Singler gi'r krebinetten kniven

Der er kommet flere singler i Danmark, og de bruger markant flere penge på færdigretter og restaurantbesøg end husstande med flere beboere. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Antallet af singlehusstande er steget med 38 pct. gennem de sidste 25 år og er nu næsten oppe på en million. Men hvad singlerne har i antal, mangler de tilsvarende af evner i køkkenet, skriver Foodculture.

- Singler spiser mere ude. Sidste år brugte de 8180 kr. på restaurantbesøg, hvor gennemsnitsdanskeren kun brugte 5514 kr. Og næsten samme billede gør sig gældende, hvis man ser på færdigproducerede fødevarer, hvor singlerne bruger 30 pct. mere end andre danskere. Til hverdag bliver der altså ikke lavet mange krebinetter i singlernes køkkener, siger chefkonsulent ved Landbrug og Fødevarer, Klaus Jørgensen.

Men selv om singler spiser mere ude og laver mindre mad selv, bruger de stadig samlet set 16 pct. mere på fødevarer end gennemsnitsdanskeren.

- Dagligvaremarkedet giver fortrinsvis rabat ved køb af mængdevarer, og det passer dårligt ind i single-livet. Derfor ender en større del af den mad, singlerne køber, desværre i skraldespanden, slutter Klaus Jørgensen.

Læs mere her

Øko-vinen flyder

Danskerne har for alvor fået smag for de økologiske druer. I detailhandlen er salget af økologisk vin, hedvin, øl og cider er på bare et år steget 35 pct.

Det er ikke længere kun kødet, grøntsagerne og mejeriprodukterne, der skal være økologiske, når danskerne sætter sig til middagsbordet. Også de alkoholiske drikke stilles der skrappe krav til. Ifølge Danmarks Statistik kan detailhandlen fremvise en stigning i salget af økologisk vin, hedvin, øl og cider fra 2008 til 2009 på hele 35 pct. Det skriver Landbrug & Fødevarers magasin FoodCulture i sin netversion.

- Der er her tale om en varegruppe, som er steget enormt i forhold til den generelle vækst for økologiske varer, som sidste år var på fem procent, siger Kirsten Lund Jensen, teamleder for Økologi, Landbrug & Fødevarer.

I den danske detailhandel kender man udmærket til den stigende efterspørgsel for særligt de økologiske vine.

- For femten år siden havde vi kun en økologisk vin i butikken. I dag har vi 30 ud af et samlet sortiment på over 300 vine. Økovinen står for ca. syv en halv procent af vores samlede vinsalg, siger Søren Grønbæk, som er vareplanlægger hos supermarkedskæden Irma.

Kludder i navnet
Midt i succesen er der dog lidt malurt i bægeret, idet økologisk vin ikke må markedsføres med økomærket. Det skyldes, at man endnu ikke er nået til enighed i EU om det endelige navn. Indtil der kommer en afgørelse må vinen kun markedsføres som produceret af økologiske druer , hvilket ærgrer Kirsten Lund Jensen.

- Det er rigtig ærgerligt, at kommissionen ikke har formået at lande forhandlingerne, så vi kunne få et regelsæt for økologisk vin på plads. Som det er nu, må man kun reklamere med, at vinen er lavet af økologiske druer, og man må ikke sætte et økologisk mærke på. Vi har i Danmark en vinproducent, som har ventet i 11 år på at få lov at sætte Ø-mærket på sin egen vin. Vi har også importører, der længe har ventet på at kunne markedsføre vin som økologisk, og det er urimeligt, at der nu skal gå endnu flere år, før der findes en løsning, siger hun.

Læs mere på foodculture.dk

Læs mere her