Viser opslag med etiketten Italien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Italien. Vis alle opslag

mandag den 27. september 2010

Ny super pasta i Irma

Efter at have ledt i mere end to år har Irma nu fundet en pasta, der løfter kvaliteten på den tørrede pasta i danske dagligvarebutikker.

Irmas økologiske pasta kommer fra et kooperativ, Iris, der er beliggende i Piadena i hjertet af det nordlige Italien.

Den økologiske pasta har den helt rigtige konsistens, smag, farve, bid og duft.

Kvaliteten på Irmas økologiske pasta begynder med råvaren, den økologiske semolina-durumhvede, der primært kommer fra Toscana, Lombardiet og Lazio, området rundt om Rom.

Pastaen støbes i bronzeforme, hvilket giver en ru overflade, der betyder, at den klæber bedre til pastasaucen.

Irmas økologiske pasta er desuden lang tids tørret. Det vil sige, at den er tørret dobbelt så lang tid som andre mærker på markedet.

Vi mener, at det stresser råvaren med for høje temperaturer. Derfor bliver den ikke udsat for temperaturer på mere end 60 grader. Det giver den bedste pasta, siger Maurizia Gritta, formand for kooperativet, der ejer fabrikken.

Varechef Leif Larsen er glad og stolt for, at det er lykkedes at indgå en aftale med pastafabrikken i Piadena.

Det har været et langt, sejt træk at finde en leverandør, der både har den rigtige kvalitet, og kan magte så stor en opgave. Men denne har været værd at vente på: En gammeldags, overskuelig pastafabrik, hvor hjertet banker for den bedste spisekvalitet, siger Leif Larsen.

Irmas økologiske pasta findes i 12 forskellige varianter. Prisen er 18 kr. for 500 g.

Læs mere her

søndag den 12. september 2010

Mød årets vinbonde på Hotel Ebeltoft Strand

Mød årets vinbonde på Vinfestivalen på Hotel Ebeltoft Strand!
Sven Moesgaard fra Skærsøgaard Vin, er den første danske vinproducent nogensinde, der er blevet kåret til årets vinbonde af det danske vinmagasin VINBLADET.

Nu kan alle få en smagsprøve på den danske vinproduktion på vinfestivalen som åbner officielt lørdag den 6. marts på det firestjernede Hotel Ebeltoft Strand.

På Hotel Ebeltoft Strand kan du også møde Mathias Meimberg, vinolog og vinmager, Woodhaven & Irony fra Napa Valley California, Temblay Chablis Poullau Volay Bourgogne, Quiet Chaceau Neuf Du Pape og Poot Las-Condes fra Chile, Elisabeths Rice og Frescobaldi fra Toscana i Italien blandt andre.

Vinfestivalen på Hotel Ebeltoft Strand er i år den 18. i rækken af succesfulde smagsoplevelser og vinøse dufte på Hotel Ebeltoft Strand.

Samtidig med smagsprøver af de fornemme vine, kan gæsterne fornøje sig med et sandt festfyrværkeri af kvalitetschokolader, formidable oste, lækre pølser og patéer samt tapenader i rigt mål.

Alt i alt er der lagt op til en oplevelsesrig vindag på Hotel Ebeltoft Strand, der afsluttes om aftenen med en 7 retters gourmetmiddag, dansemusik og hygge.

Læs mere her

onsdag den 8. september 2010

Det store og eksklusive klimavinskab til restauranter

Enofrigo i Italien laver nogle af markedets mest eksklusive klimavinskabe til hotel- og restaurationsbranchen. Nu kan de købes i Danmark hos Vintagekeeping A/S.

Det betyder meget for salget, hvordan vinen bliver præsenteret i restauranter og vinbarer. Det er blevet mere vigtigt, både at vise sit sortiment frem på bedst mulig vis og samtidig opbevare de dyrebare flasker under optimale forhold. Den helt rig-tige præsentation af de ædle dråber fremhæver og underbygger den professionelle omhu og seriøsitet, man lægger i opbevaringen af sine flasker.

Moderne design og store størrelser
Skabene fra Enofrigo har et enestående og meget moderne design og kan leveres i meget store størrelser. Enofrigo har mange års erfaring med udstyr til hotel- og restaurationsbranchen og kender de krav og forventninger som branchen har til eksklusive præsentable løsninger. Et stort udvalg af skabe og løsninger betyder, at der kan sammensættes en perfekt integreret løsning i enhver restaurant.

Flotte detaljer
Alle skabene har lyskilder, der sikrer ultimativ udstilling af vinflaskerne. LED lys er integreret langs skabsdørenes ramme og de indre laminerede spejlvægge, skaber dybde og behagelige lyseffekter, som øger synligheden af flaskerne i skabet. Endvidere er der mulighed for acrylhylder til at vise flaskerne vandret, elegante udtrækshylder eller stålrør, der tillader horisontal flaskedisplay.

Forhandles af Skandinaviens førende leverandør
Enofrigo forhandles i Danmark af Vintagekeeping A/S som er Skandinaviens førende leverandør af vinkældere og udstyr til opbevaring og servering af vin.
Produkterne omfatter vinskabe, vinreoler, vinklimaanlæg og totalentrepriser på komplette og flaskefærdige vinkældre, især til hoteller og restauranter, men også private boliger. Det 1.500 m² store domicil i Ans rummer bl.a. 300 m² showrooms med et bredt sortiment af firmaets løsninger.

Læs mere her

Dansk fødevaresikkerhed er i top

Ny canadisk rapport placerer Danmark som nummer et ud af 17 lande, der har fået deres fødevaresikkerhed kigget efter i sømmene. Frankrig og Italien ligger i bund.

Fødevaresikkerheden i Danmark er blandt de bedste i verden. I hvert fald hvis man skal tro en canadisk rapport, der har undersøgt 17 landes fødevaresikkerhed. Danmark ligger nummer et, mens Sverige ligger nummer 11, Tyskland nummer 14, og Italien og Frankrig opnår en fælles bundprop-placering.

- Det er et flot resultat, som vi kan være stolte af. Det viser, at det tætte samarbejde mellem myndighederne og fødevarebranchen omkring eksempelvis salmonella-planerne har båret frugt, siger Jens Munk Ebbesen, som er direktør i Fødevaresikkerhed hos Landbrug & Fødevarer.

Ikke hvile på laurbærrene
Forbrugerrådet fremhæver, at der trods den fine topplacering dog stadig er plads til forbedringer:

- Dansk fødevaresikkerhed ligger generelt højt. Men for topplaceringen spiller det en rolle, at fødevaresikkerheden helt klart er ringere i udlandet, siger Camilla Udsen, som er fødevarepolitisk medarbejder ved Forbrugerrådet, til 24timer den 1. juli.

Jens Munk Ebbesen mener da også, at Danmark kan blive bedre:

- Vi kan selvfølgelig altid blive bedre. Og det arbejder vi på hver dag, hvor vi kæmper for at nedsætte forbrugernes risiko for at få for eksempel Salmonella, Campylobacter og Listeria.

Læs mere her