en realitet. Det vil give flere gæster muligheden for fremover at vælge sundt helt frit og på et oplyst grundlag, siger Lone Njor Hulth.

Ifølge undersøgelsen ønsker 48 pct. i høj eller nogen grad mere viden om, hvilke retter der er særligt sunde.

Sådan fordeler svarene sig
Undersøgelsen viser, at det især er kvinderne, der kigger efter det sunde alternativ. Således svarer 75 procent, at det er vigtigt eller meget vigtigt , at restauranten udbyder sund mad. I 2008 var det tal 41 procent.

Men også for mænd har sund mad fået mere fokus. Her siger 55 procent, at sund mad er vigtig eller meget vigtig , når de går ud og spiser. Det er en stigning på 11 procentpoint fra 2008.

Blandt aldersgrupperne er det stadig især de unge på 18-24 år og de ældre på 65+, der har stor fokus på muligheden for at vælge sundt ved restaurantbesøg.

Regionalt er det midtjyderne og sjællænderne, der vægter sund mad højest ved restaurantbesøg, mens Syddanmark står for det største hop fra 2008 til 2010, hvor der er sket en fordobling i antallet, der mener, at sund mad er vigtigt eller meget vigtigt , når der skal vælges restaurant.

Se undersøgelsen i vedhæftede PDF

Læs mere her

onsdag den 8. september 2010

Dansk fødevaresikkerhed er i top

Ny canadisk rapport placerer Danmark som nummer et ud af 17 lande, der har fået deres fødevaresikkerhed kigget efter i sømmene. Frankrig og Italien ligger i bund.

Fødevaresikkerheden i Danmark er blandt de bedste i verden. I hvert fald hvis man skal tro en canadisk rapport, der har undersøgt 17 landes fødevaresikkerhed. Danmark ligger nummer et, mens Sverige ligger nummer 11, Tyskland nummer 14, og Italien og Frankrig opnår en fælles bundprop-placering.

- Det er et flot resultat, som vi kan være stolte af. Det viser, at det tætte samarbejde mellem myndighederne og fødevarebranchen omkring eksempelvis salmonella-planerne har båret frugt, siger Jens Munk Ebbesen, som er direktør i Fødevaresikkerhed hos Landbrug & Fødevarer.

Ikke hvile på laurbærrene
Forbrugerrådet fremhæver, at der trods den fine topplacering dog stadig er plads til forbedringer:

- Dansk fødevaresikkerhed ligger generelt højt. Men for topplaceringen spiller det en rolle, at fødevaresikkerheden helt klart er ringere i udlandet, siger Camilla Udsen, som er fødevarepolitisk medarbejder ved Forbrugerrådet, til 24timer den 1. juli.

Jens Munk Ebbesen mener da også, at Danmark kan blive bedre:

- Vi kan selvfølgelig altid blive bedre. Og det arbejder vi på hver dag, hvor vi kæmper for at nedsætte forbrugernes risiko for at få for eksempel Salmonella, Campylobacter og Listeria.

Læs mere her

tirsdag den 7. september 2010

Boom i bestillinger af take-away via mobiltelefon

Just-Eat har stor succes med at modtage bestillinger fra mobile enheder. Gennem de sidste måneder har take-away-portalen kunnet registrere en kraftig vækst i antallet af ordrer, som afgives fra en mobiltelefon, og tendensen ser ud til at fortsætte.

Landets største take-away-portal melder, at vi i stadig højere grad afgiver ordrer via mobiltelefonen. I løbet af sommeren er antallet af bestillinger på Just-Eat, via mobiltelefon, steget med hele 48 procent, sammenlignet med de foregående måneder.
Alene i juli måned har i alt 6.500 sultne danskere valgt, at bestille deres måltid med mobile enheder som eksempelvis Iphone og en række forskellige modeller med Android-styresystemet. Det er faktisk en fordobling sammenlignet med januar i år det er en ret markant stigning, fastslår Morten Larsen, som er direktør for Just-Eat.

Vi elsker smartphones
Danskerne køber smartphones som aldrig før, trafikken fra de mobile enheder stiger på de fleste websites og altså også på Just-Eat. iPhone ligger klart i spidsen, som den mest benyttede blandt Just-Eat s brugere, men også fx enheder med Android er blevet meget mere udbredt. Dertil kommer Apples Ipad som, uden at være lanceret i Danmark, allerede anvendes ved hver tiende bestilling fra mobile enheder.
Udbredelsen af de forskellige mobile enheder gør, det nemt at tage alle internettets velsignelser med sig rundt i sommerlandet. I årets varmeste periode er vi mere ude end normalt, og det er formentlig en medvirkende årsag til den stigning vi oplever på Just-Eat. Men det er ikke hele forklaringen, ifølge Morten Larsen, da tendensen til øget mobilbrug har været til at få øje på hele det første halvår af 2010.

Hurtigt, nemt og bekvemt
Just-Eat leverer hovedparten af al take-away i Danmark, og tal fra portalen viser, at danskerne i høj grad er blevet opmærksomme på de fordele, der er ved at bestille maden på internettet. Vi gør det mere og mere fordi det er nemt og bekvemt.
I situationer, hvor der er andre ting, folk hellere vil bruge tid på end at lave mad, vælger mange den enkle og hurtige løsning, at få maden leveret. At man så også kan bestille fra mobilen, gør det hele endnu nemmere den mulighed passer perfekt ind i et forbrugsmønster, som i forvejen bevæger sig i retning af mere convenience, siger Morten Larsen.

Om Just-Eat
Just-Eat blev stiftet i Danmark i 2001, og er nu det førende online-madbestillingswebsite i Europa. I øjeblikket er Just-Eat til stede i Danmark, Storbritannien, Irland, Holland, Belgien, Canada, Norge og Sverige. Just-Eat har flere end 6.000 restauranter tilknyttet, og bare i Danmark er der 1.350 restauranter tilknyttet. Desuden formidler Just-Eat mere end en million måltider om måneden i hele Europa. Mere information på www.just-eat.com.

Læs mere her

Nestlés største satsning i Norden i 20 år

Til september lyder startskuddet for Nestlés største investering i Norden i mere end 20 år: lanceringen af det patenterede kaffekoncept NESCAFÉ Dolce Gusto, der består af maskiner og kapsler. Med tilføjelsen af et kapselkoncept fuldender Nestlé sin palette af kaffeprodukter og kan imødekomme alle forbrugeres ønsker for kvalitetskaffe i hjemmet.

Efter en omfattende omstrukturering af sine nordiske aktiviteter er verdens største fødevarevirksomhed Nestlé nu klar med en øget indsats for at skabe yderligere vækst på de nordiske markeder. Det omfatter ikke mindst en satsning på at forstærke positionen på kaffemarkedet, hvor lanceringen af kaffekonceptet NESCAFÉ Dolce Gusto skal bane vejen for målet om at blive Nordens førende kaffeleverandør.

Nestlé er verdens største indkøber af kaffebønner og har lang erfaring i at skabe kaffeprodukter af høj kvalitet, der i Danmark bl.a. kendes fra instantkafferne i NESCAFÉ-porteføljen samt verdens første kapselsystem NESPRESSO. Og med tilføjelse af NESCAFÉ Dolce Gusto, der tillige omfatter et kapselsystem med mælk, bliver udbuddet af kaffeprodukter komplet.

Nestlé komplet kaffehus i Norden
Med lanceringen af NESCAFÉ Dolce Gusto tager Nestlé skridtet fuldt ud og bliver et komplet kaffehus i Norden med bred repræsentation i såvel dagligvarehandelen som over internettet for at imødekomme ønsker fra alle forbrugertyper, siger Lars Smidt, Kommerciel Direktør i Nestlé Danmark.

NESCAFÉ Dolce Gusto er allerede lanceret på mere end 20 andre markeder, hvor forbrugerne på kort tid har taget produkterne til sig. Det er kraftigt medvirkende til en vækst på 9 % over det seneste år på det europæiske marked for kapselsystemer, hvor de to førende koncepter er NESCAFÉ Dolce Gusto og NESPRESSO.

Populariteten skyldes en kombination af design, funktionalitet og kvalitet. Produkterne er futuristisk designede for at kunne indgå som en del af indretningen i moderne køkkener og er enklere at betjene end noget andet kaffebrygningssystem. Og da det patenterede kapselsystem også omfatter mælkeprodukter, giver NESCAFÉ Dolce Gusto således mulighed for at brygge stort set alle kaffevarianter i hjemmet i en kvalitet som den man kender fra favoritcaféen, fordi kaffen i NESCAFÉ Dolce Gusto brygges ved et tryk på 15 bar, der svarer til det, man kender fra professionelle cafémaskiner.

Maskinen kommer i fire forskellige modeller i de højblanke farver crème, pianosort og klarrød samt metallic grafitgrå. Kapsler fås i 19 varianter, der bl.a. omfatter klassisk sort kaffe, espresso, cappuccino, caffé latte, caffé macchiato, varm chokolade og mange flere. Herunder også i lightvarianter.

Norden et vigtigt marked for kaffe
Der drikkes rigtig meget kaffe i de nordiske lande, hvor markedet udgør en værdi af ca. 1,1 mia. euro og derfor er Norden naturligvis et vigtigt marked for os som kaffeproducenter. Da de nordiske forbrugere tillige er meget kvalitetsbevidste både hvad det angår deres kaffe og deres boligindretning har vi store forventninger til NESCAFÉ Dolce Gusto i Norden, fortæller Lars Smidt.

Kaffesortimentet i NESCAFÉ Dolce Gusto består af nøje udvalgte kvalitetskaffebønner tilpasset hver enkelt kaffevariant. Det omfatter sågar en speciel nordisk variant, der imødekommer vores tradition for at drikke sort kaffe af ganske høj kvalitet. Mælkekapslerne består af pulvermælk uden konserveringsmidler. Samtlige kapsler er fremstillet af genanvendelig plast.

Maskinerne er fremstillet af den italienske espressoekspert DeLonghi og sælges af norske Wilfa i såvel førende butikker med elartikler og isenkram samt over internettet. Kapslerne vil blive solgt i førende dagligvarekæder og vil tillige kunne købes på webshoppen www.dolce-gusto.dk, der åbner i løbet af september. I webshoppen vil der tillige kunne købes NESCAFÉ Dolce Gusto-tilbehør såsom krus, kopper og glas.

For mere information kontakt:
Lars Smidt, Kommerciel direktør for Nestlé Danmark, Tel. +45 3546 0305, mobil: +45 2321 2252
Dorthe Pedersen, Kommunikationchef i Nestlé Danmark, Tel. +45 3546 0489, mobil: +45 2321 2328

Fakta om maskinerne og priser kan ses i vedlagte faktaark, og højtopløselige pressebilleder kan hentes på: http://ldn-ftp.interpublic.com
Login: Kaffeprat
Password: kaffe123

NESTLÉ
Nestlé SA er verdens førende virksomhed inden for ernæring, sundhed og wellness. Virksomheden har mere end 280.000 medarbejdere og 449 fabrikker verden over. Virksomheden har en meget stor vifte af brands inden for en række fødevarer- og drikkevarer såsom spædbørns ernæring, ældre ernæring og sygehus kost, kaffe, mejeriprodukter, koloniallvarer, morgenmadsprodukter, is, vand, dyremad og konfekture. Nestlés hovedkontor ligger i Vevey i Schweiz, og Nestlé Danmark A / S ligger i København. Nestlé i Danmark, Finland, Norge och Sverige arbejder sammen som én operativ enhed - Nestlé Norden.

Læs mere her