Viser opslag med etiketten cola. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten cola. Vis alle opslag

lørdag den 17. marts 2012

Frisko fejrer sommertid med gratis is til danskerne

Endelig rammer foråret Danmark. Og det skal fejres! Igen i år vil Frisko og 7-Eleven i samarbejde dele 65.000 gratis is-nyheder ud til de forårshungrende danskere. Det sker når vinter bliver til sommertid, - nærmere bestemt på søndag den 25. marts fra klokken 12.00 i samtlige af landets 7-Eleven butikker.

60.000 gratis is blev revet væk, da Frisko og 7-Eleven sidste år i marts gik i samarbejde om at byde foråret velkommen. På søndag når urene stilles en time frem mod varmere tider, er der ekstra god grund til at smile. Her gentages succesen nemlig, nu med 65.000 gratis is-nyheder på køl under overskriften Frisko Sommertid.

- Hos Frisko har vi set frem til igen at kunne dele glæde og byde danskerne på nyhederne fra årets nye is-kort, siger Jakob S. Knudsen, der er salgsdirektør for Frisko.

Med i alt 65.000 is er det den største gratis uddeling af is i Friskos og 7-Elevens historie. Der vil blive uddelt gratis is fra alle landets 195 7-Eleven butikker herunder også alle Shell/7-Eleven, de nye 7-Eleven butikker på landets togstationer og fra 7-Eleven langs Kystbanen.

Ved 7-Eleven på Sankt Hans Torv og Gammeltorv i København, på Jomfru Ane Gade i Aalborg, Immervad i Aarhus og Vestergade i Odense er der skruet ekstra op for forårsstemningen. Her iscenesættes arealet udenfor 7-Eleven butikken nemlig som et sommerunivers med rullegræs, strandstole og parasoller. Her kan den gratis is nydes i de helt rigtige rammer sammen med venner og familie på en, forhåbentlig solskinsrig, første forårsdag.

Bæredygtighed på iskortet

Bæredygtighed er i højsædet på Friskos iskort 2012, der i større udvalg end nogensinde, tilbyder Fairtrade og Rainforest Alliance certificerede is. Begge organisationer sikrer fair arbejdsforhold under produktionen med respekt for miljøet, og det står højt på listen hos Frisko.

På søndag kan danskerne blandt andet sætte tænderne i den nye Magnum Infinity Chocolate & Caramel, der både er bæredygtig og en personlig favorit hos Jakob S. Knudsen, der igen i år trækker i den røde Frisko-uniform og deltager i den store uddelingsfest.
Frisko Sommertid starter søndag d. 25. marts kl. 12.00 og fortsætter så længe, der er gratis is på lager i landets 195 7-Eleven butikker. Der er indkaldt engageret og is-elskende personale til alle butikker, der sammen med friske medarbejdere fra Frisko vil sørge for, at der deles flittigt ud af de velsmagende nyheder. Når du ikke at få del i de 65.000 gratis is, er der halv pris på hele Friskos iskort i alle 7-Eleven resten af dagen.

De tre nyheder, som 7-Eleven og Frisko uddeler gratis i anledning af Frisko Sommertid, er: Magnum Infinity Chocolate & Caramel, Calippo Shots og Cornetto Enigma Cookie.

###

Fakta om de 10 nye Frisko is

Magnum Infinity Chocolate & Caramel
Intens mælkechokoladeis med karamel-sauce, dyppet i bæredygtig mørk chokolade og knuste kakaobønner. Den optimale smagsoplevelse for livsnydere, der kan glæde sig over den knasende chokolade fra Tanzania og dens mange glædesgivende egenskaber.

Magnum Gold
Vaniljeis med letsaltet karamel-sauce, dyppet i knasende gylden mælkechokolade. Den unikke smagskombination, falder i god smag hos mange danskere, der i protest har bragt denne cool og luksuriøse kending tilbage på iskortet.

Magnum Pistachio
Den klassiske vaniljeis, er skiftet ud med en cremet pistacie-is af bedste kvalitet, overtrukket af lækker bæredygtig mælkechokolade med stykker af pistacienødder. Et alternativt forslag til Magnum-mandel-elskere, der har mod på fornyelse med sprød smag og funky farve.

Cornetto Enigma Cookie
Sprød vaffel med is af vanilje med kagesmag, chokolade sauce og knuste cookies, alt sammen overtrukket af en dyb mørk chokolade. Et sikkert hit hos vaffel-is-elskere, med hang til søde sager og sprøde kombinationer.

Cornetto Enigma Vanilla & Chocolate
Sprød vaffel med ren vaniljeis og smagfuld chokolade sauce, drysset med stykker af ristede mandler. En klassisk isvaffel, der klæder enhver anledning.

Haribo Push Up
Den børnevenlige vaniljeis med jordbærsauce og vingummibamser, - en saftig frugtsmag for de mindste, der er let at gå til og som er sjov at spise. Et hit hos de mindste.

Calippo Shots
Forfriskende is-kugler med saftig jordbær-og citronsmag, der efter utallige forespørgsler er bragt tilbage på iskortet. Ideel til en varm sommerdag hos både voksne og børn, og så indeholder den bare 25 kalorier.

Funny Finger
Saftig limonadeis med sodavandssmag af jordbær, citron og lime. En sjov klassiker, der var at finde i lignende form i Frisko-sortimentet tilbage i 1980 erne. Nu er den tilbage, sjovere og bedre.

Ben & Jerry s Wich
Wich-isen er en Fairtrade-fristelse, der kombinerer vanilje- og chocoladechip is i midten af to uimodståelige chokoladecookies. En tilbagevendende nyhed, der har skabt stor begejstring blandt danskerne.

Ben & Jerry s Cookie Dough
Lækker vaniljeis med stykker af chokolade cookie- dej. En favorit blandt de mange Ben & Jerry s smagskombinationer, der netop er blevet Fairtrade-certificeret.

Læs mere her

søndag den 12. september 2010

Trods global lavkonjunktur leverer Nespresso stærkt resultat for 2009

Her åbner www.booman.dk (400)Nestlé Nespresso leverer stærke forretningsmæssige resultater for 2009 med et salg på ca. 14 mia. DKK globalt. Det medfører en vækst i omsætningen på mere end 22 %, og Nespresso fastholder dermed sin gennemsnitlige årlige vækst på 30 % siden 2000. I 2009 udvidede Nespresso også virksomhedens detailnetværk med mere end 190 butikker og lancerede CitiZ - en helt ny serie af espressomaskiner - mens antallet af Nespresso Club medlemmer oversteg syv millioner for første gang.

I lyset af lavkonjunkturen har særkendet ved Nespressos brand den høje kvalitet og kontinuerlige innovation - igen vist sig at være vores drivkraft, selv i et ekstremt udfordrende år, siger Richard Girardot, direktør i Nestlé Nespresso.

Også i Danmark oplever Nespresso en markant fremgang i salget.
I begyndelsen af 2009 havde vi 66 forhandlere blandt Magasin, Bahne og Inspiration, der sælger vores maskiner. I løbet af 2009 er salget af Nespressomaskiner vokset med op til 102 % , siger Niels Bille, der er country manager i Danmark;
I 2009 har vi desuden udvidet med Elgiganten og udvalgte Punkt1 butikker, så vi nu har 116 forhandlere. Det ser vi som et tegn på at danskerne er parate til at udskifte filterkaffen med espressobaseret kvalitetskaffe. Forhandlerudviklingen vil fortsætte i 2010, så vi står overfor et fantastisk år i Danmark .

En unik forretningsmodel og fokus på kernekompetencer
Nestlé Nespressos direktør Richard Girardot, ser også lyst på fremtiden:
Vores unikke forretningsmodel muliggør, at vi kan fortsætte med at investere i vækst og kvalitet og arbejde ud fra et langsigtet perspektiv. Vores arv, en stor kaffeekspertise og den konstante innovation, placerer Nespresso forrest på et stadig mere konkurrencepræget kaffemarked. Nespresso opnår stadig større tillid til og respekt for vores voksende globale brand i mere end 50 lande.

Vores team, der består af 4500 medarbejdere, hvoraf 70 % har kontakt med kunderne, kan være stolte af deres præstation i 2009, som afspejler den tillid vores kunder har til vores brand selv i den svære økonomiske situation, der gør sig gældende på alle markeder, siger Girardot. Nespresso Club medlemmer forventer og værdsætter den fineste kvalitetskaffe leveret fra det anvendelige og innovative Nespresso System, der understøttes af vores personlige service. Denne kombination har differentieret Nespresso fra konkurrenter på markedet i løbet af de sidste 20 år .

I 2009 lancerede Nespresso Ecolaboration , som skal gøre processer på alle niveauer bæredygtige, skabe fremtidig vækst og samtidig respektere miljøet og bidrage til at sikre klodens ressourcer for nye generationer.

Udsigterne for 2010
I 2010 arbejder Nespresso på at levere tocifret vækst og passere en milepæl med et salg på over 15 mia. DKK globalt. For at drive denne vækst vil Nespresso fokusere på sine kernekompetencer; kvalitetskaffe og ekspertise, det konstante innovationsdrive og det karakteristiske design - ved at benytte den interne R&D ekspertise såvel som det globale brandnetværk baseret på forbrugerrelationer og eksklusiv kundeservice.

I 2010 udvikler Nespresso sit globale detailnetværk og udvider med mere end 30 flagship butikker i byer som Bruxelles, München, Miami og New York (Soho). Nespresso udvider samtidig til helt nye områder som Shanghai (Kina) og Cape Town og Johannesburg i Sydafrika den første lancering af Nespresso i Afrika syd for Sahara.

Om Nestlé Nespresso
Nestlé Nespresso, den verdensomspændende pioner og markedsleder indenfor portionskaffe af den højeste kvalitet, byder forbrugerne på verdens fineste Grand Cru kaffe, som kan nydes i hjemmets bekvemmelighed og ude på gourmet restauranter, eksklusive hoteller, luksusbutikker og kontorer. Nespresso systemet er bygget op om en unik trilogi; en uforlignelig kombination af exceptionel kaffe, brugervenlige og stilfulde maskiner og personlig kundeservice. Sammen giver disse tre elementer øjeblikke af ren nydelse Den ultimative Nespresso kaffeoplevelse. Med hovedkvarter i Paudex i Schweiz og mere end 4.500 medarbejdere, forhandler Nestlé Nespresso sine produkter i mere end 50 lande direkte til sine kunder. Ved udgangen af 2009 drev Nespresso et global detailnetværk bestående af mere end 190 eksklusive boutiques i de vigtigste byer verden over. For tredje år i træk var Nespresso det hurtigst voksende brand i Nestlé gruppen og et af gruppens "milliard brands". I 2009 opnåede Nespresso en global omsætning på 14 mia. DKK med en fortsat årlig vækstrate på mere end 30 procent siden 2000.

Læs mere her

fredag den 10. september 2010

Europæisk opbakning til dato på juleanden

Et forslag om fødevaremærkning var onsdag til afstemning i Europa-Parlamentet. Her var der blandt andet opbakning til et dansk ønske om, at dybfrosne fødevarer skal mærkes med produktionsdato. Fødevareministeren kalder resultatet for et skridt i den rigtige retning .

Der var opbakning til et dansk synspunkt om produktionsdato på frosne fødevarer, da Europa-Parlamentarikerne i går var ved stemmeknapperne.

Det er et skridt i den rigtige retning, at Europa-Parlamentet har stemt for, at dybfrosne fødevarer skal mærkes med produktionsdato. Danske forbrugere kan i nogle tilfælde ikke se, hvornår for eksempel deres juleand er blevet slagtet, og vi arbejder fra dansk side på, at alle fødevarer skal mærkes med produktionsdato. I det arbejde er parlamentets opbakning vigtig , siger fødevareminister Henrik Høegh.

Også brugen af fødevaremærket GDA (Guideline Daily Amount) var til afstemning. Parlamentet mener, at det skal være obligatorisk for fødevarer i fremtiden at have et GDA-mærke på forsiden af produktet. Fødevareministeren vil i Rådet arbejde for, at GDA i stedet skal være et frivilligt supplement til den kendte 100 grams næringsdeklaration.

Det er godt for forbrugerne, at Europa-Parlamentet har vedtaget, at næringsdeklaration pr. 100 gram skal være obligatorisk. Med hensyn til GDA er min holdning, at det kan være et frivilligt supplement til vores nuværende 100 grams mærkning, og det er den model, jeg vil arbejde for i ministerrådet", siger Henrik Høegh, der understreger, at GDA-mærket bør være baseret på realistiske portionsstørrelser.

Afstemningen onsdag får ikke betydning for det eksisterende nordiske mærke Nøglehullet , som fortsat vil kunne guide forbrugere til sundere og mere ernæringsrigtige fødevarer.

Gårsdagens afstemning, der også omhandlede ernæringsprofiler og læsbarhed, er første skridt på vejen til den endelige vedtagelse af et nyt sæt regler om fælleseuropæisk mærkning af fødevarer. De europæiske fødevareministre forventes at skulle behandle forslaget i slutningen af året.

Læs mere her